Luftværn: Forskelle mellem versioner

Tilføj links
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m Datomaerker kilde mangler-skabeloner
m Stavefejl og tilført henvisninger
Linje 1: Linje 1:
== Luftværn generelt ==
'''Luftværn''' eller ''Defense Counter Air (DCA)'' er defineret af [[NATO]] som en modreaktion på fjendtlig luftoperation og/eller konventionelle missilangreb. <ref>AJP 3.3.1. chapter 5</ref>
'''Luftværn''' eller ''Counter Air (CA)'' er defineret af [[NATO]] som en modreaktion på fjendtlig luftoperation og/eller konventionelle missilangreb. <ref>Allied Joint Doctrine for Counter - Air 3.3.1. ed (B) JUL 2010 para 0202</ref>


Konventionelt luftværn udføres fra både land, sø og luft og omfatter specialdesignede våben- og sensorsystemer, kommando- og kontrolordninger og særlig foranstaltninger. Formålet med luftværn er at tilsikre at venlige enheder i videst mulige omfang kan bevæge sig frit og sikkert på kamppladsen uden at fjendens luftenheder kan forhindre det, herunder beskytte essentielle militære og civile installationer/enheder fra luftangreb<ref>Allied Joint Doctrine for Counter - Air 3.3.1. ed (B) JUL 2010 para 0202</ref>.
Luftværn omfatter jord-, sø- og luftbaserede våbensystemer, associerede sensorsystemer, kommando- og kontrolordninger og særlig foranstaltninger, hvis formål er at reducere fjendligt luftenheders effekt på egne styrker.


Et fundamentalt element i luftværn er, at hastigheden generelt er høj. Truslerne bevæger sig oftest med hastigheder over 200km/t og normalt omkring [[mach]] 1. Visse missiltyper har dog angiveligt en væsentlig højere topfart f.eks. det russiske missilsystem 3M-54 [[Kalibr]] eller det indiske PJ-10 [[BrahMos]].  
Et fundamentalt element i luftværn er, at hastigheden generelt er høj. Truslerne bevæger sig oftest med hastigheder over 200km/t og normalt omkring [[mach]] 1. Visse missiltyper har dog angiveligt en væsentlig højere topfart f.eks. det russiske missilsystem 3M-54 [[Kalibr]] eller det indiske PJ-10 [[BrahMos]].  


Den høje hastighed tvinger den defensive part til at allokere ressourcer på at optimere sin egen reaktionstid for at skabe mest mulig handlingsrum til at implementere tiltag, som kan reducere sandsynligheden for at blive truffet af fjenden. Det opnås ved at placere egne sensorer og forsvarssystemer således, at de leverer maksimal dækning med færrest mulige ressourcer og gerne i flere lag i de(n) forventede trusselsretning(er).
Den høje hastighed tvinger den defensive part til at allokere ressourcer på at optimere sin egen reaktionstid for at skabe mest mulig handlingsrum til at implementere tiltag, som kan reducere sandsynligheden for at blive truffet af fjenden. Det opnås ved at placere egne sensorer og forsvarssystemer således, at de leverer maksimal dækning med færrest mulige ressourcer og gerne i flere lag i de(n) forventede trusselsretning(er).


Den ønskede effekt er at skubbe fjendtlige luftenheders frie bevægelighed så langt væk som muligt fra det objekt, som ønskes beskyttet. Herved reduceres også fjendens evne til efterretningsindhentning med sine luftbårne enheder. Effekten hedder på engelsk ''Air Denial''<ref>[https://www.britannica.com/topic/denial-military-strategy Air Denial] på britannica.com</ref> og har ikke en mundret dansk oversættelse. Effekten opnås ved at foretage en række modreaktioner. Modreaktioner opdeles i aktive og passive tiltag.
Den ønskede effekt er at skubbe fjendtlige luftenheders frie bevægelighed så langt væk som muligt fra det objekt, som ønskes beskyttet. Herved reduceres fjendens evne til påvirke egne styrker samt gennemføre efterretningsindhentning med sine luftbårne enheder. Effekten hedder på engelsk ''a favourable Air Situation''<ref>Allied Joint Doctrine for Counter - Air 3.3.1. ed (B) JUL 2010 para 0201</ref> og har ikke en mundret dansk oversættelse. For at opnå den ønskede effekt benytter den defensive part sig af en række tiltag, som opdeles i aktive og passive tiltag<ref>Allied Joint Doctrine for Counter - Air 3.3.1. ed (B) JUL 2010 para 0201 sec b.</ref>.
== Aktive tiltag ==
==== Aktive tiltag ====
De tiltag som søger at ødelægge, eliminere eller reducere fjendtlig luftenheders eller missilers evne til at skade venlige styrker.
De tiltag som søger at ødelægge, eliminere eller reducere fjendtlig luftenheders eller missilers evne til at skade venlige styrker.


Linje 17: Linje 18:
* Antiluft-våbensystemer, såsom [[De Zeven Provinciën-klassen]], [[MIM-104 Patriot]] m.fl.
* Antiluft-våbensystemer, såsom [[De Zeven Provinciën-klassen]], [[MIM-104 Patriot]] m.fl.
* Andet
* Andet

== Passive tiltag ==
==== Passive tiltag ====
De tiltag, som søger at øge egne enheders evner til at forblive skjult eller reducerer sandsynligheden for succesfuld fjendtlig målfatning, samt minimere skader ved træfning.
De tiltag, som søger at øge egne enheders evner til at forblive skjult eller reducere sandsynligheden for succesfuld fjendtlig målfatning, samt minimere skader ved træfning.


