Spring til indhold

Småbladet fuglemælk

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Småbladet fuglemælk
Småbladet fuglemælk (Ornithogalum oligophyllum) Foto: Réginald Hulhoven.
Småbladet fuglemælk (Ornithogalum oligophyllum)
Foto: Réginald Hulhoven.
Videnskabelig klassifikation
RigePlantae (Planter)
UnderrigeTracheobionta (Karplanter)
KlasseMagnoliopsida (Tokimbladede)
OrdenAsparagales (Asparges-ordenen)
FamilieAsparagaceae (Asparges-familien)
SlægtOrnithogalum (Fuglemælk)
ArtO. oligophyllum
Videnskabeligt artsnavn
Ornithogalum oligophyllum
E. D. Clarke
Synonymer
Ornithogalum aemulum

Ornithogalum aucheri [ugyldig]
Ornithogalum balansae
Ornithogalum bifolium [ugyldig]
Ornithogalum brevipedicellatum
Ornithogalum hexapterum
Ornithogalum pterocarpum

Ornithogalum ruthenicum [ugyldig]
Hjælp til læsning af taksobokse

Småbladet fuglemælk er en løgplante med en lav vækst og hvide eller grønstribede blomster. Arten bruges som prydplante i stenbede og under tørre forhold.

Småbladet fuglemælk (Ornithogalum oligophyllum) er en løgplante med en lav vækst. Bladene er grundstillede og hele, linjeformede med hel bladrand. Begge bladsider er hårløse og græsgrønne. Blomstringen foregår i marts-april (afhængigt af vejret i perioden). De skålformede blomster sidder 3-5 sammen i en halvskærm, som udgår fra en bladløs stilk. De enkelte blomster har seks blosterblade. Støvdragerne er delvist formet som små blosterblade. Frugterne er kapsler, der indeholder mange frø.

Rodsystemet består af det runde løg, som bærer et trævlet rodnet fra bunden.

Småbladet fuglemælk når en højde og bredde på 25 cm. Planten indeholder gftstoffer [1]

Småbladet fuglemælk hører hjemme på tørre, grusede voksesteder i krat og på græsområder i Kaukasus, Lilleasien og på flere af de græske øer. I den nordvestlige del af Kaukasus finder man højtliggende forkrøblede skove, domineret af birk. Her vokser arten sammen med bl.a. Almindelig blåbær, Almindelig knærod, Almindelig rederod, Almindelig røn, Acer trautvetteri, Anemone caucasica, Betula litwinovii, Fritillaria collina, Fritillaria latifolia, Hedemelbærris, Klokkevintergrøn, Orientalsk bøg, Rhododendron caucasicum, Salix pantosericea, Skovsyre, Tredelt egebregne og Tyttebær, [2]

Småbladet fuglemælk.
Vækstform.
Blomst.
Habitat.
  1. ^ Drogelisten: Ornithogalum
  2. ^ Vladimir G. Onipchenko (udg.): Alpine Ecosystems in the Northwest Caucasus, 2013, ISBN 9781402023835 (engelsk)
  • Christoper Brickell (udg): RHS A-Z Encyclopedia of Garden Plants, 2003, ISBN 0-7513-3738-2 (engelsk)
  • Walter Erhardt, Erich Götz, Nils Bödeker og Siegmund Seybold: Der große Zander, 2008, ISBN 978-3-8001-5406-7 (tysk)


Søsterprojekter med yderligere information: