Bulgarsk folkemusik

Bulgarsk folkemusik spilles og synges i Bulgarien. Den hører stilistisk til balkanmusik med sin rytmiske rigdom, foretrukne skalaer, udtryksstyrke og variation. Musikken fremført på enten gammeldags instumenter, tromme, fløjte, violin, træblæseinstrumenter med rørblad, sækkepibe, hånd-harmonium eller ligesågerne på nye messinginstumenter og harmonika, klarinet, eller som en- eller flerstemmig sang. De gamle instrumenter var ofte stemt i en fast skala og (de var ikke tempererede) dette gør at det er starttonen i musikstykket der afgjorde hvilken toneart der spilledes i.

Musikhistorie

Musikken er et mix af påvirkninger fra tyrkisk musik og roma(sigøjner)musik, man finder både indiske rytmer og skalaer (med forskellig opadgående og nedadgående toneforløb) og pentatone forløb. Under det kommunistiske styre var det strengt forbudt at spille romaernes musik, så musikere kunne risikere at komme i fængsel for det. Når musikken først er fusioneret er det mere end vanskeligt at pille elementerne fra hinanden igen, og folkemusikken - med dens forbudte roma-klange - overlevede som bryllupsmusik.

Folkemusikken har inspireret romantiske komponister til korværker og symfonisk musik.

Tekstunivers

Der findes over 20000 folkesange som beskriver bønders liv, den tyrkiske besættelse af Bulgarien, fjolle- og hånesange, sange der opfordrer til fest og dans, giftemål og naturligvis kærlighed - især ulykkelig kærlighed.

Sangstil

Sangene synges i stemmens normalregister og kun som effekt i falsetten. Høje toner presses til en metallisk klang der kan høres fra bjerg til bjerg. Vibrato undgåes og i stedet udsmykkes de enkelte fraser gerne med kvarttoneforsiringer, trioler og bevidste knæk. Ofte synges en drone under hele sangen - en enkelt tone som alle kan synge med på, og som understreger den rytmiske bund - og giver forsangeren lejlighed til at brede sit talent for frasering og fortolkning ud.

Den bulgarske sang blev bredere kendt med udgivelsen af pladen Le mystère des Voix Bulgares - et kvindekor fra Sofia der fremfører nye, flerstemmige kompositioner og arrangementer af gamle folkesange.

Traditionelle instrumenter

Kavál = hyrdefløjte, klangen er som en alt-blokfløjte.

Gudulka = strengeinstument, som spilles med bue.

Tambura = tromme

Gaida = sækkepibe

Bulgarske rytmer

Det oftest brugte udgangspunkt er en hurtig 2/4-takt som underdeles med trioler. Derudover er der en forkærlighed for de rigtig skæve taktarter såsom 7/8 (1212123), 5/8, 9/16 og 11/16. Langsomme melodier eller passager kan være rubato - i fri rytme, hvor betoningen afhænger af fortolkningen af teksten. De skæve rytmer giver en indre dynamik af tunge og lette taktdele. Ofte er A og B-stykket i det enkelte musikstykke i forskellig toneart, takt - og tempo. Musikerne udfordrer gerne hinanden til at spille hurtigere og hurtigere, eller til at transponere en halv eller hel tone. Som i jazz er der rum til den enkelte musikers fri improvisation over et skema.