Stress
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Begrebet stress betegner en psykisk belastning, der ofte også har legemlige symptomer.
Virkning af stress[redigér | rediger kildetekst]
Kortvarig stress kan være nyttig, mens langvarig stress kan medføre alvorlig risiko for udvikling af livstruende sygdomme. Det hænger måske sammen med blandt andet udskillelsen og især effekterne adrenalin og kortisol. Det er dokumenteret at langvarig stress kan skade hjertet og blodkredsløbet (adrenalinet), og der er øget risiko for blodprop, alvorlige infektionssygdomme og kræft (kortisolen). Der er også fundet sammenhæng mellem stress og f.eks. knogleskørhed og gammelmandssukkersyge.
Stress kan gøre den stressede trist og i værste fald deprimeret. Stress kan også gøre os gamle før tid, da en del stressrelaterede sygdomme er forbundet med aldringsprocessen, som har noget med stoffet interleukon-6 (IL-6) at gøre. Dette stof påvirker immunsystemet.
Symptomer og diagnosticering[redigér | rediger kildetekst]
Stress forårsages af at være ”her”, men ønske at være ”der”, eller at være i nuet men ønske at være i fremtiden. Det er en spaltning, der river dig i stykker indeni. At skabe og leve med en sådan indre spaltning er vanvittigt. Den kendsgerning, at alle andre også gør det, gør den ikke mindre vanvittig.
De psykiske symptomer på stress er: anspændthed, ængstelse og irritation. De fysiske symptomer kan være hoved- og mavepine samt søvnløshed. Dog vil det være at betragte som en fejl, såfremt en læge (det værende egen læge eller på et hospital) diagnosticerer stress udelukkende ud fra disse symptomer. Stress er en klinisk diagnose og kan ikke objektivt måles med nuværende midler. En blod- eller urinprøve hvori niveauer af stresshormonerne cortisol og adrenalin kan måles, men disse siger intet om det reelle stressniveau individet befinder sig i og derfor er betegnelsen stresshormon egentlig misvisende, da disse kun er forhøjede ved akut og kortvarigt stress.
Det tætteste man kommer på en egentlig stressdiagnose er diagnosen tilpasningsreaktion (belastningsreaktion), som er defineret ved at individet har
- Kendt traume eller belastning inden for den seneste måned (ikke af usædvanlig eller katastrofekarakter)
- Emotionelle eller adfærdsmæssige symptomer uden at opfylde kriterierne for andre psykiske lidelser[2]
Behandling[redigér | rediger kildetekst]
 | Der er ingen kildehenvisninger i dette afsnit, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres. Hvis ikke der tilføjes kilder, vil dette afsnit muligvis blive slettet. |  |
Der findes flere råd om stresshåndtering. Nogle af rådene er at
- undgå de ting, der har påført en stress
- tænke over de ting du[hvem?] stresser om
- slappe af
- anerkende din[hvem?] stress
- sige fra
- tale med andre
- søg hjælp hos en læge, psykolog eller psykoterapeut.
- Lægen kan hjælpe dig[hvem?] med sygemelding så du[hvem?] får ro til at komme ovenpå eller hvis du har brug for medicin.
- Psykologen eller psykoterapeuten kan hjælpe dig[hvem?] med at bearbejde årsagerne og give dig[hvem?] redskaber til at håndtere fremtidig stress.
Det første skridt kan være at indse, at man er stresset. Er du[hvem?] i tvivl så tal med din læge eller andre fagpersoner.
Litteratur[redigér | rediger kildetekst]
- Ballegaard, Søren (2020): Sandheden om stress. Gyldendal, 230 sider, ISBN 978-87-02-29887-1
- Dræby, Anders (2019): Stress, angst og depression – at fremme og kurere de samme lidelser. I: Glasdam og Boelsbjerg (red.) Folkesundhed – bag om intentioner og strategier. Gad, s. 343-353
- Jørgensen, Per Schultz Jørgensen (2005): Familieliv i en stresset kultur. In: “Det svære liv”. Aarhus UniversitetsforlaG
- Strøbæk, Pernille S. (2009). “Stress og socialitet”. Psyke & Logos, nr. 30(2), s. 26.
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ Eckhart Tolle (2000): Nuets kraft, Borgen, 224 sider, ISBN 978-87-21-01487-2, s. 94
- ^ Stress (tilpasningsreaktion), arbejdsrelateret sundhed.dk (sidst fagligt opdateret: 13.12.2010)
Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
 | Spire Denne artikel om psykiatri er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
|