Habeas corpus

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Efter Terrorangrebet den 11. september 2001 lod USA's præsident Bush tilbageholdte fanger (billedet) indsætte i Guantanamo-lejrenCuba bl.a. i et forsøg på at sikre, at 'habeas corpus'-princippet ikke fandt anvendelse. USA's Højesteret underkendte dog præsidenten i juni 2008 i afgørelsen Boumediene v. Bush.

Habeas corpus er en procedure i common law landene, hvorved en frihedsberøvet person kan få efterprøvet en frihedsberøvelses lovlighed ved en domstol. Primært om vedkommende skal løslades eller være frihedsberøvet og sekundært at oplyse ham om anklagen og retten til et juridisk forsvar.

Den danske grundlovs krav om, at en sigtet person skal stilles for en dommer indenfor 24 timer fra anholdelse[1] er baseret på habeas corpus begrebet[kilde mangler].

Historie[redigér | redigér wikikode]

Udtrykket har sin oprindelse i engelsk lov af 1679. En frihedsberøvet fri borger kunne anmode en højere kongelig domstol om en såkaldt "writ of habeas corpus" (en habeas corpus skrivelse). Denne indeholdt en kongelig ordre om "habeas corpus subiiciendum", lat.: "før kroppen (personen) for retten", underforstået, at der skal sørges for at vedkommende kommer for en domstol. Baggrunden var, at folk kunne fængsles på ubestemt tid, uden hverken at kende anklagen imod sig eller at blive stillet for en domstol.


Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ http://www.grundloven.dk/ Kapitel VIII § 71 Stk. 3.