Hilde Levi: Forskelle mellem versioner
Malene (diskussion | bidrag) m slaafejl |
Wennergren-Instituttet -> Wenner-Gren-Instituttet ; her arbejdede hun til pensionen i 1979 -> her arbejdede hun til pensioneringen i 1979 |
||
| Linje 3: | Linje 3: | ||
Hilde Levi, der var af jødisk afstamning, fik en doktorgrad i kemi og fysik ved Universitetet i Berlin i 1934. Nazisternes dominans i Tyskland gav hende ikke nogen fremtid der og hun fik gennem [[International Federation of University Women]] i stedet tilknytning til [[Niels Bohr]]s institut for teoretisk fysik. Hun var assistent for den ungarske kemiker [[Georg von Hevesy]] der arbejdede med anvendelse af radioaktive indikatorer i biologien. |
Hilde Levi, der var af jødisk afstamning, fik en doktorgrad i kemi og fysik ved Universitetet i Berlin i 1934. Nazisternes dominans i Tyskland gav hende ikke nogen fremtid der og hun fik gennem [[International Federation of University Women]] i stedet tilknytning til [[Niels Bohr]]s institut for teoretisk fysik. Hun var assistent for den ungarske kemiker [[Georg von Hevesy]] der arbejdede med anvendelse af radioaktive indikatorer i biologien. |
||
I 1943 måtte Hilde Levi flygte til Sverige hvor hun resten af krigen arbejdede på [[ |
I 1943 måtte Hilde Levi flygte til Sverige hvor hun resten af krigen arbejdede på [[Wenner-Gren-Instituttet]] i [[Stockholm]]. Da Niels Bohr efter krigen afviklede engagementet i den biologiske forskning fik Hilde Levi tilbud om at fortsætte ved [[August Krogh]]s Zoofysiologiske Laboratorium i København - her arbejdede hun til pensioneringen i [[1979]]. |
||
Under en studierejse til USA i 1947-48 fik hun kendskab til anvendelse af kulstof-14 til datering af kulstofholdige materialer og da hun kom tilbage til Danmark viste [[Nationalmuseet]] interesse for metoden. Hun tog derfor initiativ til opbygning af et apparat til [[kulstof 14-datering]], der - som det første af sin art i [[Europa]] - kunne tages i brug i [[1951]] og bl.a. blev anvendt til datering af ''[[Grauballemanden]]''. |
Under en studierejse til USA i 1947-48 fik hun kendskab til anvendelse af kulstof-14 til datering af kulstofholdige materialer og da hun kom tilbage til Danmark viste [[Nationalmuseet]] interesse for metoden. Hun tog derfor initiativ til opbygning af et apparat til [[kulstof 14-datering]], der - som det første af sin art i [[Europa]] - kunne tages i brug i [[1951]] og bl.a. blev anvendt til datering af ''[[Grauballemanden]]''. |
||
Versionen fra 2. aug. 2003, 10:54
Hilde Levi (* 9. maj 1909 † 26. juli 2003), dr. phil.
Hilde Levi, der var af jødisk afstamning, fik en doktorgrad i kemi og fysik ved Universitetet i Berlin i 1934. Nazisternes dominans i Tyskland gav hende ikke nogen fremtid der og hun fik gennem International Federation of University Women i stedet tilknytning til Niels Bohrs institut for teoretisk fysik. Hun var assistent for den ungarske kemiker Georg von Hevesy der arbejdede med anvendelse af radioaktive indikatorer i biologien.
I 1943 måtte Hilde Levi flygte til Sverige hvor hun resten af krigen arbejdede på Wenner-Gren-Instituttet i Stockholm. Da Niels Bohr efter krigen afviklede engagementet i den biologiske forskning fik Hilde Levi tilbud om at fortsætte ved August Kroghs Zoofysiologiske Laboratorium i København - her arbejdede hun til pensioneringen i 1979.
Under en studierejse til USA i 1947-48 fik hun kendskab til anvendelse af kulstof-14 til datering af kulstofholdige materialer og da hun kom tilbage til Danmark viste Nationalmuseet interesse for metoden. Hun tog derfor initiativ til opbygning af et apparat til kulstof 14-datering, der - som det første af sin art i Europa - kunne tages i brug i 1951 og bl.a. blev anvendt til datering af Grauballemanden.
Under studierejsen i USA havde hun også stiftet bekendtskab med autoradiografi, hvilket Finseninstituttet havde nytte af, da man undersøgte virkningerne af thorotrast.
Fra 1952 til 1970 var Hilde Levi konsulent i forbindelse med Sundhedsstyrelsens arbejde med at udvikle lovgivning om strålebeskyttelse.