Færøernes Nationalmuseum: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
{{adresse|Kúrdalsvegur 2, FO 188 Hoyvík}}
{{adresse|Kúrdalsvegur 2, FO 188 Hoyvík}}
'''[[Færøerne]]s Nationalmuseum''' ([[færøsk]] ''Føroya Fornminnissavn'', egentlig: ''historisk museum'') rummer bl.a. fund fra [[vikingetiden på Færøerne]], [[møntfundet af Sandur]], [[Færøbåd|Bådmuseet]] og de berømte stolegavle fra [[Kirkjubøur]].
'''[[Færøerne]]s Nationalmuseum''' ([[færøsk]] ''Føroya Fornminnissavn'', egentlig: ''historisk museum'') rummer bl.a. fund fra [[vikingetiden på Færøerne]], møntfundet i Sandur, [[Færøbåd|Bådmuseet]] og de berømte stolegavle fra [[Kirkjubøur]].


I umiddelbar nærhed af den nye bygning fra [[1995]] i [[Tórshavn]]s bydel [[Hoyvík]] findes også frilandsmuseet, indrettet i en gammel bondegård.
I umiddelbar nærhed af den nye bygning fra [[1995]] i [[Tórshavn]]s bydel [[Hoyvík]] findes også frilandsmuseet, indrettet i en gammel bondegård.



{{stub}}
Ideen med at lave et nationalt historisk museum går helt tilbage 1890, hvor [[Jóannes Patursson]] krævede at Færøerne fik sit eget museum.
*[[1898]] I [[Ólavsøka]] blev ''Føroya Forngripagoymsla'' (Færøernes historiske samling indviet.
*[[1916]] blev ''Føroya Forngripafelag''. (Historisk forening for Færøerne stiftet)
*[[1928]] blev museet, med M. A. Jacobsen og ægteparret Hans Andrias Djurhuus og Petra Djurhuus som hovedkræfter reorganiseret.
*1930-1950 Politikeren Andreas Weihe (1867-1946) var en vigtig foregangsmand i 30erne. Den færøske historiker Sverri Dahl (1910-1987)forskede i 40erne i vikingetiden på færøerne, som fik stor betydning for museet udvikling.
*[[1952]] blev den Historiske samling udnævnt til Færøernes historiske museum af [[Lagting]]et.

Siden 1996 har museet holdt til i [[Hoyvík]], i en ny bygning, med biblotek, bådshal med med [[færøbåd|færøske både]].


==Eksterne henvisninger==
==Eksterne henvisninger==

Versionen fra 7. apr. 2006, 11:13

Kúrdalsvegur 2, FO 188 Hoyvík

Færøernes Nationalmuseum (færøsk Føroya Fornminnissavn, egentlig: historisk museum) rummer bl.a. fund fra vikingetiden på Færøerne, møntfundet i Sandur, Bådmuseet og de berømte stolegavle fra Kirkjubøur.

I umiddelbar nærhed af den nye bygning fra 1995 i Tórshavns bydel Hoyvík findes også frilandsmuseet, indrettet i en gammel bondegård.


Ideen med at lave et nationalt historisk museum går helt tilbage 1890, hvor Jóannes Patursson krævede at Færøerne fik sit eget museum.

  • 1898 I Ólavsøka blev Føroya Forngripagoymsla (Færøernes historiske samling indviet.
  • 1916 blev Føroya Forngripafelag. (Historisk forening for Færøerne stiftet)
  • 1928 blev museet, med M. A. Jacobsen og ægteparret Hans Andrias Djurhuus og Petra Djurhuus som hovedkræfter reorganiseret.
  • 1930-1950 Politikeren Andreas Weihe (1867-1946) var en vigtig foregangsmand i 30erne. Den færøske historiker Sverri Dahl (1910-1987)forskede i 40erne i vikingetiden på færøerne, som fik stor betydning for museet udvikling.
  • 1952 blev den Historiske samling udnævnt til Færøernes historiske museum af Lagtinget.

Siden 1996 har museet holdt til i Hoyvík, i en ny bygning, med biblotek, bådshal med med færøske både.

Eksterne henvisninger

  • Natmus.fo - Hjemmeside - det nye design på sitet er klart:[1]

(kun på færøsk endnu, men vil snart blive lagt ud på engelsk og dansk. Sitet er lavet af Eyec Design - [2])