Vadested

Vadested over Giber Å. Man ser af hjulsporene, at stedet har været brugt for nylig.

Vadesteder finder man, hvor vandløb eller Søer er lavvandede og samtidig har fast bund. Det vil ofte sige, at vandet strømmer hastigt på stedet. Mange, ja måske de fleste danske købstæder er vokset op på steder, hvor der netop var et godt og pålideligt vadested over et spærrende vandløb. Som et eksempel kan det nævnes, at Århus er vokset op omkring det eneste sikre vadested over Århus Å, som ligger dér, hvor gaden endnu hedder Immervad (altså: vedvarende vadested). Desuden kan nævnes, at bynavnet Vejle er direkte afledt af det gamle danske ord wæthæl, der betyder vadested.

Problemet ved vadesteder er, at de samler trafikken, sådan at alle køretøjer må ned eller op over de lave og fugtige bredder og ådale, der ligger på begge sider af vadestedet. Det førte allerede i vikingetiden til, at man befæstede tilkørselsvejene med planker og sten. Senere har man i stedet valgt at føre trafikken hen over vandløbet på en bro. Den mest bemærkelsesværdige af disse broer er den næsten 760 meter lange Ravningbro over Vejle Ådal, der i over tusind år var den længste bro i Danmark, indtil man opførte Lillebæltsbroen. Man mener, at broen er opført af Harald Blåtand. Opførelsen har krævet en betydelig organisatorisk indsats, teknisk kunnen og økonomisk styrke.

Et vadestedet er dog stadigvæk en brugbar løsning, og mange stedet i udlandet (f.eks. i England og Wales) finder man ofte, at vejen er ført direkte gennem et flodløb. Man har så befæstet bunden med sten eller beton, og resultatet er en billig og brugbar løsning på et trafikalt problem.

Wikimedia Commons har medier relateret til: Vadested