Sophie Hedwig af Braunschweig-Wolfenbüttel
| Sophie Hedwig af Braunschweig-Wolfenbüttel | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
13. juni 1592, 20. februar 1592  Wolfenbüttel, Niedersachsen, Tyskland |
| Død |
13. januar 1642, 23. januar 1642 Arnhem, Holland |
| Gravsted |
Leeuwarden |
| Far |
Heinrich Julius |
| Mor |
Elisabeth af Danmark |
| Søskende |
Dorothea von Braunschweig-Wolfenbüttel, Hedwig af Braunschweig-Wolfenbüttel, Heinrich Karl von Braunschweig-Wolfenbüttel, Rudolf von Braunschweig-Wolfenbüttel, Friedrich Ulrich, Christian, Duke of Brunswick, Anne Auguste af Braunschweig-Wolfenbüttel, Elisabeth av Braunschweig-Wolfenbüttel, Dorothea Hedvig af Braunschweig-Wolfenbüttel |
| Ægtefælle |
Ernst Casimir af Nassau-Diez (1607-1632) |
| Børn |
Elisabeth Friso van Nassau-Dietz, Henrik Casimir 1. af Nassau-Diez, Vilhelm Frederik af Nassau-Diez |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse |
Aristokrat |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Sophie Hedwig af Braunschweig-Wolfenbüttel (født 13. juni 1592 i Wolfenbüttel, død 13. januar 1642 i Arnhem), var en hertuginde af Braunschweig og Lüneburg ved fødsel og ved ægteskab en grevinde af Nassau-Diez.
Liv og gerning[redigér | rediger kildetekst]
Sophia var datter af hertug Henrik Julius af Braunschweig-Wolfenbüttel (1564-1613) og hans anden kone prinsesse Elisabeth af Danmark (1573-1626), den ældste datter af kong Frederik II af Danmark.
Sophia tog bopæl på enkesædet Countly Slot ved Diez (Dietz), og det lykkedes at minimere skaderne forårsagede under Trediveårskrigen. Hun forhindrede plyndringer og ødelæggelser i byen og grevskabet Dietz under Trediveårskrigen ved dygtigt at forhandle med hærens kommandanter. Sophia blev kendt bredere i Europa, da hun henvendte sig til Axel Oxenstierna i 1633 og krævede erstatning for den skade, som hans tropper havde gjort ved hendes territorium. Indenrigspolitisk vågede hun over landbefolkningens interesser og sørgede for, at der var et tilstrækkeligt udbud af mad og vand. Da Dietz blev ramt af en pestepidemi i 1635, var hun klar til at hjælpe den lidende befolkning.
Sophia var calvinist, men det forhindrede ikke hende fra at nyde godt af et samarbejde med sin svoger John Louis af Nassau-Hadamar, som var vendt tilbage til katolicismen.
Ægteskab og børn[redigér | rediger kildetekst]
Den 8. juni 1607 blev Sophie Hedwig gift med greve Ernst Casimir af Nassau-Diez (1573–1632). Kun to af hendes børn nåede voksenalder.
- dødfødt datter (1608)
- dødfødt søn (1609)
- navnløs søn (1610-1610)
- Hindrik Kasimir I af Nassau-Diez (1612-1640)
- Willem Freark af Nassau-Diez (1613-1664)
- Elisabeth (25. juli 1614 i Ljouwert (Leeuwarden) - 18. september 1614 i Ljouwert)
- Johan Ernst (29. marts 1617 i Arnhim- maj 1617)
- Maurits (21. februar 1619 i Grins - 18. september 1628 i Grins)
- Elisabeth Friso (25. november 1620 i Ljouwert - 20. september 1628 i Grins)
Litteratur[redigér | rediger kildetekst]
- Matty Klatter: Sophie Hedwig. I: Neue Deutsche Biographie (NDB). Bind 24, Duncker & Humblot, Berlin 2010, ISBN 978-3-428-11205-0, Side 591–593 (Digitalisering).
- Uwe Schögl (Red.): Oranien. 500 Jahre Bildnisse einer Dynastie aus der Porträtsammlung der Österreichischen Nationalbibliothek, Wien und der Niederländischen Königlichen Sammlung Den Haag. (Ausstellung vom 1. Februar bis 19. März 2002, Camineum der Österreichischen Nationalbibliothek, Wien). Österreichische Nationalbibliothek u. a., Wien 2002, ISBN 3-01-000028-6, S. 85–87.