Følgende er eksempler på passive tiltag:
Følgende er eksempler på passive tiltag:
Linje 24: Linje 26:
* Optisk eller radarbedrag, såsom brug af bl.a. [[:en:Ship_camouflage|camouflage]] og [[stealth-teknologi]].
* Optisk eller radarbedrag, såsom brug af bl.a. [[:en:Ship_camouflage|camouflage]] og [[stealth-teknologi]].
* Spredning af egne styrker.
* Spredning af egne styrker.
* Skibs- og bygningsdesign, såsom f.eks. [[Bunker|armerede bygninger]] og ''dobbelt lags''-beskyttelse mod fragmenter på skibe.
* Skibs- og bygningsdesign, såsom f.eks. [[Bunker|armerede bygninger]], minimering af interference mellem egne systemer, ''dobbelt lags''-beskyttelse mod fragmenter på skibe, m.fl.
*Andet

== Maritimt luftværn ==
== Maritimt luftværn ==
(artikel mangler)
(artikel mangler)
Linje 37: Linje 41:
[[Fil:Antiaircraft defence Sweden 1940.jpg|thumb|Svensk lytteudstyr 1940]]
[[Fil:Antiaircraft defence Sweden 1940.jpg|thumb|Svensk lytteudstyr 1940]]
Historisk har man primært anvendt luftmeldeobservatører, der med kikkerter og lytteudstyr kunne opdage og identificere flyaktivitet. Tilsvarende har [[Spærreballon|spærreballoner]] skulle genere lavtflyvende bombefly.
Historisk har man primært anvendt luftmeldeobservatører, der med kikkerter og lytteudstyr kunne opdage og identificere flyaktivitet. Tilsvarende har [[Spærreballon|spærreballoner]] skulle genere lavtflyvende bombefly.





<br />
==Kilder og henvisninger==
==Kilder og henvisninger==
{{Reflist}}
{{Reflist}}

Versionen fra 26. sep. 2019, 13:05

Luftværn generelt

Luftværn eller Counter Air (CA) er defineret af NATO som en modreaktion på fjendtlig luftoperation og/eller konventionelle missilangreb. [1]

Konventionelt luftværn udføres fra både land, sø og luft og omfatter specialdesignede våben- og sensorsystemer, kommando- og kontrolordninger og særlig foranstaltninger. Formålet med luftværn er at tilsikre at venlige enheder i videst mulige omfang kan bevæge sig frit og sikkert på kamppladsen uden at fjendens luftenheder kan forhindre det, herunder beskytte essentielle militære og civile installationer/enheder fra luftangreb[2].

Et fundamentalt element i luftværn er, at hastigheden generelt er høj. Truslerne bevæger sig oftest med hastigheder over 200km/t og normalt omkring mach 1. Visse missiltyper har dog angiveligt en væsentlig højere topfart f.eks. det russiske missilsystem 3M-54 Kalibr eller det indiske PJ-10 BrahMos.  

Den høje hastighed tvinger den defensive part til at allokere ressourcer på at optimere sin egen reaktionstid for at skabe mest mulig handlingsrum til at implementere tiltag, som kan reducere sandsynligheden for at blive truffet af fjenden. Det opnås ved at placere egne sensorer og forsvarssystemer således, at de leverer maksimal dækning med færrest mulige ressourcer og gerne i flere lag i de(n) forventede trusselsretning(er).

Den ønskede effekt er at skubbe fjendtlige luftenheders frie bevægelighed så langt væk som muligt fra det objekt, som ønskes beskyttet. Herved reduceres fjendens evne til påvirke egne styrker samt gennemføre efterretningsindhentning med sine luftbårne enheder. Effekten hedder på engelsk a favourable Air Situation[3] og har ikke en mundret dansk oversættelse. For at opnå den ønskede effekt benytter den defensive part sig af en række tiltag, som opdeles i aktive og passive tiltag[4].

Aktive tiltag

De tiltag som søger at ødelægge, eliminere eller reducere fjendtlig luftenheders eller missilers evne til at skade venlige styrker.

Følgende er eksempler på aktive tiltag:

Passive tiltag

De tiltag, som søger at øge egne enheders evner til at forblive skjult eller reducere sandsynligheden for succesfuld fjendtlig målfatning, samt minimere skader ved træfning.

Følgende er eksempler på passive tiltag:

  • Optisk eller radarbedrag, såsom brug af bl.a. camouflage og stealth-teknologi.
  • Spredning af egne styrker.
  • Skibs- og bygningsdesign, såsom f.eks. armerede bygninger, minimering af interference mellem egne systemer, dobbelt lags-beskyttelse mod fragmenter på skibe, m.fl.
  • Andet

Maritimt luftværn

(artikel mangler)

Landbaseret luftværn

(artikel mangler)

Luftbaseret luftværn

(artikel mangler)

Historisk luftværn

Svensk lytteudstyr 1940

Historisk har man primært anvendt luftmeldeobservatører, der med kikkerter og lytteudstyr kunne opdage og identificere flyaktivitet. Tilsvarende har spærreballoner skulle genere lavtflyvende bombefly.




Kilder og henvisninger

  1. ^ Allied Joint Doctrine for Counter - Air 3.3.1. ed (B) JUL 2010 para 0202
  2. ^ Allied Joint Doctrine for Counter - Air 3.3.1. ed (B) JUL 2010 para 0202
  3. ^ Allied Joint Doctrine for Counter - Air 3.3.1. ed (B) JUL 2010 para 0201
  4. ^ Allied Joint Doctrine for Counter - Air 3.3.1. ed (B) JUL 2010 para 0201 sec b.
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Luftværn&oldid=10071881"