Slaget ved Kolding

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Slaget ved Kolding
Del af Treårskrigen
Dato 23. april 1849
Sted Kolding i Jylland
Parter
Danmark Preussen
Ledere
generalløjtnant Frederik Bülow
generalmajor Olaf Rye
generalmajor C.F. Moltke
brigadegeneral E. von Bonin
Styrke
40.000 mand 50.000 mand
12 punds kanoner
Tab
8 gardehusarer, 3 andre
Det gamle Borgerhus, Helligkorsgade 18, er Koldings ældste bygning (bygget i 1589). I husgavlen er der indmuret en kanonkugle som minde om at huset ikke blev ødelagt under bombardementet 23. april 1849
Mindetavle på Bramdrup Kirkegård

Slaget ved Kolding var et feltslag nær Kolding 23. april 1849 under Treårskrigen 1848-50. Den danske styrke var på over 40.000 mand, preussernes 50.000, og udstyrsmæssigt var de to styrker næsten lige stærke, preusserne havde dog flere 12 punds kanoner.

Optakten til slaget[redigér | redigér wikikode]

Efter opsigelsen af våbenstilstanden med Preussen blev fjendtlighederne genoptaget 3. april 1849. Efter at have vundet i kampene om Haderslev, Avnbøl og Ullerup var danskerne klar til angrebet på den fjendtlige hær ved Bov, men fik ordre til at trække sig tilbage til Als og Kolding. Det skete efter en fejlslagen skinmanøvre med linjeskibet Christian VIII og fregatten Gefion 5. april i Egernførde-fjorden, hvor man forsøgte at holde den slesvig-holstenske hær i den tro, at en landgang kunne finde sted dér. Tyskerne marcherede derefter nordpå, og efter få timers kamp trak generalmajor Olaf Rye sig tilbage til Almind-området. Tyskerne indtog 20. april Kolding og indrettede en stærk stilling i og omkring byen. Generalløjtnant Frederik Bülow besluttede at kaste fjenden tilbage og indledte angrebet 23. april om morgenen.

Selve slaget[redigér | redigér wikikode]

Slaget om Kolding skulle indledes med et angreb på 2 flanker nordfra.

  • Den østlige flanke under direkte kommando af Bülow stod klar ved Taulov.
  • Den vestlige flanke under kommando af Rye og generalmajor C.F. Moltke stod klar ved Harte og Almind. De skulle erobre broen ved Ejstrup i Harte Sogn og vadestedet ved Påby og derfra angribe fjenden. Dette var en vigtig del af slaget, da man ellers ville få svært ved at forcere Kolding Å.

Preussernes hovedgrupperinger lå i øst ved Kolding og Vonsild og i vest ved Seest og Vranderup.

Om morgenen angreb danskerne de preussiske stillinger over en bred front og mødte hård modstand. Bülows brigade kæmpede sig helt frem til Slotssøen og mødte megen modstand her. Ryes og Moltkes brigader havde erobret broen ved Ejstrup, men mødt modstand ved Vejlevej. Preussernes brigadegeneral Bonin følte sig presset og beordrede sine flanker sammen i en kileform og trak sig lidt tilbage, men kun for at omgruppere. Danskerne troede at slaget var vundet, men preusserne vendte tilbage med 12 punds kanoner og forstærkninger fra Koldings sydområde og kæmpede hårdt om Koldings centrum. Da de var tæt på at afskære Ryes og Moltkes brigader, trak Bülow sig tilbage mod Vejle og Fredericia, og kampen var tabt.

Mindesmærker[redigér | redigér wikikode]

På Fynsvej i Kolding står en mindesten for Ludvig Castenskiolds angreb på de tyske skanser, hvilket han senere fik Ridderkorset for. På Bramdrup Kirkegård rejste sognets beboere i 1874 et monument over de 11 soldater, der var faldet i slaget og er begravet her.