Schwarzenberg (Erzgebirge)
| Schwarzenberg (Erzgebirge) | |
 | |
| Våben | Beliggenhed |
 |
  |
| Administration | |
| Land |  Tyskland
|
|---|---|
| Delstat | Sachsen |
| Admin. region | Chemnitz |
| Kreis | Landkreis Aue-Schwarzenberg |
| Underinddeling af byer | 10 bydele og 4 landsbyer |
| Overborgmester | Heidrun Hiemer (CDU) |
| Statistiske data | |
| Areal | 46,25 km² |
| Højde | 468 m |
| Indbyggere | 16.723 (31/12/2018) |
| - Tæthed | 362 Indb./km² |
| Andre informationer | |
| Tidszone | CET/CEST (UTC+1/UTC+2) |
| Nummerplade | ASZ (alt: SZB) |
| Postnr. | 08340 |
| Tlf.-forvalg | 03774 |
| Koordinater | 50°32′43″N 12°46′45″Ø / 50.54528°N 12.77917°ØKoordinater: 50°32′43″N 12°46′45″Ø / 50.54528°N 12.77917°Ø |
| Hjemmeside | www.schwarzenberg.de
|
For alternative betydninger, se Schwarzenberg. (Se også artikler, som begynder med Schwarzenberg)
Schwarzenberg er en by i Erzgebirge i Landkreis Aue-Schwarzenberg den tyske delstat Sachsen, og hører til Städtebund Silberberg. I den 850 år gamle by, der engang var centrum for borgen Schloss Schwarzenberg, lever omkring 16.500 mennesker.
Schwarzenberg grænser i nordøst til Grünhain-Beierfeld, mod øst til Raschau-Markersbach, mod syd til Breitenbrunn og Sosa; mod vest grænser den til Bockau og Lauter. Byen ligger i en højde mellem 428,5 og 823 moh, og floden Schwarzwasser løber igennem.
| Bydel | Befolkning (9. maj 2011) |
|---|---|
| Schwarzenberg by | 13.409 |
| Grünstädtel | 745 |
| Bermsgrün | 1.359 |
| Jägerhaus | 38 |
| Erla | 579 |
| Crandorf | 808 |
| Pöhla | 1.171 |
Historie[redigér | rediger kildetekst]
Schwarzenberg blev første gang nævnt på skrift som civitas Swartzenberg i 1282.
Byen opstod omkring et befæstningsanlæg, som blev bygget omkring 1170 i det ellers ubeboede område, for at beskytte en vigtig handelsvej mellem Sachsen og Bøhmen. Borgen Schwarzenberger dannede grundlaget for oprettelserne af de omkringliggende landsbyer og senere bydele, som sørgede for forsyningerne til borgherrerne. Bebyggelsen am Brückenberg opstod omkring et gammelt gods, som formodentlig opstod i forbindelse med den første bebyggelse. I den første halvdel af det 13. århundrede nævnes klosterlandbyerne Sachsenfeld og Wildenau, i bydelen Erla fandtes der i 1380 et hammerværk, landsbyerne Crandorf og Bermsgrün opstod kort tid senere.
Omkring 1500 levede der i Schwarzenberg 48 borgere med deres familier. En mølle uden for byen malede byens og de omkringliggende landsbyers korn. I forbindelse med Reformationen blev byen evangelisk.
1535 ødelagde en brand rådhuset og markedspladen og skolen i Badergasse. Den gamle kirke og hammerværket "der Kugelhammer" i Vorstadt blev nævnt kort tid senere.
Omkring 1550 levede 73 husejere med deres familier indenfor bymurene, i Vorstadt befandt der sig 36 huse. Kurfyrste August 1. af Sachsen ombyggede fra 1555 til 1558 borgen til et kurfyrsteligt jagtslot og erhvervede året efter landsbyen Sachsenfeld.[1]
I løbet af det 16. århundrede udviklede Schwarzenberg sig til et forvaltningscentrum. Byen var sæde for det kurfyrstelige "Amt Schwarzenberg" og middelpunkt for et omfangsrigt jern og tin-mineområde med eget "Bergamt".
