Glimmer: Forskelle mellem versioner
Broadbot (diskussion | bidrag) m Overskriftfix; kosmetiske ændringer |
WeggeBot (diskussion | bidrag) m Ensretter kildehenvisninger |
||
Linje 52: | Linje 52: | ||
== Kilder/referencer == |
== Kilder/referencer == |
||
{{Reflist}} |
|||
<references/> |
|||
*[http://www.galleries.com/minerals/silicate/micas.htm Mineral Galleries data] |
*[http://www.galleries.com/minerals/silicate/micas.htm Mineral Galleries data] |
||
*[http://www.mindat.org/min-6728.html Mindat] |
*[http://www.mindat.org/min-6728.html Mindat] |
Versionen fra 27. dec. 2008, 07:03
Glimmer er et stof der består af tynde film af silikatmineraler. Glimmer er let at spalte med f.eks. et knivsblad.
Glimmer klassifikation
Glimmer består kemisk af følgende:[1]
- X2Y4-6Z8O20(OH,F)4
- hvor X er K, Na, or Ca eller mindre almindeligt Ba, Rb, or Cs
- Y er Al, Mg eller Fe eller mindre almindeligt Mn, Cr, Ti, Li, etc
- Z er hovedsageligt Si eller Al men kan også inkludere Fe3+ eller Ti
Strukturelt klassificeres glimmer som di-octahedral (Y = 4) og tri-octahedral (Y = 6). Hvis X ionerne er K eller Na er det "almindeligt" glimmer, hvorimod hvis X ionerne er Ca klassificeres glimmeret som ("skrøbelig glimmer"?).
Di-octahedral glimmer
Almindelig glimmer:
"Skrøbelig glimmer":
Tri-octahedral glimmer
Almindelig glimmer:
"Skrøbelig glimmer":
Lagløst glimmer
Meget finkornet glimmer med stor variation af ioner og vand kaldes uformelt for lerglimmer:
- hydro-muscovite med H3O+ sammen med K i X pladsen.
- Illite med K mangel i X pladsen og tilsvarende mere Si i Z pladsen.
- Phengite med Mg eller Fe2+ udskiftet med Al i Y pladsen og tilsvarende mere Si i Z pladsen.
Fund
I 2005 producerede Kina mest glimmer; opimod 1/3 af verdens produktion tæt fulgt af USA, Sydkorea og Canada, reporterer British Geological Survey.
Glimmer er meget udbredt og forefindes i magmatiske, metamorfe og sedimentære regimer. Store glimmerkrystaller som anvendes mange steder mines typisk fra granitisk pegmatiter.
Indtil det 19. århundrede var store glimmerkrystaller ret sjældne og dyre pga. begrænset udbud i Europa. Glimmers pris faldt drastisk, da store forekomster blev fundet og minet i Afrika og Sydamerika siden det tidlige 19. århundrede.
Egenskaber og anvendelser
Glimmer har en høj dielektrisk styrke og fremragende kemisk stabilt, hvilket gør at det bliver anvendt i glimmerkondensatorer til højfrekvensanvendelser. Glimmer anvendes også som elektrisk isolatormateriale i højspændingsudstyr. Glimmer kan klare op til 60kV/mm.
Fordi glimmer er varmebestandig op til og måske mere end 600°C, anvendes det i stedet for glas i ovnruder (marieglas). Glimmer anvendes også som isolator i elektriske ledere i elektriske kabler som skal være brændmodstandsdygtig - f.eks. nødbelysning.
Glimmer i forhistorisk tid
Glimmer har været kendt og anvendt siden stenalderen.
Kilder/referencer
- ^ Deer, W. A., R. A. Howie and J. Zussman (1966) An Introduction to the Rock Forming Minerals, Longman, ISBN 0-582-44210-9