Athamas: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Jakosa (diskussion | bidrag)
Oprettet
 
Jakosa (diskussion | bidrag)
m linkret
Linje 1: Linje 1:
'''Athamas''' var en [[Bøotien|bøotisk]] (nogen gange [[Thessalien|thessalisk]]) konge i den [[græske mytologi]]. Han var søn af [[Aiolos]] og herskede over den byen [[Orchomenos]]. [[Hans tre ægteskaber, gav ham børnene, [[Helle]], [[Frixos]], [[Learchos]], [[Melikertes]], med [[Nefele]] og [[Ino]] og fire sønner med [[Themisto]].
'''Athamas''' var en [[Bøotien|bøotisk]] (nogen gange [[Thessalien|thessalisk]]) konge i den [[græske mytologi]]. Han var søn af [[Aiolos]] og herskede over den byen [[Orchomenos]]. [[Hans tre ægteskaber, gav ham børnene, [[Helle (mytologi)|Helle]], [[Frixos]], [[Learchos]], [[Melikertes]], med [[Nefele]] og [[Ino]] og fire sønner med [[Themisto]].


==Den Bøotiske historie==
==Den Bøotiske historie==

Versionen fra 6. feb. 2006, 12:44

Athamas var en bøotisk (nogen gange thessalisk) konge i den græske mytologi. Han var søn af Aiolos og herskede over den byen Orchomenos. [[Hans tre ægteskaber, gav ham børnene, Helle, Frixos, Learchos, Melikertes, med Nefele og Ino og fire sønner med Themisto.

Den Bøotiske historie

I den mest kendte myte herskede Athamas over oldtidsbyen Orchemos. Han var gift med nymfen Nefele og havde med hende to børn. Da han senere giftede sig med Kadmos' datter Ino, efterstræbte denne af jalousi sine to stedbørn, Helle og Frixos. I hemmelighed overtalte hun kvinderne i byen til at riste sædekornet og fremkaldte derved en hungersnød, fordi kornet ikke kunne spire. Da Athamas sendte bud til oraklet i Delfi for at bede om råd, sørgede hun for at forfalske orakelsvaret, så det krævede Frixos' ofring. Frixos modsatte sig ikke, men inden ofringen sendte Nefele en gylden vædder hun havde fået af Hermes til hans undsætning. Vædderen tog Frixos og hans søster Helle på ryggen og fløj bort med dem.

Ino, der nu var sine stedbørn kvit, havde dog mere familiefølelse for sin nevø Dionysos, som hendes uheldige søster Semele havde fået med Zeus. Efter Semeles død tog Ino, den unge gud til sig og passede ham. Hera, Zeus' hustru, der var rasende over at barnet havde overlevet hendes rænker, slog derefter som straf Athamas med vanvid. I sin forvildelse dræbte han derfor sin ældste søn med Ino, Laerchos med en pil i den tro at han var en hjort (hos Ovid tror han at sønnen er en løveunge). Ino sprang derefter i havet med den yngste søn Melikertes og druknede.

Athamas måtte nu, efter mordet på sin egen søn, forlade sit rige og gå i landflygtighed. Han spurgte oraklet i Delfi, hvor han kunne slå sig ned og fik det svar at han måtte bo hvor de vilde dyr beværtede ham. Da han kom til Thessalien fandt han nogle knogler efterladt af ulve og slog sig derfor ned her og kaldte landet for Athamantia. Han giftede sig her med Themisto.

Andre udgaver af historien

I en anden tradition var Athamas konge i Thessalien som konge af Alos. Også her indgår menneskeofferet, men denne gang er det Athamas selv der er ved at blive ofret, dog reddet af Frixos søn Cytissoros.

kilder

Historien kendes bl. a. fra følgende forfattere: