Simone (sanger)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Simone)
Jump to navigation Jump to search
Question book-4.svg Der er få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen.
Simone
Født Simone Egeriis
28. januar 1992 (26 år)
SlagelseRediger på Wikidata
Oprindelse Slagelse
Genre Pop
Beskæftigelse Sangerinde
Aktive år 2005 - nu
Instrumenter
Vokalist
Eksterne henvisninger
Officiel Hjemmeside

Simone Egeriis Sahin (født Simone Egeriis 28. januar 1992 i Slagelse), med scenenavnet Simone, er en dansk sangerinde der bl.a. er kendt fra Scenen er din. Hun deltog i Dansk Melodi Grand Prix i 2010, 2013 og 2016.

Privat[redigér | redigér wikikode]

Simone Egeriis blev gift med sin kæreste Ali Sahin 27. august 2016 i Skælskør Lystskov.[1] Hun fødte 17. september 2017 en datter.[2]

Karriere[redigér | redigér wikikode]

I 2004 vandt Simone TV 2-programmet Scenen er din i kategorien "Junior-sang". Hun sang Christina Aguileras "Come On Over" i den indledende runde og "Vindens farver" fra Disney-filmen Pocahontas i både semifinalen og finalen. Året efter udsendte Simone sit debutalbum Vindens farver, der indeholder hendes egne fortolkninger af Disney-sange. Vindens farver har indbragt Simone en tripel-platinplade og var det tredjebedst sælgende album i Danmark i 2005.

Simone deltog desuden i Dansk Melodi Grand Prix 2010 med sangen "How Will I Know", der kvalificerede sig videre efter indledende runde, men tabte i semifinalen til den senere vinder, "In a Moment Like This" med Chanée og N'evergreen. Tre år senere stillede hun igen op i Dansk Melodi Grand Prix 2013 med sangen "Stay Awake", hvor hun også denne gang kom videre til semifinalen og fik en tredjeplads. I 2016 stillede hun igen op i Dansk Melodi Grand Prix 2016 med sangen "Heart Shaped Hole" og opnåede endnu en gang en tredjeplads efter vindersangen "Soldiers of Love" med Lighthouse X og "Never Alone" med Anja Nissen.

Diskografi[redigér | redigér wikikode]

Album
  • 2005: Vindens farver
  • 2005: On A Night Like this
  • 2006: Dreams Do Come True
  • 2008: Devoted To You
Singler
  • 2005: "Vindens farver"
  • 2006: "That's When You Know"
  • 2006: "As If/Million Years"
  • 2007: "Summer Vacation" (Factor 15 remix)
  • 2008: "Hopelessly Devoted To You"
  • 2010: "How Will I Know" (Dansk MGP 2010)
  • 2013: "Stay Awake" (Dansk MGP 2013)
  • 2016: "Heart Shaped Hole" (Dansk MGP 2016)

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]


SkuespillerStub
Denne danske sangerbiografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi