Trotyl: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
SieBot (diskussion | bidrag)
m robot Tilføjer: mk:ТНТ
m Linkfix.
Linje 4: Linje 4:
Trinitrotoluen kan fremstilles ved [[nitrering]] af [[toluen]]. Toluen er lettere at nitrere end [[benzen]], idet tilstedeværelsen af [[methyl]]gruppen letter substitutionen. Da methylgruppen er orto-para-dirigerende ved [[elektrofil aromatisk substitution]], dannes næsten udelukkende 2,4,6-trinitrotoluen. Stoffet er mindre giftigt end nitroforbindelserne af benzen.
Trinitrotoluen kan fremstilles ved [[nitrering]] af [[toluen]]. Toluen er lettere at nitrere end [[benzen]], idet tilstedeværelsen af [[methyl]]gruppen letter substitutionen. Da methylgruppen er orto-para-dirigerende ved [[elektrofil aromatisk substitution]], dannes næsten udelukkende 2,4,6-trinitrotoluen. Stoffet er mindre giftigt end nitroforbindelserne af benzen.


TNT er ret simpelt, sikkert og billigt at fremstille, det har en lav [[friktion]]s- og stødfølsomhed, er kemisk bestandigt og sikkert at håndtere. Det er et effektivt [[sprængstof]] og har derfor fået udstrakt anvendelse til [[bombe]]r, [[granat (veåben)|granat]]er, [[mine (bombe)|mine]]r og [[torpedo]]er.
TNT er ret simpelt, sikkert og billigt at fremstille, det har en lav [[friktion]]s- og stødfølsomhed, er kemisk bestandigt og sikkert at håndtere. Det er et effektivt [[sprængstof]] og har derfor fået udstrakt anvendelse til [[bombe]]r, [[granat (våben)|granat]]er, [[mine]]r og [[torpedo]]er.


[[Sprængkraft]]en af [[atombombe|atom]]- og [[brintbombe]]r sammenlignes med sprængkraften af trotyl. [[Hiroshimabomben]] havde således en sprængkraft på 12 [[kilo|k]][[ton|t]] trotyl, mens de største brintbomber, der kendes i dag, svarer til mere end 50 [[Mega|M]]t trotyl. De største konventionelle bomber under [[2. verdenskrig]] indeholdt omkring 5 t trotyl.
[[Sprængkraft]]en af [[atombombe|atom]]- og [[brintbombe]]r sammenlignes med sprængkraften af trotyl. [[Hiroshimabomben]] havde således en sprængkraft på 12 [[kilo|k]][[ton|t]] trotyl, mens de største brintbomber, der kendes i dag, svarer til mere end 50 [[Mega|M]]t trotyl. De største konventionelle bomber under [[2. verdenskrig]] indeholdt omkring 5 t trotyl.

Versionen fra 28. sep. 2008, 03:23

Fil:Trinitrotlouene.png

Trotyl eller 2,4,6-trinitrotoluen (TNT) (IUPAC-navn: 2,4,6-trinitrat-2-methyl-cyclohex-1,3,5-trien) er en organisk forbindelse med formlen C7H5N3O6, hvilket også kan skrives som C6H2(NO2)3CH3.

Trinitrotoluen kan fremstilles ved nitrering af toluen. Toluen er lettere at nitrere end benzen, idet tilstedeværelsen af methylgruppen letter substitutionen. Da methylgruppen er orto-para-dirigerende ved elektrofil aromatisk substitution, dannes næsten udelukkende 2,4,6-trinitrotoluen. Stoffet er mindre giftigt end nitroforbindelserne af benzen.

TNT er ret simpelt, sikkert og billigt at fremstille, det har en lav friktions- og stødfølsomhed, er kemisk bestandigt og sikkert at håndtere. Det er et effektivt sprængstof og har derfor fået udstrakt anvendelse til bomber, granater, miner og torpedoer.

Sprængkraften af atom- og brintbomber sammenlignes med sprængkraften af trotyl. Hiroshimabomben havde således en sprængkraft på 12 kt trotyl, mens de største brintbomber, der kendes i dag, svarer til mere end 50 Mt trotyl. De største konventionelle bomber under 2. verdenskrig indeholdt omkring 5 t trotyl.