Fårebrevet: Forskelle mellem versioner
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 5: | Linje 5: | ||
Der eksisterer i dag to afskrifter af Fårebrevet, det ene på Nationalarkivet i [[Tórshavn]] og det andet på Universitetsbibloteket i [[Lund]] ([[Sverige]]) |
Der eksisterer i dag to afskrifter af Fårebrevet, det ene på Nationalarkivet i [[Tórshavn]] og det andet på Universitetsbibloteket i [[Lund]] ([[Sverige]]) |
||
Foruden at Fårebrevet beskriver datidens samfund er det også en vigtig kilde til forståelse af Middelalderens betalingssystemer. Mange af Fårebrevets bestemmelser har været i kraft helt op til nutiden. |
Foruden at Fårebrevet beskriver datidens samfund er det også en vigtig kilde til forståelse af Middelalderens betalingssystemer. Mange af Fårebrevets bestemmelser har været i kraft helt op til nutiden. |
||
I modsætning til [[Færingesaga]]en, (Island) er Fårebrevet |
I modsætning til [[Færingesaga]]en, (Island) er Fårebrevet sansynligvis skrevet på Færøerne og beskriver bedre datidens færøske samfund. |
||
'''Fårebrevets 16 paragraffer''' |
|||
1. Regler til at fåreejeren kan bevise ejerskabet inden slagtningen |
|||
2. Om at gå på en fremmed mark |
|||
3. Hvis et får er på en fremmed mark |
|||
4. Om hvordan vilde får tæmmes |
|||
5. Om at mærke fårene. Klarlægning, at ændring af den første |
|||
mærkning betragtes som tyveri |
|||
6. Om bidske hyrdehunde, erstatningspligt og om antallet af får på |
|||
en mark |
|||
7. Om hvor lang fristen er ved en advarsel fra myndighederne |
|||
8. Om pligten til at anmelde indtrængning på fremmed mark |
|||
9. Om at tæmme vilde får – 2. del |
|||
10. Om at forpagte land |
|||
11. Om uønskede gæster og fattiges ret |
|||
12. Om vidner |
|||
13. Om beværtningsudgifter |
|||
14. Om etablering og bosætningsret |
|||
15. Om fordelingen af hvalflæsk |
|||
16. Om drivgods |
|||
Versionen fra 25. aug. 2005, 23:47
Fårebrevet (på færøsk Seyðabrævið) fra 24. juni 1298 er Færøernes ældste dokument. Som navnet antyder, handler dokumentet om landbrugsbestemmelser for Færøerne.
Fårebrevet er et supplement til den norske yngre gulatingslov (landslov) fra 1274 ved Magnus Lagabøter. Der eksisterer i dag to afskrifter af Fårebrevet, det ene på Nationalarkivet i Tórshavn og det andet på Universitetsbibloteket i Lund (Sverige) Foruden at Fårebrevet beskriver datidens samfund er det også en vigtig kilde til forståelse af Middelalderens betalingssystemer. Mange af Fårebrevets bestemmelser har været i kraft helt op til nutiden. I modsætning til Færingesagaen, (Island) er Fårebrevet sansynligvis skrevet på Færøerne og beskriver bedre datidens færøske samfund.
Fårebrevets 16 paragraffer
1. Regler til at fåreejeren kan bevise ejerskabet inden slagtningen
2. Om at gå på en fremmed mark
3. Hvis et får er på en fremmed mark
4. Om hvordan vilde får tæmmes
5. Om at mærke fårene. Klarlægning, at ændring af den første
mærkning betragtes som tyveri
6. Om bidske hyrdehunde, erstatningspligt og om antallet af får på
en mark
7. Om hvor lang fristen er ved en advarsel fra myndighederne
8. Om pligten til at anmelde indtrængning på fremmed mark
9. Om at tæmme vilde får – 2. del
10. Om at forpagte land
11. Om uønskede gæster og fattiges ret
12. Om vidner
13. Om beværtningsudgifter
14. Om etablering og bosætningsret
15. Om fordelingen af hvalflæsk
16. Om drivgods
 | Spire Denne artikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |