Kumulus: Forskelle mellem versioner
MGA73bot (diskussion | bidrag) m Retter {{Commonscat}} til {{Commonscat-gl}} I forbindelse med skift af layout - fjern gerne denne ændring hvis fladt layout ser bedre ud; kosmetiske ændringer |
Broadbot (diskussion | bidrag) m Bot: Erstatter skabelon: Commonscat-gl |
||
Linje 13: | Linje 13: | ||
{{Minibus|[[Wikipedia:Minibussernes_holdeplads|Minibussens destination Vejr]]|[[Regnbue]]|[[Kystklima]]}} |
{{Minibus|[[Wikipedia:Minibussernes_holdeplads|Minibussens destination Vejr]]|[[Regnbue]]|[[Kystklima]]}} |
||
{{Commonscat |
{{Commonscat|Cumulus clouds}} |
||
[[Kategori:Meteorologi]] |
[[Kategori:Meteorologi]] |
Versionen fra 20. nov. 2009, 06:38
Cumulusskyer kaldes også for klodeskyer og i daglig tale også godt-vejrs-skyer og blomkålsskyer. De er kuppelformede, flade i bunden, men med et mønster næsten som et blomkålshoved ovenover. På vejrkort angives de med symbolet Cu.
Cumulusskyerne dannes i troposfæren. Normalt forekommer de i 500-6000 meter spredt over himlen eller i sammenpakkede grupper. Skyerne dannes ved at varm luft med vanddamp bevæger sig opad og herved afkøles ved den såkaldte tør-adiabatisk proces. Når afkølingen når luftmassens dugpunkt i kondensationsniveauet, vil vanddampen begynde at fortættes til bittesmå vanddråber. Skyernes flade underside "afslører" den højde kondensationsniveauet ligger i.
Som regel bliver cumulus-skyer ikke højere, end hvad svare til det blomkålsagtige. Nogle gange kan de dog blive som små tårne; da kaldes de for "opptårnet cumulus" (Tcu). Hvis atmosfæren er meget ustabil, ender man med en anden slags sky, nemlig en stor cumulonimbus (Cb), eller "uvejrssky".
Se også