Under Trediveårskrigen blev Schwarzenberg overfaldt flere gange af de kejserlige tropper. Ved et angreb ledet af den danskfødte general Heinrich von Holk i år 1632 faldt 16 af byens borgere, som havde forsøgt at forhindre soldaternes indtog i byen. De i forvejen advarede indbyggere var flygtet ind i de omkringliggende skove. I oktober 1634 blev Schwarzenberg indtaget af Oberst Schönickel og brandskattet. I november overfaldt 200 dragoner byen og plyndrede den igen.[2]
1695 var der 15 bagere og 8 slagtere, 5 købmænd og 60 håndværkere.
1709 hærgede en storbrand byen og store dele af byen blev ødelagt. Kun kirken, slottet og få andre bygninger blev skånet. De fleste af de ældste huse blev genopbygget efter branden.
1823 fandt den sidste henrettelse i Schwarzenberg sted. Under en bybrand i 1824 blev en stor del af byens huse der overvejende var bygget i bindingsværk ødelagt. Byen blev genopbygget i sin nuværende form, overvejende med granitsten.
Tiden efter bybranden var præget af moderniseringer og udvidelen af byens erhvervsliv og infrastruktur. 1825 anlagde man en ny kirkegård udenfor de gamle bymure, 1834 blev likørfabrik, 1836 et tandhammerværk og i 1839 en glasfabrik grundlagt. 1849 blev en privatskole am unteren Markt som var forgænger for det nuværende gymnasium indviet. 1858 åbnede jernbanestrækningen Zwickau–Schwarzenberg
I det videre forløb af det 19. århundrede blev en gymnastikforening, et frivillig brandværn og flere fabrikker, blandt andre jernværket Schwarzenberger grundlagt. 1875 opstod den Königlich Sächsische Amtsgericht zu Schwarzenberg. For den i 1883 indviede jernbanestrækning til Johanngeorgenstadt blev der anlagt en tunnel gennem slotsklippen, som i dag benyttes jævnligt til kulturelle foranstaltninger. 1889 blev jernbanelinjen til Annaberg-Buchholz indviet. For at støtte kniplingshjemmeindustrien oprettede man i byen og i de omliggende landsbyer kniplingsskoler. I slutningen af det 19. århundrede havde byen udviklet sig til et forvaltningscentrum for de nærmeste omgivelser. Schwarzenberg var sæde for Amtshauptmannschaft, Amtsgericht, forskelige offentlige institutioner og inspektioner. 1898 var der 16 foreninger, tre skoler, fire læger og et apotek. Et stort antal håndværkere, tjenesteydelser, købmænd og fabrikker dannede byens erhversmæssige ryggrad, desuden udkom aviserne Erzgebirgischer Volksfreund (daglig) og Schwarzenberger Tageblatt (4-gange om ugen).
Efter Tysklands overgivelse den 8. maj 1945, blev 21 byer og landsbyer omkring Schwarzenberg af ukendte grunde ikke okkuperet. Anti-fascistiske grupperinger dannede en lokal regering, som eksisterede i 42 dage indtil Den røde armé okkuperede området den 24. juni 1945. Årsagen til at både de sovjetiske og amerikanske styrker ikke okkuperede området, er muligvis at de to supermagter var blevet enige om at standse ved floden Mulde. Flere floder har dette navn, og fordi Schwarzenberg ligger mellem dem, kan en misforståelse være hovedårsagen. Efterhånden blev området kendt som "Republikken Schwarzenberg".
Det tidligere rådhus
Markedspladsen i Schwarzenberg
Banegården Bahnhof Schwarzenberg
Königseiche am Unteren Markt
Floden Schwarzwasser (Zwickauer Mulde)
Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
- www.schwarzenberg.de
- PERLA CASTRUM - Ein Schloss voller Geschichte
- Waldbühne Schwarzenberg
- Unbesetzten Zone Schwarzenberg
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
| ||||||||
|