Transpiration (botanik)

Transpiration (egentlig trans-spiration af latin: trans ="gennem" + spirare ="ånde") er i botanikken den fordampning, som sker fra plantens overjordiske dele. Transpirationens omfang afhænger af to ting: dels den relative luftfugtighed omkring planten og dels af plantens adgang til optagelse af vand gennem rødderne. Transpirationen giver planten en fordel på den måde, at den afkøler planten, men også derved, at den holdergang i den opadgående vandbevægelse gennem planten fra roden til den yderste bladspids. Omvendt betyder vandtabet også, at planten hele tiden er udsat for stress, som den må modvirke ved at optage mere vand fra jorden. Når det ikke slår til, må planten i stedet begrænse fordampningen ved at lukke spalteåbningerne, som er de steder, hvor vandtabet er størst. Ved mere alvorlig vandmangel vil planten først reagere ved at lade bladene hænge ( de "sover", som det ofte ses hos f.eks. Hare-Kløver). Ved langvarigt vandstress sætter planten først spidserne af bladene ud af funktion - de visner simpelthen, senere lader den hele blade og til sidst alle blade visne.

Transpirationens mængde

Transpirationsforholdet er forholdet mellem den transpirerede vandmængde og den producerede mængde tørstof. Transpirationsforholdet hos dyrkede afgrøder vil ofte ligge mellem 200 og 1000 (dvs., at planterne transpirerer 200-1000 l vand for hvert kg tørstof, de producerer) (Martin, Leonard & Stamp 1976, p. 81). Planternes transpirationsrate kan måles ved hjælp af en række teknikker som f.eks. brug af potometre, lysimetre, porometre og saftstrøm-ventiler.

Tilpasninger til transpiration

Et fuldvoksent træ kan miste over 1000 l pr. dag på en varm, blæsende dag. Ca. 90% af det vand, planten optager gennem rødderne, bliver brugt på at erstatte transpirationstabet. Ørkenplanter og nåletræer har særligt tilpassede strukturer så som en tyk kutikula, nedsat bladareal, forsænkede spalteåbninger og hår eller vokslag, som alt sammen skal nedsætte transpirationen for at bevare vandet i planten. Mange kaktusarter har fotosyntese i deres sukkulente stængler i stedet for i bladene, hvad der formindsker plantens overfladeareal betydeligt. Mange ørkenplanter har en speciel variant af fotosyntesen, som kaldes Crassulacean acid metabolism (CAM), hvor spalteåbningerne er lukkede om dagen, men åbne om natter, hvor transpirationstabet er nedsat.

Forebyggelse af transpiration

Transpirationsmekanismerne gør, at der er en række ting, man kan gøre for at skåne planterne for vandstress:

• Forøgelse af den relative luftfugtighed (læ omkring planten)
• Nedsættelse af temperaturen (skygge på planten)
• Forøgelse af rodaktiviteten (gødskning)
• Fjernelse af konkurrence (bekæmpelse af ukrudt)
• Tilførsel af vand (vanding)

Transpiration hos dyr

Ordet transpiration kan også bruges om den vandafgivelse, som visse dyregrupper bruger til regulering af deres kropstemperatur, i daglig tale: sved. Da mange af de stoffer, der føres ud af kroppen sammen med sveden, hastigt bliver ildelugtende på grund af bakteriel nedbrydning, hæfter der en hel del ubehagelige bibetydninger ved dette ord, og mange mennesker foretrækker at undgå det.

Se også

• Evaporation
• Evapotranspiration
• Kunstvanding