Kristianopel: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

VisueltWikitekst

Inline

Versionen fra 10. aug. 2011, 07:08

Kristianopel eller Christianopel grundlagdes 1599 af Christian 4. som et dansk fæstningsværk ved Øster Herred og Blekinges yderste grænse mod Sverige (Kalmar Len), i nærheden af den tidligere by Avaskär. Stadsprivilegierne (købstadsrettigheder) fra Avaskär og den nærliggende stad Lykå blev i 1600 overførte til den nye stad, som i begyndelsen af de danske kaldtes Styr-Kalmar, da den var anlagt mod fæstningen Kalmar, men senere fik navnet Christianopel (græsk for Christians by). Fæstningsbyen blev bygget på en lang, smal ø eller tange i Kalmarsund, hvor den skulle være nem at forsvare. I 1606 blev den befæstet, og herfra stammer den endnu bevarede gamle bymur. Den var omgivet af en 4 til 6 meter høj stenmur med bastioner og volde.

Kristianopel var i dansketiden sæde for lensmanden til Kristianopel Len, som indtil 1601 kaldtes Lykå Len.

Under Kalmarkrigen indtog den da 16-årige Gustaf Adolf, dengang kronprins, ved en krigslist Kristianopel i juli 1611, staden lagdes i aske og kirken nedrevet. En ny kirke, Den Hellige Trefoldighedskirke, blev bygget i årene 1618–1624. Kristianopel fik igen købstadsprivilegier i 1622. I 1637 befæstedes staden atter af danskerne. Kristianopel fik nye købstadsprivilegier i 1648.

Kristianopels betydning som grænsebefæstning mindskede efter, at Blekinge ved freden i Roskilde blev svenskt 1658. Efter 1658 istandsattes dets befæstninger. I 1663 bestemtes at disse snarest skulle nedrives, men i 1670 og 1672 repareredes de, og 1673 besluttedes at Kristianopel skulle "konserveres".

I 1676 førtes imidlertid bestykningen til Karlshamn. Den 25. september samme år besattes det af svenskerne forladte Kristianopel af en fra den danske flåde landsat styrke under obersteløjtnant Lützow, som begyndte at istandsætte de halvt raserede fæstningsværker og gjorde Kristianopel til en af snaphanernes fornemmeste støttepunkter. Den 22. februar 1677 måtte Lützow trække sig tilbage, fæstningsværkerne blev nedbrudte, og borgerne beordredes til at flytte til andre steder. Befæstningen ansås for at være farlig for Sverige, og i 1678 udstedtes en befaling om, at ikke et eneste hus måtte blive tilbage. Befolkningen flyttedes til Ronneby, Växjö og Karlshamn. Staden mistede atter sine købstadprivilegier.

I 1707 blev den svensk köping; som by nåede den aldrig nogen betydning (endnu i 1909 havde byen kun 88 indbyggere).

I historien er den bekendt af Traktaten i Kristianopel 13. (23.) august 1645, hvor Danmark efter Brömsebrofreden måtte nedsætte Sundtolden til omkring en fjerdedel for de svenskes forbundsfæller, hollænderne.

