Ahl al-Bayt: Forskelle mellem versioner
m robot Tilføjer: nl:Ahl al-Bayt, tr:Ehli Beyt |
m robot Tilføjer: cs:Ahl al-bajt |
||
Linje 77: | Linje 77: | ||
[[ar:أهل البيت]] |
[[ar:أهل البيت]] |
||
[[bs:Ehli-bejt]] |
[[bs:Ehli-bejt]] |
||
[[cs:Ahl al-bajt]] |
|||
[[dv:އަހްލުބައިތުން]] |
[[dv:އަހްލުބައިތުން]] |
||
[[en:Ahl al-Bayt]] |
[[en:Ahl al-Bayt]] |
Versionen fra 4. maj 2008, 22:20
Ahlul Bayt (Ahlulbayt/Ahl Al-Bayt)(arabisk: أهل البيْت) betyder Husets Folk og er en betegnelse for medlemmerne af Muhammeds husstand.
Hvem er Ahlul Bayt
Shia og sunni muslimer har et forskelligt syn på hvem Ahlul bayt er. Dette danner oftest rødder i Koran verset 33:33 [først del markeret med rødt og sidste del af verset markeret med grønt]:
"Og forbliv med alvor og værdighed i jeres huse og pynt jer ikke, som man pyntede sig i den forrige uvidenhed(s dage), og hold bøn og giv zakat og adlyd Allah og Hans Sendebud. Allah ønsker kun at fjerne al urenhed fra jer, I husets folk [Ahlul Bayt], og at rense jer fuldstændigt"
Der er konsensus iblandt sunni og shia muslimer at verset inkludere følgende personer:
- profeten Muhammad,
- profetens datter: Fatima Al-Zahra,
- profetens svigersøn og fætter, Imam Ali b. Abi Talib,
- profetens 1. barnebarn, Imam Hasan b. Ali b. Abi Talib og
- profetens 2. barnebarn, Imam Husayn b. Ali b. Abi Talib[1].
Forskelligheden i synspunkterne opstår så i, hvem er ellers inkluderet i Ahlul Bayt:
Sunni synspunkt
Den generelle holdning iblandt sunni muslimer er at udover ovenstående person, så er profetens koner også inkluderet. Dette danner grundlag i den første del af verset som er omtalende profeten Muhammads koner (se det der er markeret med rødt).
Shia synspunkt
Shia muslimer godkender ikke sunni muslimernes begrundelse eller argumentation for inkludering af første del af verset, pga. den grammatiske opbygning af dette vers fra Koranen. Dette begrundes både med parentetiske sætning og køn af ordene:
Parentetisk sætning
Den første sætning (market med rød) anses som en forsættelse af det forrige vers (ovenstående citeret vers):
"O I Profetens hustruer, I er ikke som andre kvinder, hvis I er retfærdige. Vær ikke milde og undergivne i jeres tale, så den, der har en sygdom i sit hjerte, fatter (usømmelige) håb. Men før passende og sømmelig tale".
Og det bemærkelsesværdige er at hvis sidste del af sætningen i 33:33 fjernes, vil det også hænge sammen med det kommende vers:
"Og husk, hvad der forelæses i jeres huse af Allahs tegn og visdommen, thi Allah kender de mindste ting (og er) Alvidende".
Derfor kaldes anden sætning i Koranen 33:33 [den grønne sætning] for en parentetisk sætning.
Når man læse versene 33:32-34 i en helhed:
"32. O I Profetens hustruer, I er ikke som andre kvinder, hvis I er retfærdige. Vær ikke milde og undergivne i jeres tale, så den, der har en sygdom i sit hjerte, fatter (usømmelige) håb. Men før passende og sømmelig tale 33. Og forbliv med alvor og værdighed i jeres huse og pynt jer ikke, som man pyntede sig i den forrige uvidenhed(s dage), og hold bøn og giv zakat og adlyd Allah og Hans Sendebud. Allah ønsker kun at fjerne al urenhed fra jer, I husets folk [Ahlul Bayt], og at rense jer fuldstændigt 34. Og husk, hvad der forelæses i jeres huse af Allahs tegn og visdommen, thi Allah kender de mindste ting (og er) Alvidende".
Ligende parentetiske sætninger ses også andre steder i Koranen, eksempelvis:
"Forbudt for jer er det selvdøde og blod og svinekød og det, et andet navn end Allahs er påkaldt over (ved dets slagtning), og det kvalte og det, der er dræbt med sten eller stav, og det, der er dræbt ved fald, og det ihjelstangede og det, som de vilde dyr har ædt af - undtagen det, som I har slagtet - og det, som er ofret på et alter (til afguderne), og at I søger at dele ved (lodkastning med) pile. Dette er overtrædelse. I dag har de vantro fortvivlet om jeres religion. Frygt dem derfor ikke, men frygt Mig. I dag har Jeg fuldkommet jeres religion for jer og fuldendt Min nåde over jer og valgt Islam til jeres religion. Men mod den, der er tvunget af sult - uden syndig hensigt - er Allah visselig Tilgivende, Barmhjertig".
Parentetisk sætning i Koranen er en sætning som ikke har noget at gøre med den forgående eller kommende sætning - således at hvis det skulle fjernes, vil det forrige og det kommende stadig hænge sammen[2].
Køn af ordene i Koranen
Shia har forklaret at hele vers 32 og den første sætning af vers 33 er alle hunkøn stedord. Denne point er ikke diskutabel. Pludselig i den anden sætning af vers 33 bliver stedordene skiftet til hankøn og i hele vers 34 skiftet tilbage til hunkøn. Det kan bemærkes at i alle hunkøns sætningerne tiltales kun profeten Muhammads koner og i sidste sætning ad vers 33 tiltales Husets folk (Ahlul bayt).
Kort sagt adskilles der mellem sætningen omkring renselse, fra det forrige og det efterfølgende. Disse vers tiltaler visse regler som er gældende for profeten Muhammads koner. Således er der ingen forbindelse mellem verset omkring renselse og versene før og efter. Ud fra disse begrundelser (primært pga. parentetiske sætninger) anser Shia-muslimer ikke, at Muhammeds hustruer er en del af Husets folk (Ahlul Bayt).
Medlemmer ifølge Koranen
De medlemmer som der er konsensus om der er medlem af Ahlul Bayt:
- Imam Ali ibn Abu Talib (Muhammeds fætter og svigersøn)
- Fatima Al-Zahra (Muhammeds datter, og kone til Ali)
- Imam Hassan ibn Ali ibn Abi Talib (Ali og Fatimas ældeste søn)
- Imam Husayn ibn Ali (Ali og Fatimas næstældste søn som blev dræbt i et slag ved Karbala.)
Eksterne links
- Hvem er Ahlul Bayt? (ydermere analyse af parentetiske sætninger)
- Hjemmeside om Ahlul Bayt
- Kort over gravpladser af Ahlul Bayt
Noter
- ^ Disse fem personer refereres oftes som Ahl Al-Kisa (folket af kåben) - som referere til en bestemt begivenhed der skete blandt disse fem. Se begivenheden her: Youtube - Hadith al-Kisa - Hadith of the Event of the Cloak
- ^ Al-Mizan Q&A section What do the Shi’ah exegetes say about verse 33:33 with regards to proving that the verse of Tathir (purification) does not include the wives of the Prophet (pbuh).