Se kilde til Saturn

{{semibeskyttet}}
{{Infoboks himmellegeme|objektnavn=Saturn [[Fil:Saturn symbol (bold).svg|24px|♄]]
|billede=Saturn during Equinox.jpg
|billedbredde=211
|billedtekst=Billede af Saturn med dens ringsystem 
|opdagelse=Kendt siden oldtiden
|omkredsetobjekt=Solen
|periapsis=1 349 467 376
|apoapsis=1 503 983 450
|halvestorakse=1 426 725 413
|halvelilleakse=1 424 632 093
|baneexcentricitet=0,0541506
|sideriskperiode=29a 165d 11t 40m 33,6s
|synodiskperiode=1a 12d 20t 9m 36,0s
|gennemsnitskredsfart=34 697
|minkredsfart=32 890
|maxkredsfart=36 655
|banehældning=2,484 46° i fh. t. [[ekliptika]],<br />5,51° i fh. t. Solens ækv.
|periapsisargument=338,716 9
|lan=113,715 04
|omgivelser=145 kendte måner<br />Stort, udstrakt ringsystem
|diameter=120 536 km v. ækv.,<br />108 728 km v. polerne
|fladtrykthed=0,097 96
|omkreds=378 675
|overfladeareal=4,27·10<sup>10</sup>
|rumfang=
7,46·10<sup>14</sup>
|masse=5,6846·10<sup>26</sup>
|massefylde=
6,873·10²
|tyngdeacc=8,960 
|undvigelseshast=127 764
|rotationstid=10t 39m 22,4s
|aksehældning=26,73° ift. [[ekliptika]]
|nordpolra=40,590 °<br />(2t 42m 21,6s)
|nordpoldek=83,540 
|magnetfelt=Ja
|albedo=47
|gennemsnitstemp=-130
|mintemp=-191
|maxtemp=—
|atmosfæretryk=1400
|atmosfærebestanddele=[[Brint]]: >93%<br />
[[Helium]]: >5%<br />
[[Metan]]: 0,2%<br />
[[Vand]]damp: 0,1%<br />
[[Ammoniak]]: 0,01%<br />
[[Etan]]: 5 [[Parts per million|ppm]]<br />
[[Fosfin]]: 1 ppm
}}
{{harflertydig}}
'''Saturn''' er den sjette [[planet]] fra [[solen]] i vores [[solsystem]]. Det er den næststørste planet i solsystemet efter [[jupiter (planet)|Jupiter]]. Saturn kendes på sine markante [[Saturns ringe|ringe]], som består af utallige små is- og stenpartikler. Tidligere mente man, at dette ringsystem var noget enestående for Saturn, men det har senere vist sig at både [[Jupiter (planet)|Jupiter]], [[Uranus (planet)|Uranus]] og [[Neptun (planet)|Neptun]] har tilsvarende, men langtfra så markante ringsystemer. Ved planetens [[nordpol|nordlige pol]] befinder sig et [[fænomen]] kaldt [[Saturns heksagon]].

== Måner ==
{{uddybende|Saturns måner}}
I 2023 er der 145 kendte [[måne]]r i kredsløb omkring Saturn.<ref>[https://www.space.com/saturn-moon-king-62-newfound-satellites ''Saturn reclaims 'moon king' title with 62 newfound satellites, bringing total to 145'', space.com, 12. maj 2019]</ref> I [[:Kategori:Saturns måner|kategorien Saturns måner]] kan man slå de tidligst opdagede op efter navn i alfabetisk rækkefølge, men mange af månerne er dog ''ikke'' navngivet.
Langt de fleste af månerne er opdaget efter år [[2000]], dels ved hjælp af [[rumsonde]]n [[Cassini-Huygens|Cassini]], dels ved systematiske eftersøgninger udført fra observatorier her på [[Jorden]] og [[Hubble-rumteleskopet]] i kredsløb om [[Jorden]]. Nogle af de måner man har opdaget for nylig, er blot et par kilometer store, og teknisk set er hver eneste af de partikler, der danner Saturns ringsystem i sig selv en måne, og astronomerne har ikke nogen vedtaget grænse for hvad der er en lillebitte måne og hvad der er en stor ring-partikel.

