Glimmer: Forskelle mellem versioner
TXiKiBoT (diskussion | bidrag) m robot Tilføjer: id:Mika |
Broadbot (diskussion | bidrag) m Overskriftfix; kosmetiske ændringer |
||
Linje 1: | Linje 1: | ||
[[ |
[[Billede:Mica.jpg|thumb|300px|Sten af glimmer.]] |
||
[[ |
[[Billede:MicaSheetUSGOV.jpg|thumb|250px|Glimmerlag.]] |
||
[[ |
[[Billede:Mica-from-alstead.jpg|thumb|250px|Glimmerflager.]] |
||
'''Glimmer''' er et stof der består af tynde [[film]] af [[silikat]]mineraler. Glimmer er let at spalte med f.eks. et knivsblad. |
'''Glimmer''' er et stof der består af tynde [[film]] af [[silikat]]mineraler. Glimmer er let at spalte med f.eks. et knivsblad. |
||
== |
== Glimmer klassifikation == |
||
Glimmer består kemisk af følgende:<ref>Deer, W. A., R. A. Howie and J. Zussman (1966) ''An Introduction to the Rock Forming Minerals'', Longman, ISBN 0-582-44210-9</ref> |
Glimmer består kemisk af følgende:<ref>Deer, W. A., R. A. Howie and J. Zussman (1966) ''An Introduction to the Rock Forming Minerals'', Longman, ISBN 0-582-44210-9</ref> |
||
:''X''<sub>2</sub>''Y''<sub>4-6</sub>''Z''<sub>8</sub>O<sub>20</sub>(OH,F)<sub>4</sub> |
:''X''<sub>2</sub>''Y''<sub>4-6</sub>''Z''<sub>8</sub>O<sub>20</sub>(OH,F)<sub>4</sub> |
||
Linje 12: | Linje 12: | ||
Strukturelt klassificeres glimmer som ''di-octahedral'' (''Y'' = 4) og ''tri-octahedral'' (''Y'' = 6). Hvis ''X'' ionerne er K eller Na er det "almindeligt" glimmer, hvorimod hvis ''X'' ionerne er Ca klassificeres glimmeret som ("skrøbelig glimmer"?). |
Strukturelt klassificeres glimmer som ''di-octahedral'' (''Y'' = 4) og ''tri-octahedral'' (''Y'' = 6). Hvis ''X'' ionerne er K eller Na er det "almindeligt" glimmer, hvorimod hvis ''X'' ionerne er Ca klassificeres glimmeret som ("skrøbelig glimmer"?). |
||
=== |
=== Di-octahedral glimmer === |
||
Almindelig glimmer: |
Almindelig glimmer: |
||
*[[Muscovite]] |
*[[Muscovite]] |
||
Linje 20: | Linje 20: | ||
*[[Margarite]] |
*[[Margarite]] |
||
=== |
=== Tri-octahedral glimmer === |
||
Almindelig glimmer: |
Almindelig glimmer: |
||
*[[Phlogopite]] |
*[[Phlogopite]] |
||
Linje 29: | Linje 29: | ||
*[[Clintonite]] |
*[[Clintonite]] |
||
=== |
=== Lagløst glimmer === |
||
Meget finkornet glimmer med stor variation af ioner og vand kaldes uformelt for lerglimmer: |
Meget finkornet glimmer med stor variation af ioner og vand kaldes uformelt for lerglimmer: |
||
*hydro-muscovite med H<sub>3</sub>O<sup>+</sup> sammen med K i ''X'' pladsen. |
*hydro-muscovite med H<sub>3</sub>O<sup>+</sup> sammen med K i ''X'' pladsen. |
||
*[[Illite]] med K mangel i ''X'' pladsen og tilsvarende mere Si i ''Z'' pladsen. |
*[[Illite]] med K mangel i ''X'' pladsen og tilsvarende mere Si i ''Z'' pladsen. |
||
*[[Phengite]] med Mg eller Fe<sup>2+</sup> udskiftet med Al i ''Y'' pladsen og tilsvarende mere Si i |
*[[Phengite]] med Mg eller Fe<sup>2+</sup> udskiftet med Al i ''Y'' pladsen og tilsvarende mere Si i ''Z'' pladsen. |
||
== |
== Fund == |
||
I 2005 producerede [[Kina]] mest glimmer; opimod 1/3 af verdens produktion tæt fulgt af [[USA]], [[Sydkorea]] og [[Canada]], reporterer [[British Geological Survey]]. |
I 2005 producerede [[Kina]] mest glimmer; opimod 1/3 af verdens produktion tæt fulgt af [[USA]], [[Sydkorea]] og [[Canada]], reporterer [[British Geological Survey]]. |
||
Linje 42: | Linje 42: | ||
Indtil det [[19. århundrede]] var store glimmerkrystaller ret sjældne og dyre pga. begrænset udbud i [[Europa]]. Glimmers pris faldt drastisk, da store forekomster blev fundet og minet i [[Afrika]] og [[Sydamerika]] siden det tidlige [[19. århundrede]]. |
Indtil det [[19. århundrede]] var store glimmerkrystaller ret sjældne og dyre pga. begrænset udbud i [[Europa]]. Glimmers pris faldt drastisk, da store forekomster blev fundet og minet i [[Afrika]] og [[Sydamerika]] siden det tidlige [[19. århundrede]]. |
||
== |
== Egenskaber og anvendelser == |
||
