Dionysos

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Dionysos British Museum, London
Statue af Dionysos

Dionysos var vinens og ekstasens gud i græsk mytologi. Han var søn af Zeus og den jordiske kvinde Semele, datter af gudinden Harmonia, som selv var datter af Afrodite. [1] I den romerske mytologi hed han Bacchus. Dionysos var den eneste gud, der ikke gjorde sig skyldig i utroskab. Han blev gift med Ariadne, som Theseus havde efterladt på øen Naxos, for i stedet at tage hendes søster, Fædra eller Phaidra, med til Athen. De eneste andre som ikke var utro, var de få guder – Ares f.eks. – som ikke var gift, og derfor ikke havde nogen at bedrage.

Dionysos var guden, der lærte menneskene at lave vin. Han er gud for vin, vindyrkning og ekstase. Hans navn kendes tilbage til Linear B, i formen Di-wo-nu-so. [2]

Dionysos satte Ariadnes brudekrone, Corona Borealis, på stjernehimmelen.

Forfulgt af Hera[redigér | redigér wikikode]

Zeus' hustru Hera var jaloux over den opmærksomhed, han i forklædning viste Semele, og foreslog, at Semele skulle forlange, at han fjernede forklædningen. Da Zeus gav efter for ønsket, fremstod han som et lynnedslag. Semele blev ramt og sank livløs sammen. Hun var allerede gravid, og Zeus tog fosteret ud af hende og gemte det i sit lår. Efter fødslen blev drengen gemt hos nymferne, og der voksede han op. Som voksen satte han kursen mod Olympen, men standsede på vejen i Hades, hvorfra han hentede sin afdøde mor Semele, som derigennem blev udødelig. [3] Hera lykkedes dog med at slå ham med en galskab, der drev ham til at rejse verden rundt og udbrede kundskaben om vin og om ekstase. [4]

Dionysos og Jesus[redigér | redigér wikikode]

Herodot identificerede Dionysos med Osiris. [5] Desforuden er Dionysos blevet afbilledet, som om han blev korsfæstet, [6] og man har derfor set efter flere paralleller mellem ham og Jesus. Symbolet for Jesus var en fisk, for Dionysos en delfin. Begge knyttes til vin: Dionysos ved at lære menneskene om den; Jesus forvandlede vand til vin. Begge var talsmænd for fred, og brød sig ikke om personers stand eller sociale baggrund. Sekulære myndigheder prøvede at standse dem; Pilatus i Jesu tilfælde, og kong Penthevs i Theben overfor Dionysos, fortæller Euripides os i skuespillet Bakkantinderne. Begge havde et hedonistisk livssyn: Dionysos lokkede kvinderne ud af hjemmet og til at følge sig i larmende optog; Jesus talte om at leve som "liljerne på marken", uden tanke for at samle i lader. [7]

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Olympiske Guder
Zeus | Hera | Poseidon | Hades | Hestia | Demeter | Afrodite
Athene | Apollon | Artemis | Ares | Hefaistos | Hermes | Dionysos
Mytologi Stub
Denne artikel om mytologi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.