Isles of Scilly: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
mNo edit summary
mNo edit summary
Linje 3: Linje 3:
[[File:Tresco - aerial photo6 edit.jpg|thumb|200px|Luftfoto af Tresco, den næststørste af øerne]]
[[File:Tresco - aerial photo6 edit.jpg|thumb|200px|Luftfoto af Tresco, den næststørste af øerne]]


'''Isles of Scilly''' (Scillyøerne) er en lille [[Storbritannien|britisk]] [[arkipelag|øgruppe]] i [[Atlanterhavet]]/ [[Engelske kanal|den engelske kanal]], beliggende 45 km sydvest for [[Lands End]], [[Cornwall]]. Øerne er en del af grevskabet Cornwall, medens intern administration foretages fra hovedøen [[St. Marys]].
'''Isles of Scilly''' (Scillyøerne) er en lille [[Storbritannien|britisk]] [[arkipelag|øgruppe]] i [[Atlanterhavet]]/ [[Engelske kanal|den engelske kanal]], beliggende 45 km sydvest for [[Lands End]], [[Cornwall]]. Øerne er en del af grevskabet Cornwall, medens intern administration foretages fra hovedøen [[St. Marys]]. Landskabet er præget af granitmassiver med forrevne klippekyster og mange undersøiske rev og skær.


Det totale areal er 16,32 [[kvadratkilometer|km²]], og har 1 682 indb. ([[2008]]). Ø-gruppen består af fem beboede- og ca. 140 ubeboede øer. Ved ekstremt lavvande er det muligt at vandre mellem nogen af øerne. Scillyøerne har været bosat siden [[stenalderen]] og indbyggerne lever som dengang af [[landbrug]] og [[fiskeri]], men hovedaktiviteten er i nutiden [[turisme]]. Landskabet er præget af granitmassiver med forrevne klippekyster og mange undersøiske rev og skær.
Det totale areal er 16,32 [[kvadratkilometer|km²]], og den har 1 682 indb. ([[2008]]). Ø-gruppen består af fem beboede- og ca. 140 ubeboede øer. Scillyøerne har været bosat siden [[stenalderen]] og indbyggerne lever som dengang af [[landbrug]] og [[fiskeri]], men hovedaktiviteten er i nutiden [[turisme]]n, som udgør 60 % af øernes intægter.


På grund af dårlige besejlingsforhold er St. Mary's lufthavn den vigtigste forbindelse mellem øerne og Sydengland. Fra lufthavnen transporteres der med helikoptere og mindre flyvemaskiner, foruden personer, også store mængder af afskårne blomster og friske grønsager. Lufthavnen er også det administrative center for øernes Brand og Redningstjeneste. Om sommeren fra marts til oktober sejler passagerfærgen Scillonian III fra Penzance Cornwall. Om sommeren besøges øerne af mange krydstogtskibe.
St. Mary's lufthavn og Tresco heliport er de vigtigste forbindelser mellem øerne og Sydengland. Fra St. Mary's lufthavn transporteres der med helikoptere og mindre flyvemaskiner, foruden personer, også afskårne blomster og friske grønsager. Lufthavnen er også det administrative center for øernes Brand og Redningstjeneste. Om sommeren besøges øerne af mange krydstogtskibe og passagerfærgen Scillonian III sejler i rutefart mellem St. Mary's og [[Penzance]], Cornwall, ligeledes i sommerperioden.


Øernes placering i nærheden af [[golfstrømmen]] betyder, at det sjældent er frost og sne, og det giver landmændene gode mulighed for at dyrke blomster og grønsager tidligere end det britiske hovedland. Om vinteren kan den nordlige del af øerne være udsat for atlantiske storme. Særlig den nordlige del er præget af landskaber af lyngområder og golde klipper.
Øernes placering i nærheden af [[golfstrømmen]] betyder, at det sjældent er frost og sne, og det giver landmændene gode mulighed for at dyrke blomster og grønsager tidligere end det britiske hovedland. Om vinteren kan øerne være udsat for atlantiske storme. Det ses tydelig på Tresco, hvor den frodige subtropiske Abbey Gardens ligger beskyttet på den sydlige ende af øen i kontrast til øens nordlige del, som er præget af landskaber med lave lyngområder og golde klipper.


