Kumulus: Forskelle mellem versioner
m r2.6.2) (robot Ændrer: id:Awan kumulus |
Mortenvf (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 15: | Linje 15: | ||
Cumulus humilis opstår ved, at vanddamp fortættes i en forholdsvis lav højde og danner en blomkålsformet sky. Højden er normalt 600 meter i fugtige områder, mens den kan være op til omkring 1000 m i tørre områder. Derefter sørger svag [[konvektion]], dvs. en svag grad af opadstrømmende luft, for, at skyerne får deres endelige form, der oftest består i rundede toppe og flade undersider. Manglende konvektion gør, at skyer ikke kan dannes over [[Antarktis]]. Et krav til disse skyer, hvis de skal kunne kaldes cumulus humilis, er, at de, set fra jorden, skal hænge i en højde, der er mindre end deres bredde.<ref name="burroughs194" /> |
Cumulus humilis opstår ved, at vanddamp fortættes i en forholdsvis lav højde og danner en blomkålsformet sky. Højden er normalt 600 meter i fugtige områder, mens den kan være op til omkring 1000 m i tørre områder. Derefter sørger svag [[konvektion]], dvs. en svag grad af opadstrømmende luft, for, at skyerne får deres endelige form, der oftest består i rundede toppe og flade undersider. Manglende konvektion gør, at skyer ikke kan dannes over [[Antarktis]]. Et krav til disse skyer, hvis de skal kunne kaldes cumulus humilis, er, at de, set fra jorden, skal hænge i en højde, der er mindre end deres bredde.<ref name="burroughs194" /> |
||
=== Cumulus mediocris === |
|||
Cumulus humilis kan udvikle sig til cumulus mediocris ved at den opadstigende luftmasse fortsætter sin opstigning. Oversiden på cumulus mediocris er kuppelformet, men den vertikale udstrækning er ikke særlig stor. |
|||
=== Cumulus congestus === |
|||
Cumulus congestus er cumulus skyer hvor opstigning af luftmassen fortsætter opad og tårner sig op. Ofte vil der forekomme nedbør fra cumulus congestus. |
|||
=== Cumulus calvus === |
|||
Cumulus skyer med stor udstrækning i højden kaldes cumulus calvus. De er udover den store vertikale udstrækning kendetegnet ved at toppen af skyen stadig er veldfineret og skarp og ikke har dannet ambolt som cumulonimbus skyen. |
|||
=== Cumulonimbus === |
|||
Cumulonimbus skyen er en viderudvikling af cumulus calvus, hvor den opadstigende luftmasse i den øverste del af skyen stopper i en højde af 6 til 10 kilometer og bredes ud horisontal (Cumulonimbus incus) og/eller danner en trådet overkant (Cumulonimbus capillatus). Denne øverste del kaldes ambolten, idet dens form minder om en ambolts. Cumulonumbis skyen danner ofte kraftig nedbør og har deraf får sit navn, idet nimbus er latin for nedbør. |
|||
== Se også == |
== Se også == |
||
Versionen fra 2. aug. 2011, 13:56
Cumulusskyer kaldes også for klodeskyer og i daglig tale også godt-vejrs-skyer og blomkålsskyer. De er kuppelformede, flade i bunden, men med et mønster næsten som et blomkålshoved ovenover. På vejrkort angives de med symbolet Cu.
Cumulusskyerne dannes i troposfæren. Normalt forekommer de i 500-6000 meter spredt over himlen eller i sammenpakkede grupper. Skyerne dannes ved at varm luft med vanddamp bevæger sig opad og herved afkøles ved den såkaldte tør-adiabatisk proces. Når afkølingen når luftmassens dugpunkt i kondensationsniveauet, vil vanddampen begynde at fortættes til bittesmå vanddråber. Skyernes flade underside "afslører" den højde kondensationsniveauet ligger i.
Som regel bliver cumulus-skyer ikke højere, end hvad svare til det blomkålsagtige. Nogle gange kan de dog blive som små tårne; da kaldes de for "opptårnet cumulus" (Tcu). Hvis atmosfæren er meget ustabil, ender man med en anden slags sky, nemlig en stor cumulonimbus (Cb), eller "uvejrssky".
Cumulusarter
Flere arter af skyer høre til slægten cumulus. Her er kun nævnt én.
Cumulus humilis
Uddybende artikel: Cumulus humilisCumulus humilis eller godtvejrscumulus er en form for cumulussky og den mindste af slagsen. Skyen er lavthængende og blomkålsformet og giver ingen regn.[1]
Cumulus humilis opstår ved, at vanddamp fortættes i en forholdsvis lav højde og danner en blomkålsformet sky. Højden er normalt 600 meter i fugtige områder, mens den kan være op til omkring 1000 m i tørre områder. Derefter sørger svag konvektion, dvs. en svag grad af opadstrømmende luft, for, at skyerne får deres endelige form, der oftest består i rundede toppe og flade undersider. Manglende konvektion gør, at skyer ikke kan dannes over Antarktis. Et krav til disse skyer, hvis de skal kunne kaldes cumulus humilis, er, at de, set fra jorden, skal hænge i en højde, der er mindre end deres bredde.[1]
Cumulus mediocris
Cumulus humilis kan udvikle sig til cumulus mediocris ved at den opadstigende luftmasse fortsætter sin opstigning. Oversiden på cumulus mediocris er kuppelformet, men den vertikale udstrækning er ikke særlig stor.
Cumulus congestus
Cumulus congestus er cumulus skyer hvor opstigning af luftmassen fortsætter opad og tårner sig op. Ofte vil der forekomme nedbør fra cumulus congestus.
Cumulus calvus
Cumulus skyer med stor udstrækning i højden kaldes cumulus calvus. De er udover den store vertikale udstrækning kendetegnet ved at toppen af skyen stadig er veldfineret og skarp og ikke har dannet ambolt som cumulonimbus skyen.
Cumulonimbus
Cumulonimbus skyen er en viderudvikling af cumulus calvus, hvor den opadstigende luftmasse i den øverste del af skyen stopper i en højde af 6 til 10 kilometer og bredes ud horisontal (Cumulonimbus incus) og/eller danner en trådet overkant (Cumulonimbus capillatus). Denne øverste del kaldes ambolten, idet dens form minder om en ambolts. Cumulonumbis skyen danner ofte kraftig nedbør og har deraf får sit navn, idet nimbus er latin for nedbør.
Se også
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
 |
Fodnoter
- ^ a b Burroughs, William J.; Crowder, Bob; Robertson, Ted; Vallier-Talbot, Eleanor; Whitaker, Richard. Gyldendals bog om vejret (2. reviderede udgave), Nordisk Forlag A/S 2002, side 194. ISBN 87-02-01166-2.
Kilder
- Burroughs, William J.; Crowder, Bob; Robertson, Ted; Vallier-Talbot, Eleanor; Whitaker, Richard. Gyldendals bog om vejret (2. reviderede udgave), Nordisk Forlag A/S 2002. ISBN 87-02-01166-2.