Valgret

Valgret er retten til at stemme ved valg og folkeafstemninger. Valgretten er en af de borgerlige rettigheder, og i demokratier er idealet at valgretten er fri og lige, altså at alle kan stemme og at alle stemmer har lige stor vægt.

Enevælden i Danmark blev afskaffet ved den første grundlov i 1849. Herefter blev et landsting indsat til at varetage landet. Dog var det meget begrænset hvem der fik lov at stemme. Man skulle være herre i eget hus og desuden være mand. Der refereres til de uden stemmeret som de 5 F'er: Fruentimmere, folkehold, forbrydere, fjolser og fattige. En grundlovsændring i 1915 giver kvinderne og resten af befolkningen stemmeret. Myndighedsalderen blev samtidig sat ned fra 30 år til 25 år. 1953 blev den sat ned til 23 år, 1961 til 21 år, 1971 til 20 år. 1978 blev den ændret til 18 år, som den stadig er i dag.

Folketingsvalg

Valgret til folketingsvalg har borgere i Danmark der er fyldt 18 år, har dansk statsborgerskab samt har bopæl i Danmark. Det sidste krav, bopæl i Danmark, er udvidet til at omfatte personer, der opfylder en eller flere af følgende betingelser:

• er ansat i den danske stat og beordret til tjeneste udenlands
• er ansat af en dansk offentlig myndighed, privat virksomhed eller forening og midlertidigt arbejder i udlandet
• arbejder i udlandet for en international organisation Danmark er medlem i
• arbejder for en dansk hjælpeorganisation
• studerer i udlandet
• opholder sig i udlandet p.g.a. helbredsmæssige årsager
• opholder sig i udlandet midlertidigt men har erklæret at ville vende hjem indenfor 2 år efter udrejsen

Opfylder man ovenstående krav har man dermed retten til at afgive sin stemme til folketingsvalg. For at kunne udøve denne ret i praksis er der der dog det yderligere krav, at man er optaget på valglisten.

Eksterne henvisninger

• Bekendtgørelse af lov om valg til Folketinget

Spire Denne samfundsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.