Sigmund Sinding

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Sigmund Sinding

SigmundSinding-OB.F06419b.jpg

Personlig information
Født 23. maj 1875 Rediger på Wikidata
München, Bayern, Tyskland Rediger på Wikidata
Død 3. marts 1936 (60 år) Rediger på Wikidata
Nesodden, Norge Rediger på Wikidata
Far Otto Sinding Rediger på Wikidata
Barn Tore Sinding Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Kunstmaler, skribent Rediger på Wikidata
Genre Portræt Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Sigmund Sinding (født 23. maj 1875 i München, død 1936) var en norsk maler. Han var søn af maleren Otto Sinding og far til komponisten Tore Sinding.

Han gennemgik fra c. 1890 fl. Kunstskoler i Berlin. Senere havde han i Kristiania Vejledning af Harriet Backer, Eilif Peterssen, E. Werenskiold og H. Heyerdahl. En ganske kort Tid arbejdede han paa l’École des beaux-arts i Paris, men da han ingen Sympati følte for Bonnat’s Kunst, vendte han tilbage til Werenskiold’s Skole i Oslo. Senere har han tilbragt to Vintre i Paris, særlig sysselsat med at kopiere Velasquez. Har gentagne Gange opholdt sig i Italien. I de senere Aar har han boet i Norge, i Fredriksværn ell. i Nærheden af Oslo. Ved Siden af et indgaaende Naturstudium har de gl. Mestre, særlig Botticelli og Velasquez været af grundlæggende Bet. for hans Kunst.

Han malede Landskab, Figur, Portræt, og stundom historiske Kompositioner. Hans kunstneriske Maal var at forene den højest mulige Grad af Naturtroskab med intim personlig Stemning, uden at stræbe efter selvstændig artistisk Virkning paa Sandhedens Bekostning. Han staar derfor i afgjort polemisk Opposition mod de sidste Udviklingsformer af norsk Malerkunst særlig inden for de yngres Kreds, som har sluttet sig til det moderne fr. Natur- og Kunstsyn (Cezanne-Matisse). Hans Kolorit er ofte tung og mørkladen, skønt han ikke har været helt upaavirket af den lyssøgende impressionistiske Frigørelse. Han kan dog opnaa en særpræget Finhed og koloristisk Charme specielt i sine Landskabsakvareller, og hans Interiører er stundom fyldte af en egen intim Stemning og personlig Hengivelse. Billede i Kunstmuseet i Oslo. Han har i de senere Aar holdt aarlige Separatudstillinger i Oslo og i Kbhvn 1910, deltog i den norske Udstilling i Sthlm 1904, i Venedig 1907. Har udstillet i München (Glaspalast), i Kbhvn (Charlottenborg) samt paa Statens aarlige Udstilling i Oslo fra 1894, og i den store Jubilæumsudstilling i Oslo 1914. Sidste Gang udstillede han separat i Oslo 1923.

Kilder[redigér | rediger kildetekst]