Vicenza: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Luckas-bot (diskussion | bidrag)
m r2.7.1) (robot Tilføjer: ka:ვიჩენცა
Luckas-bot (diskussion | bidrag)
m r2.7.1) (robot Tilføjer: pnb:ویسزنا
Linje 57: Linje 57:
[[pl:Vicenza]]
[[pl:Vicenza]]
[[pms:Vicensa]]
[[pms:Vicensa]]
[[pnb:ویسزنا]]
[[pt:Vicenza]]
[[pt:Vicenza]]
[[qu:Vicenza]]
[[qu:Vicenza]]

Versionen fra 11. jul. 2011, 15:21

Vicenza er en italiensk by i regionen Veneto. Vicenza ligger ved floden Bacchiglione mellem Gardasøen og Venedig. Byen har ca. 115.000 indbyggere (2005).

Historie

Vicenzas status som by kom i år 49 f.Kr., hvor den var en del af det romerske imperium. Efter en periode præget af krige og fattigdom blev byen frikommune i det 12. århundrede og gik med i Lega Veronese, der besejrede germanernes kejser Frederik Barbarossa. I de følgende år skifter magten lidt rundt mellem de forskellige byer i området, men da Vicenza i 1405 kommer med i Venedig-republikken, oplever byen såvel fred som velstand i en periode på over 400 år.

Statue forestillende Palladio

Beviser på velstanden i det 16. århundrede kan ses i form af en række imponerende villaer lavet til det rige borgerskab samt andre bygninger af først og fremmest arkitekten Andrea Palladio. Det drejer sig f.eks. om basilikaen Palazzo della Ragione, Palazzo Chiericati og Villa Rotonda; Palladios værker er optaget i UNESCOs Verdensarvsområder. Et internationalt arkitekturcenter i byen indeholder en række modeller af Palladios værker.

I 1866 forenes de mange småriger i det nye Italien, hvor Vicenza har været siden. Under begge verdenskrige var byen udsat for ødelæggelser i form af kampe og bombardementer. Byen er hver gang blevet genopbygget, og i vore dage har den en af Italiens største industriproduktioner.

Erhvervsliv

Vicenza har en ældgammel tradition for forarbejdning af guld og er i dag det største center herfor i Europa med mere end 1.200 firmaer i branchen samt årlige messer. Også med hensyn til andre industrier har byen en markant andel i forhold til resten af Italien.

Myter

Byens indbyggere bliver ofte betegnet som 'katte-spisere', som tilskrives fattige tider, hvor katte skulle have været anvendt som erstatning for kaniner.

Danske forbindelser

Den danske maler Wilhelm Bendz døde i 1832 i Vicenza efter at han havde pådraget sig en lungesygdom, da han rejste over Alperne til fods på vej mod Rom. Han blev begravet i Vicenza; men det vides ikke i dag, præcist hvor hans grav er. H.C. Andersen har skrevet digtet Ved maleren Bendtz's grav i Vicenza (1834).

Wikimedia Commons har medier relateret til:

Skabelon:Link FA