Eksterne henvisninger

56°15′15.50″N 16°02′38.76″Ø / 56.2543056°N 16.0441000°Ø / 56.2543056; 16.0441000

@@ Linje 3: / Linje 3: @@
 [[Fil:Kristianopel city wall2.jpg|thumb|Christianopel bymur]]
-'''Kristianopel''' eller ''Christianopel'' grundlagdes 1599 af [[Christian 4.]] som et dansk [[fæstningsværk]] ved [[Øster Herred (Blekinge)|Øster Herred]] og [[Blekinge]]s yderste grænse mod [[Sverige]] ([[Kalmar län|Kalmar Len]]), i nærheden af den tidligere by [[Avaskär]], hvis privilegier snart efter blev overførte på den, og kaldtes i begyndelsen af de danske Styr-Kalmar, da den var anlagt mod fæstningen Kalmar. Fæstningsbyen blev bygget på en lang, smal ø eller tange i [[Kalmarsund]], hvor den skulle være nem at forsvare. Byen tildeltes 1600 [[købstadsrettigheder]] og fik navnet Christianopel (græsk for Christians by). I 1606 blev den befæstet, og herfra stammer den endnu bevarede gamle bymur. Den var omgivet af en 4 til 6 meter høj stenmur med bastioner og volde.
+'''Kristianopel''' eller ''Christianopel'' grundlagdes 1599 af [[Christian 4.]] som et dansk [[fæstningsværk]] ved [[Øster Herred (Blekinge)|Øster Herred]] og [[Blekinge]]s yderste grænse mod [[Sverige]] ([[Kalmar län|Kalmar Len]]), i nærheden af den tidligere by [[Avaskär]]. Stadsprivilegierne ([[købstadsrettigheder]]) fra Avaskär og den nærliggende stad [[Lykå]] blev i 1600 overførte til den nye stad, som i begyndelsen af de danske kaldtes ''Styr-Kalmar'', da den var anlagt mod fæstningen Kalmar, men senere fik navnet Christianopel (græsk for Christians by). Fæstningsbyen blev bygget på en lang, smal ø eller tange i [[Kalmarsund]], hvor den skulle være nem at forsvare. I 1606 blev den befæstet, og herfra stammer den endnu bevarede gamle bymur. Den var omgivet af en 4 til 6 meter høj stenmur med bastioner og volde.
 Kristianopel var i dansketiden sæde for [[lensmand]]en til [[Kristianopel Len]], som indtil 1601 kaldtes '''[[Lykå Len]]'''.
-Under [[Kalmarkrigen]] indtog den da 16-årige [[Gustav 2. Adolf af Sverige|Gustaf Adolf]], dengang kronprins, ved en krigslist Kristianopel i juli 1611 og ødelagde den, men den blev snart genopbygget og fik nye privilegier 1622 og 1648. Ved [[Roskildefreden]] kom den med [[Blekinge]] til Sverige.
+Under [[Kalmarkrigen]] indtog den da 16-årige [[Gustav 2. Adolf af Sverige|Gustaf Adolf]], dengang kronprins, ved en krigslist Kristianopel i juli 1611, staden lagdes i aske og kirken nedrevet. En ny kirke, [[Den Hellige Trefoldighedskirke, Kristianopel|Den Hellige Trefoldighedskirke]], blev bygget i årene 1618–1624. Kristianopel fik igen købstadsprivilegier i 1622. I 1637 befæstedes staden atter af danskerne. Kristianopel fik nye købstadsprivilegier i 1648.
+Kristianopels betydning som grænsebefæstning mindskede efter, at Blekinge ved [[freden i Roskilde]] blev svenskt 1658. Efter 1658 istandsattes dets [[befæstning]]er. I 1663 bestemtes at disse snarest skulle nedrives, men i 1670 og 1672 repareredes de, og 1673 besluttedes at Kristianopel skulle "konserveres".
-Under den [[Skånske Krig]] var den atter krigskueplads, idet admiral Tromp indtog den 1676. Året efter blev dens fæstningsværker sløjfede, og den mistede sine købstadprivilegier.
+I 1676 førtes imidlertid bestykningen til Karlshamn. Den 25. september samme år besattes det af svenskerne forladte Kristianopel af en fra den danske flåde landsat styrke under obersteløjtnant [[Lützow]], som begyndte at istandsætte de halvt raserede fæstningsværker og gjorde Kristianopel til en af [[snaphane]]rnes fornemmeste støttepunkter. Den 22. februar 1677 måtte Lützow trække sig tilbage, fæstningsværkerne blev nedbrudte, og borgerne beordredes til at flytte til andre steder. Befæstningen ansås for at være farlig for Sverige, og i 1678 udstedtes en befaling om, at ikke et eneste hus måtte blive tilbage. Befolkningen flyttedes til [[Ronneby]], [[Växjö]] og [[Karlshamn]]. Staden mistede atter sine købstadprivilegier.
 I 1707 blev den svensk köping; som by nåede den aldrig nogen betydning (endnu i 1909 havde byen kun 88 indbyggere).