De beboede øer er [[St. Marys (Scillyøerne)|St. Marys]], [[Tresco (Scillyøerne)|Tresco]], [[St. Martins (Scillyøerne)|St. Martins]], [[St. Agnes (Scillyøerne)|St. Agnes]] og [[Bryher (Scillyøerne)|Bryher]]
De beboede øer er [[St. Mary's (Scillyøerne)|St. Mary's]], [[Tresco (Scillyøerne)|Tresco]], [[St. Martins (Scillyøerne)|St. Martins]], [[St. Agnes (Scillyøerne)|St. Agnes]] og [[Bryher (Scillyøerne)|Bryher]]


Af de ca 145 ubeboede øer og skær kan bl.a nævnes [[Samson (Scillyøerne)|Samson]].
Af de ca 145 ubeboede øer og skær kan bl.a nævnes [[Samson (Scillyøerne)|Samson]].


== Historie ==
== Historie ==
Ved slutningen af den sidste [[Istid]] var havspejlet 80 til 100 meter lavere, og de nuværende øer var en stor sammenhængende ø. I [[Ældre stenalder]] blev den beboet fra det i nærheden beliggende Cornwall. Der er mere end 500 mindesmærker fra den Yngre stenalder og [[Bronzealder]]en, ca 30 af dem er kun sigtbar ved [[Tidevand|ebbe]]. De sunkne pladser, som er arkeologisk udgravet, består af 10 hyttefundamenter, 7 stenkister, nogle grave, 4 voldindhegninger og 12 andre objekter. I bugten Mount’s Bay er der fundet rester af skove og hustomter. Fra den yngre stenalder er der på øerne bevaret over 80 [[Dysse|Stendysser]]. De mest [[arkæologi]]ske seværdigheder er:
Ved slutningen af den sidste [[Istid]] var havspejlet 80 til 100 meter lavere, og de nuværende øer var en stor sammenhængende ø. I [[Ældre stenalder]] blev den beboet fra det i nærheden beliggende Cornwall. Der er mere end 500 mindesmærker fra den Yngre stenalder og [[Bronzealder]]en, ca 30 af dem er kun sigtbar ved [[Tidevand|ebbe]]. De sunkne pladser, som er arkæologisk udgravet, består af 10 hyttefundamenter, 7 stenkister, nogle grave, 4 voldindhegninger og 12 andre objekter. I bugten Mount’s Bay er der fundet rester af skove og hustomter. Fra den yngre stenalder er der på øerne bevaret over 80 [[Dysse|Stendysser]]. De mest [[arkæologi]]ske seværdigheder er:
*Bant’s Carn (Scillonian Passage dysse på St. Mary’s)
*Bant’s Carn (Scillonian Passage dysse på St. Mary’s)
*Buzza Hill
*Buzza Hill
Linje 29: Linje 29:
Havet ved øerne er fyldt med skibsvrag. Der er registreret omkring 800 skibsforlis gennem tiderne, hvoraf kun omkring 100 af vragene er fundet. Mange af de fundne vrag fra ældre og nyere tid havde last af store værdier. Som på mange kyststrækninger i tidligere tider, lokkede øernes befolkning forbipasserende skibe til forlis, med efterfølgede drab af besætninger og tilegnelse af skibenes laster, en lukrativ levevej.
Havet ved øerne er fyldt med skibsvrag. Der er registreret omkring 800 skibsforlis gennem tiderne, hvoraf kun omkring 100 af vragene er fundet. Mange af de fundne vrag fra ældre og nyere tid havde last af store værdier. Som på mange kyststrækninger i tidligere tider, lokkede øernes befolkning forbipasserende skibe til forlis, med efterfølgede drab af besætninger og tilegnelse af skibenes laster, en lukrativ levevej.
== Turisme ==
== Turisme ==
Der er campingpladser, B & B, gæstehuse med halvpension, sommerhuse, hoteller, restauranter, badestrande, vandrestier, naturområder og muligheder for golf, dykning og lystsejlads.
Turismen er øernes vigtigste indkomstkilde. På grund af øernes specielle miljø, kultur og klima og gode trafikforbindelser til Sydengland tiltrækker øerne mange turister. Der er campingpladser, B & B, gæstehuse med halvpension, sommerhuse, hoteller, restauranter, badestrande, vandrestier, naturområder og muligheder for golf, dykning og lystsejlads.

Øerne besøges også, særlig i oktober måned af mange fugleinteresserede, der observerer det store antal af trækfugle, der raster på øerne.