Glimmer har en høj [[dielektrisk styrke]] og fremragende kemisk stabilt, hvilket gør at det bliver anvendt i [[glimmerkondensator]]er til [[højfrekvens]]anvendelser. Glimmer anvendes også som [[elektrisk isolator]]materiale i højspændingsudstyr. Glimmer kan klare op til 60kV/mm. |
Glimmer har en høj [[dielektrisk styrke]] og fremragende kemisk stabilt, hvilket gør at det bliver anvendt i [[glimmerkondensator]]er til [[højfrekvens]]anvendelser. Glimmer anvendes også som [[elektrisk isolator]]materiale i højspændingsudstyr. Glimmer kan klare op til 60kV/mm. |
||
Fordi glimmer er varmebestandig op til og måske mere end 600 |
Fordi glimmer er varmebestandig op til og måske mere end 600°C, anvendes det i stedet for glas i ovnruder ('''marieglas'''). Glimmer anvendes også som isolator i [[elektriske leder]]e i [[elektriske kabler]] som skal være brændmodstandsdygtig - f.eks. nødbelysning. |
||
== |
== Glimmer i forhistorisk tid == |
||
[[ |
[[Billede:Hand Hopewell mica.jpg|250px|thumb|Hånd udskåret af glimmer af [[Hopewell-kultur]]en.]] |
||
Glimmer har været kendt og anvendt siden [[stenalder]]en. |
Glimmer har været kendt og anvendt siden [[stenalder]]en. |
||
==Kilder/referencer== |
== Kilder/referencer == |
||
<references/> |
<references/> |
||
*[http://www.galleries.com/minerals/silicate/micas.htm Mineral Galleries data] |
*[http://www.galleries.com/minerals/silicate/micas.htm Mineral Galleries data] |
||
*[http://www.mindat.org/min-6728.html Mindat] |
*[http://www.mindat.org/min-6728.html Mindat] |
||
==Eksterne henvisninger== |
== Eksterne henvisninger == |
||
{{Commonscat|Mica}} |
{{Commonscat|Mica}} |
||
Versionen fra 30. okt. 2008, 14:59
Glimmer er et stof der består af tynde film af silikatmineraler. Glimmer er let at spalte med f.eks. et knivsblad.
Glimmer klassifikation
Glimmer består kemisk af følgende:[1]
- X2Y4-6Z8O20(OH,F)4
- hvor X er K, Na, or Ca eller mindre almindeligt Ba, Rb, or Cs
- Y er Al, Mg eller Fe eller mindre almindeligt Mn, Cr, Ti, Li, etc
- Z er hovedsageligt Si eller Al men kan også inkludere Fe3+ eller Ti
Strukturelt klassificeres glimmer som di-octahedral (Y = 4) og tri-octahedral (Y = 6). Hvis X ionerne er K eller Na er det "almindeligt" glimmer, hvorimod hvis X ionerne er Ca klassificeres glimmeret som ("skrøbelig glimmer"?).
Di-octahedral glimmer
Almindelig glimmer:
"Skrøbelig glimmer":
Tri-octahedral glimmer
Almindelig glimmer:
"Skrøbelig glimmer":
Lagløst glimmer
Meget finkornet glimmer med stor variation af ioner og vand kaldes uformelt for lerglimmer:
- hydro-muscovite med H3O+ sammen med K i X pladsen.
- Illite med K mangel i X pladsen og tilsvarende mere Si i Z pladsen.
- Phengite med Mg eller Fe2+ udskiftet med Al i Y pladsen og tilsvarende mere Si i Z pladsen.
Fund
I 2005 producerede Kina mest glimmer; opimod 1/3 af verdens produktion tæt fulgt af USA, Sydkorea og Canada, reporterer British Geological Survey.
Glimmer er meget udbredt og forefindes i magmatiske, metamorfe og sedimentære regimer. Store glimmerkrystaller som anvendes mange steder mines typisk fra granitisk pegmatiter.
Indtil det 19. århundrede var store glimmerkrystaller ret sjældne og dyre pga. begrænset udbud i Europa. Glimmers pris faldt drastisk, da store forekomster blev fundet og minet i Afrika og Sydamerika siden det tidlige 19. århundrede.
Egenskaber og anvendelser
Glimmer har en høj dielektrisk styrke og fremragende kemisk stabilt, hvilket gør at det bliver anvendt i glimmerkondensatorer til højfrekvensanvendelser. Glimmer anvendes også som elektrisk isolatormateriale i højspændingsudstyr. Glimmer kan klare op til 60kV/mm.
Fordi glimmer er varmebestandig op til og måske mere end 600°C, anvendes det i stedet for glas i ovnruder (marieglas). Glimmer anvendes også som isolator i elektriske ledere i elektriske kabler som skal være brændmodstandsdygtig - f.eks. nødbelysning.
Glimmer i forhistorisk tid
Glimmer har været kendt og anvendt siden stenalderen.
Kilder/referencer
- ^ Deer, W. A., R. A. Howie and J. Zussman (1966) An Introduction to the Rock Forming Minerals, Longman, ISBN 0-582-44210-9