Plastid

Et Plastid er et cellulært organel hos fotosyntetiserende eukaryoter, som f.eks. alger og flercellede planter. Kan opdeles i Chromoplaster og Leukoplaster (energilagre).

Chromoplaster, farvekorn

Disse plastider er pigmentindeholdende, cellulære organeller, som udfører fotosyntesen hos eukaryoter (alger og flercellede planter). Fotosyntetiserende prokaryoter er selv plastider, f.eks. cyanobakterier. Plastider har deres eget DNA, uafhængigt af værtsplanten.

Fotosyntetiserende pigmenter:

• Grøn (G) — klorofyl a og b. Alle flercellede planter og Chlorophyta (grønalger). Plastidet kaldes da grønkorn/kloroplast.
• Gul (Y) — klorofyl a og c. F.eks. Chrysophyta og Haptophyta der bl.a. danner kokkoliter der udgør skrivekridtet.
• Gulgrøn (YG) — klorofyl a, c og e. Xanthophyta (gulgrønalger).
• Brune (B) — klorofyl a og c + fucoxanthin. F.eks. diatoméer der danner moler og Phaeophyta (brunalger), de største protister (op til 100 m lange). .
• Rød (R) — klorofyl a + phycobilin. Rhodophyta (rødalger) herunder borealger.

Solens ultraviolette stråling er restriktiv for udbredelsen af planter og kun grønkorn findes på den tørre landjord. Selv blodbøg bruger grønkorn. De ikke-grønne alger beskytter sig bag flere meter havvand og/eller kalk- eller kiselskaller.

Der findes andre plastider i blomstervæv, der ikke er fotosyntetiserende.

Litteratur

• Henderson's Dictionary of Biological Terms, 11th Edition, 1997, ISBN 0-582-22708-9, Longman
• L. Margulis, & Schwartz, K.V.:Five Kingdoms, An Illustrated Guide to the Phyla of Life on Earth, 2nd Edition, 1988, Freeman, ISBN 0-7167-1912-6.
• Rost, T. L. et al: Botany - A brief Introduction to Plant Biology, 2nd Edition, 1984, John Wiley & Sons, Inc., ISBN 0-471-80513-0.
• Lipps, J.H.: Fossil Prokaryotes and Protists, 1993, Blackwell Sci. Publ., ISBN 0-86542-073-4

Spire Denne naturvidenskabsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.