Fårebrevet

Fil:Mh 15-f 132 v.jpg

Fårebrevet

Fårebrevet (på færøsk Seyðabrævið) fra 24. juni 1298 er Færøernes ældste dokument. Som navnet antyder, handler dokumentet om landbrugsbestemmelser for Færøerne.

Fårebrevet er et supplement til den norske yngre gulatingslov (landslov) fra 1274 ved Magnus Lagabøter. Der eksisterer i dag to afskrifter af Fårebrevet, det ene på Nationalarkivet i Tórshavn og det andet på Universitetsbibloteket i Lund (Sverige) Foruden at Fårebrevet beskriver datidens samfund er det også en vigtig kilde til forståelse af Middelalderens betalingssystemer. Mange af Fårebrevets bestemmelser har været i kraft helt op til nutiden. I modsætning til Færingesagaen, (Island) er Fårebrevet sansynligvis skrevet på Færøerne og beskriver bedre datidens færøske samfund.

Fårebrevets 16 paragraffer

1. Regler til at fåreejeren kan bevise ejerskabet inden slagtningen 2. Om at gå på en fremmed mark 3. Hvis et får er på en fremmed mark 4. Om hvordan vilde får tæmmes 5. Om at mærke fårene. Klarlægning, at ændring af den første

  mærkning betragtes som tyveri 

6. Om bidske hyrdehunde, erstatningspligt og om antallet af får på

  en mark 

7. Om hvor lang fristen er ved en advarsel fra myndighederne 8. Om pligten til at anmelde indtrængning på fremmed mark 9. Om at tæmme vilde får – 2. del 10. Om at forpagte land 11. Om uønskede gæster og fattiges ret 12. Om vidner 13. Om beværtningsudgifter 14. Om etablering og bosætningsret 15. Om fordelingen af hvalflæsk 16. Om drivgods

Spire Denne artikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.