F.F. Ulriks Gade: Forskelle mellem versioner
Wholle (diskussion | bidrag) m Geomærkning |
No edit summary |
||
| Linje 11: | Linje 11: | ||
== Beboere == |
== Beboere == |
||
I 1911 boede der en urtekræmmer, T.S. Sørensen i nr. 8. |
I 1911 boede der en urtekræmmer, T.S. Sørensen i nr. 8. |
||
I midten af 1900-tallet var der en frisørsalon ”Coty” i nr. 9. Den blev bestyret af Nina Larsen. I nr. 15 der er viktualiehandler Tage |
I midten af 1900-tallet var der en frisørsalon ”Coty” i nr. 9. Den blev bestyret af Nina Larsen. I nr. 15 der er viktualiehandler Tage Bugtrup Kristensen, ved siden af i nr. 17 lå købmand Zilmer og i nr. 22 havde Anna Aggersbo en tobakskiosk, én ud af ca. 2900 i København i 1950’erne. |
||
Bikuben havde også en afdeling i gaden i tresserne, hvor også tøjforretningen ”Magasin Bry” lå i nr. 71. |
Bikuben havde også en afdeling i gaden i tresserne på hjørnet Lyngbyvejen , hvor også tøjforretningen ”Magasin Bry” lå i nr. 71.(Så højt et nr. fantes ikke, det må være det modsatte hjørne af hvor Bikuben lå ved Lyngbyvejen). |
||
Det kongelige Bibliotek har billeder af nogle af husene: |
Det kongelige Bibliotek har billeder af nogle af husene: |
||
Versionen fra 30. dec. 2011, 14:19
F.F. Ulriks Gade er en ca. 250 meter lang og løber mellem Lyngbyvej og Studsgaardsgade, parallelt med Borthigsgade. Den er en del af Lyngbyvejskvarteret. Gaden har også et slangnavn, nemlig "Fulderiksgade".[1]
Gadens historie
Gaden fik sit navn omkring 1907 efter lægen Frederik Ferdinand Ulrik (1818–1917), der virkede som læge 1840–1895, siden 1866 for nogle af de fattigste i København. Han var medstifter af Det Radikale Venstre.
Sammen med Emil Hornemann stiftede F. F. Ulrik Arbejdernes Byggeforening i 1865, der fungerede indtil 1972. Tanken var at skaffe arbejderne bedre og mere sundhedsvenlige boliger, men lynhurtigt blev husene alt for dyre til almindelige arbejdere, og i dag er det også lidt mere velhavende folk der bebor husene.
Arkitekturhistorisk er husene også spændende. Rækkehuse (terraced house) med en lille have fortil er meget typiske for arbejderboliger i England, hvor inspirationen tydeligvis er kommet fra. Men stilen er nationalromantisk, og skulle dermed udtrykke den ypperste danskhed. Dén stilart var dog præget af både hollandsk barok og nordtysk byggeskik som man for eksempel ser det i Møgeltønder.[2]
Beboere
I 1911 boede der en urtekræmmer, T.S. Sørensen i nr. 8. I midten af 1900-tallet var der en frisørsalon ”Coty” i nr. 9. Den blev bestyret af Nina Larsen. I nr. 15 der er viktualiehandler Tage Bugtrup Kristensen, ved siden af i nr. 17 lå købmand Zilmer og i nr. 22 havde Anna Aggersbo en tobakskiosk, én ud af ca. 2900 i København i 1950’erne. Bikuben havde også en afdeling i gaden i tresserne på hjørnet Lyngbyvejen , hvor også tøjforretningen ”Magasin Bry” lå i nr. 71.(Så højt et nr. fantes ikke, det må være det modsatte hjørne af hvor Bikuben lå ved Lyngbyvejen).
Det kongelige Bibliotek har billeder af nogle af husene: Bikuben, Magasin Bry.
Kilder
- ^ Topografisk københavnerslang - www.kobenhavnshistorie.dk
- ^ Peter Dragsbo: En fælles kulturarv. Danske og tyske bygninger i Sønderjylland 1864–1920. Museum Sønderjylland ISBN 978-87-87375-11-5.