Springfyrene: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Addbot (diskussion | bidrag)
m Bot: Migrerer 1 interwikilinks, som nu leveres af Wikidatad:q12336742
link
Linje 1: Linje 1:
'''Springfyrene''' er et eventyr skrevet af [[H.C. Andersen]] i [[1845]].
'''Springfyrene''' er et eventyr skrevet af [[H.C. Andersen]] i [[1845]].


H.C. Andersens eventyr handler om en loppe, en græshoppe og en gås, der kæmper om en prinsesses hånd ved at afprøve, hvem der kan springe højest. Kongen udlover derfor sin datter til den som kan springe højest. De springer alle tre, græshoppen lige i øjet på kongen, loppen springer så højt at ingen ser hvor højt den sprang og til slut ”springer” springgåsen ret i skødet på prinsessen.
H.C. Andersens eventyr handler om en loppe, en græshoppe og en [[springgås]] (del af skroget), der kæmper om en prinsesses hånd ved at afprøve, hvem der kan springe højest. Kongen udlover derfor sin datter til den som kan springe højest. De springer alle tre, græshoppen lige i øjet på kongen, loppen springer så højt at ingen ser hvor højt den sprang og til slut ”springer” springgåsen ret i skødet på prinsessen.
Selv om gåsen ikke engang letter fra jorden, vinder den på mærkelig vis, fordi den er mere respektabel end de andre kavalerer. De to tabere tager konsekvensen: Loppen drager i krig, og græshoppen sætter sig i en grøft og filosoferer over tilværelsen.
Selv om gåsen ikke engang letter fra jorden, vinder den på mærkelig vis, fordi den er mere respektabel end de andre kavalerer. De to tabere tager konsekvensen: Loppen drager i krig, og græshoppen sætter sig i en grøft og filosoferer over tilværelsen.



Versionen fra 16. jan. 2020, 12:16

Springfyrene er et eventyr skrevet af H.C. Andersen i 1845.

H.C. Andersens eventyr handler om en loppe, en græshoppe og en springgås (del af skroget), der kæmper om en prinsesses hånd ved at afprøve, hvem der kan springe højest. Kongen udlover derfor sin datter til den som kan springe højest. De springer alle tre, græshoppen lige i øjet på kongen, loppen springer så højt at ingen ser hvor højt den sprang og til slut ”springer” springgåsen ret i skødet på prinsessen. Selv om gåsen ikke engang letter fra jorden, vinder den på mærkelig vis, fordi den er mere respektabel end de andre kavalerer. De to tabere tager konsekvensen: Loppen drager i krig, og græshoppen sætter sig i en grøft og filosoferer over tilværelsen.

SprogSpire
Denne artikel om sprog er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.