== Eksterne henvisninger ==
== Eksterne henvisninger ==

Versionen fra 28. okt. 2010, 01:52

Øernes beliggenhed ud for Cornwall
NASA-foto af øerne
Luftfoto af Tresco, den næststørste af øerne

Isles of Scilly (Scillyøerne) er en lille britisk øgruppe i Atlanterhavet/ den engelske kanal, beliggende 45 km sydvest for Lands End, Cornwall. Øerne er en del af grevskabet Cornwall, medens intern administration foretages fra hovedøen St. Marys. Landskabet er præget af granitmassiver med forrevne klippekyster og mange undersøiske rev og skær.

Det totale areal er 16,32 km², og den har 1 682 indb. (2008). Ø-gruppen består af fem beboede- og ca. 140 ubeboede øer. Scillyøerne har været bosat siden stenalderen og indbyggerne lever som dengang af landbrug og fiskeri, men hovedaktiviteten er i nutiden turismen, som udgør 60 % af øernes intægter.

St. Mary's lufthavn og Tresco heliport er de vigtigste forbindelser mellem øerne og Sydengland. Fra St. Mary's lufthavn transporteres der med helikoptere og mindre flyvemaskiner, foruden personer, også afskårne blomster og friske grønsager. Lufthavnen er også det administrative center for øernes Brand og Redningstjeneste. Om sommeren besøges øerne af mange krydstogtskibe og passagerfærgen Scillonian III sejler i rutefart mellem St. Mary's og Penzance, Cornwall, ligeledes i sommerperioden.

Øernes placering i nærheden af golfstrømmen betyder, at det sjældent er frost og sne, og det giver landmændene gode mulighed for at dyrke blomster og grønsager tidligere end det britiske hovedland. Om vinteren kan øerne være udsat for atlantiske storme. Det ses tydelig på Tresco, hvor den frodige subtropiske Abbey Gardens ligger beskyttet på den sydlige ende af øen i kontrast til øens nordlige del, som er præget af landskaber med lave lyngområder og golde klipper.

De beboede øer er St. Mary's, Tresco, St. Martins, St. Agnes og Bryher

Af de ca 145 ubeboede øer og skær kan bl.a nævnes Samson.

Historie

Ved slutningen af den sidste Istid var havspejlet 80 til 100 meter lavere, og de nuværende øer var en stor sammenhængende ø. I Ældre stenalder blev den beboet fra det i nærheden beliggende Cornwall. Der er mere end 500 mindesmærker fra den Yngre stenalder og Bronzealderen, ca 30 af dem er kun sigtbar ved ebbe. De sunkne pladser, som er arkæologisk udgravet, består af 10 hyttefundamenter, 7 stenkister, nogle grave, 4 voldindhegninger og 12 andre objekter. I bugten Mount’s Bay er der fundet rester af skove og hustomter. Fra den yngre stenalder er der på øerne bevaret over 80 Stendysser. De mest arkæologiske seværdigheder er:

  • Bant’s Carn (Scillonian Passage dysse på St. Mary’s)
  • Buzza Hill
  • Giant’s tomb (Port Hellick)
  • Halangy Down (stenalderlandsby)
  • Innisidgen (to kammergrave på Helvear Down)
  • Obadiah’s Barrow

Under den Engelske borgerkrig 1642-1651 blev anhængerne af monarkiet fortrængt fra de britiske øer. Den kongetro marine trak derved til Scillyøerne, som var behersket af den kongetro Sir John Grenville (1643–1701).

Den 22. oktober 1707 ramte 4 britiske krigsskibe på grund af en forkert positionsbestemmelse skærerne ved Scillyøerne og ialt 1.450 døde.

Havet ved øerne er fyldt med skibsvrag. Der er registreret omkring 800 skibsforlis gennem tiderne, hvoraf kun omkring 100 af vragene er fundet. Mange af de fundne vrag fra ældre og nyere tid havde last af store værdier. Som på mange kyststrækninger i tidligere tider, lokkede øernes befolkning forbipasserende skibe til forlis, med efterfølgede drab af besætninger og tilegnelse af skibenes laster, en lukrativ levevej.

Turisme

Turismen er øernes vigtigste indkomstkilde. På grund af øernes specielle miljø, kultur og klima og gode trafikforbindelser til Sydengland tiltrækker øerne mange turister. Der er campingpladser, B & B, gæstehuse med halvpension, sommerhuse, hoteller, restauranter, badestrande, vandrestier, naturområder og muligheder for golf, dykning og lystsejlads.

Øerne besøges også, særlig i oktober måned af mange fugleinteresserede, der observerer det store antal af trækfugle, der raster på øerne.

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til: