Habeas corpus: Forskelle mellem versioner

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

Inline

Versionen fra 21. maj 2008, 10:42

Habeas corpus er et juridisk princip som er centralt i enhver moderne retsstat. Der findes ikke et dansk udtryk for habeas corpus. Princippet går ud på at enhver person der er fængslet eller på anden måde frihedsberøvet har ret til, indenfor en rimelig tidshorisont, at få sin sag prøvet ved en domstol. Dette specifikt hvad angår spørgsmålet om hvorvidt vedkommende skal løslades eller fortsat være frihedsberøvet, og sekundært at blive oplyst om anklagen samt retten til et juridisk forsvar.

Historie

Udtrykket har sin oprindelse i engelsk lov af 1679. En frihedsberøvet fri borger kunne anmode en højere kongelig domstol om en såkaldt "writ of habeas corpus" (en habeas corpus skrivelse). Denne indeholdt en kongelig ordre om "habeas corpus subiiciendum", lat.: "før kroppen (personen) for retten", underforstået at der skal sørges for at vedkommende kommer for en domstol. Baggrunden var en gennemført praksis hvorunder folk blev sat i fængsel hvor de kunne sidde på ubestemt tid, uden at kende anklagen imod sig og uden at blive stillet for en domstol.

Grundloven

Princippet er også nedfældet i Danmarks Riges Grundlov (Kap. VII, § 71 stk 3), hvor det står at en anholdt person indenfor 24 timer efter sin anholdelse skal fremstilles for en dommer. Her skal dommeren afgøre hvorvidt den anholdte skal løslades eller fortsat skal være frihedsberøvet, det såkaldte grundlovsforhør.

Eksempler

En omfattende diskussion af princippet, og dets eventuelle overtrædelse, er diskussionen omkring den amerikanske flådebase Guantanamo Bay på Cuba (se artikel).

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-'''Habeas corpus''' er et [[juridisk]] princip som er centralt i enhver moderne [[retsstat]].  Der findes ikke et dansk udtryk for habeas corpus.  Princippet går ud på at enhver person der er [[fængsel|fængslet]] eller på anden måde frihedsberøvet har ret til indenfor en rimelig tidshorisont at få sin sag prøvet ved en [[domstol]].  Dette specifikt hvad angår spørgsmålet om hvorvidt vedkommende skal løslades eller fortsat være frihedsberøvet.  Subsidiært at blive oplyst om anklagen samt retten til et juridisk forsvar.
+'''Habeas corpus''' er et [[juridisk]] princip som er centralt i enhver moderne [[retsstat]].  Der findes ikke et dansk udtryk for habeas corpus.  Princippet går ud på at enhver person der er [[fængsel|fængslet]] eller på anden måde frihedsberøvet har ret til, indenfor en rimelig tidshorisont, at få sin sag prøvet ved en [[domstol]].  Dette specifikt hvad angår spørgsmålet om hvorvidt vedkommende skal løslades eller fortsat være frihedsberøvet, og sekundært at blive oplyst om anklagen samt retten til et juridisk forsvar.
 == Historie ==
-Udtrykket har sin oprindelse i engelsk [[lov]] af [[1679]].  En ulovligt frihedsberøvet fri borger kunne anmode en højere kongelig domstol om en såkaldt "writ of habeas corpus" (en habeas corpus skrivelse). Denne indeholdt en kongelig ordre om "habeas corpus subiiciendum", lat.: "før kroppen (personen) for retten", underforstået at der skal sørges for at vedkommende kommer for en domstol.  Baggrunden var en gennemført praksis hvorunder folk blev sat i fængsel hvor de kunne sidde på ubestemt tid, uden at kende anklagen imod sig og uden at blive stillet for en domstol.
+Udtrykket har sin oprindelse i engelsk [[lov]] af [[1679]].  En frihedsberøvet fri borger kunne anmode en højere kongelig domstol om en såkaldt "writ of habeas corpus" (en habeas corpus skrivelse). Denne indeholdt en kongelig ordre om "habeas corpus subiiciendum", lat.: "før kroppen (personen) for retten", underforstået at der skal sørges for at vedkommende kommer for en domstol.  Baggrunden var en gennemført praksis hvorunder folk blev sat i fængsel hvor de kunne sidde på ubestemt tid, uden at kende anklagen imod sig og uden at blive stillet for en domstol.
 == Grundloven ==