Blandt de mange måner finder man bl.a. [[Titan (måne)|Titan]]; [[solsystem]]ets næststørste måne (næst efter [[Jupiters måner|Jupiter-månen]] [[Ganymedes (måne)|Ganymedes]]), og den eneste måne i Solsystemet med en betydelig [[Atmosfære (himmellegeme)|atmosfære]]. Et andet fænomen der er unikt for Saturns system af måner, er samspillet mellem [[Epimetheus (måne)|Epimetheus]]' og [[Janus (måne)|Janus]]' omløbsbaner: Hvert fjerde år kommer de så tæt på hinanden, at deres [[tyngdefelt]]er får dem til at bytte deres næsten ens omløbsbaner. Andre steder ligger to små måner i [[Lagrange-punkt]]erne ''L''<sub>4</sub> og ''L''<sub>5</sub> i forhold til en større månes omløb om Saturn.

== Ringsystemet ==
{{main|Saturns ringe}}
Saturns ringsystem består af utallige enkeltringe. Den inderste ring er D, herefter følger C, B, A, F, G og yderst E. A- og B-ringene er de mest lysstærke og det er normalt kun dem, man ser i et [[teleskop]]. De to ringe er adskilt af den mørke Cassini-deling. A-ringen er selv yderligere opdelt af Encke-gabet nær dens yderkant. C-ringen er svag og overstråles nemt af Saturn selv. Den smalle F-ring er ikke synlig med amatørteleskoper. Der findes andre ringe (D, E og G), der imidlertid er ekstremt svage. 
Ringene holdes på plads via [[resonans (fysik)|resonanser]] fra de indre måner. Således ser Cassini-delingen ud til at være forårsaget af månen [[Mimas (måne)|Mimas]]. De to [[Hyrdemåne|små måner]] [[Prometheus (måne)|Prometheus]] og [[Pandora (måne)|Pandora]] holder F-ringen på plads.

Saturns ringsystem eroderer løbende, idet materiale fra ringene trækkes ned i Saturns atmosfære i form af "ring-regn". Forskere anslår, at mellem 420 og 2.800 kg materiale forsvinder fra ringene hvert sekund, hvorfor ringene vil være væk om 300 millioner år.<ref>[https://www.space.com/42773-saturn-will-lose-its-rings.html ''Saturn's Rings Are Beautiful, But They Won't Last'', space.com, 18. december 2018] {{en sprog}}</ref>

== Antikke civilisationers planetnavne ==
* [[Sumererne]] og [[Babylonien]] – ''[[Ninurta]]''.
* [[Fønikerne]] – ''El''.
* [[Oldtidens Grækenland|Græske bystater]] – ''[[Kronos]]''.
* [[Romerriget]] – ''Saturnus''.

== Referencer ==
{{reflist}}

== Eksterne henvisninger ==
* [https://www.wired.com/story/space-photos-of-the-week-cassinis-curtain-call/ Space Photos of the Week: Cassini’s Curtain Call]
* [http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/billeder-af-saturn-storm Langvarig storm på Saturn] 
* [http://saturn.jpl.nasa.gov/home/index.cfm Cassini-Huygens missionen] 
* [http://photojournal.jpl.nasa.gov/targetFamily/Saturn NASA's photojournal/Saturn] 
* [http://www.iol.co.za/index.php?set_id=1&click_id=31&art_id=qw1107534062821B223 4. february 2005, iol: Der er fundet et 'hot spot' på Saturn] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070313113238/http://www.iol.co.za/index.php?set_id=1&click_id=31&art_id=qw1107534062821B223 |date=13. marts 2007 }}



{{Solsystem}}

{{Commons|Saturn (planet)}}

{{autoritetsdata}}

[[Kategori:Saturn| ]]