Fresko: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
MerlIwBot (diskussion | bidrag)
m Robot fjerner th:จิตรกรรมฝาผนัง (strongly connected to da:Gavlmaleri)
billede
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Résurrection Corneille cartouche central 2.jpg|thumb|Fresko af Michel Corneille den ældre (1601-1664) i kirken [[Saint-Nicolas-des-Champs]] i [[Paris]].]]
'''Freskomaling''' (fra [[italiensk (sprog)|italiensk]]:''buon fresco'' eller ''a fresco'') består i, at pigment blandet med vand lægges på et tyndt lag af våd, frisk kalkpuds, som hedder ''intonaco'' på italiensk. På grund af pudsens kemiske sammensætning er en binder ikke nødvendig; pigmentet opløst udelukkende i vand vil synke ind i ''intonaco''en, som i sig selv bliver mediet, som holder pigmentet. Pigmentet absorberes nu af den våde puds. Pudsen tørrer i løbet af nogle timer og reagerer med luftens [[kultveilte]]: Det er denne kemiske reaktion som fixerer pigmentpartiklerne i pudsen. Det er den ægte freskoteknik. (I modsætning til ''Fresco-secco'' eller '' a secco'', hvor pigmentet males på tør puds. Det er ikke lige så holdbart, fordi pigmenterne ikke bliver en del af væggen, som i ''buon fresco'').
'''Freskomaling''' (fra [[italiensk (sprog)|italiensk]]:''buon fresco'' eller ''a fresco'') består i, at pigment blandet med vand lægges på et tyndt lag af våd, frisk kalkpuds, som hedder ''intonaco'' på italiensk. På grund af pudsens kemiske sammensætning er en binder ikke nødvendig; pigmentet opløst udelukkende i vand vil synke ind i ''intonaco''en, som i sig selv bliver mediet, som holder pigmentet. Pigmentet absorberes nu af den våde puds. Pudsen tørrer i løbet af nogle timer og reagerer med luftens [[kultveilte]]: Det er denne kemiske reaktion som fixerer pigmentpartiklerne i pudsen. Det er den ægte freskoteknik. (I modsætning til ''Fresco-secco'' eller '' a secco'', hvor pigmentet males på tør puds. Det er ikke lige så holdbart, fordi pigmenterne ikke bliver en del af væggen, som i ''buon fresco'').



Versionen fra 5. jun. 2012, 12:36

Fresko af Michel Corneille den ældre (1601-1664) i kirken Saint-Nicolas-des-Champs i Paris.

Freskomaling (fra italiensk:buon fresco eller a fresco) består i, at pigment blandet med vand lægges på et tyndt lag af våd, frisk kalkpuds, som hedder intonaco på italiensk. På grund af pudsens kemiske sammensætning er en binder ikke nødvendig; pigmentet opløst udelukkende i vand vil synke ind i intonacoen, som i sig selv bliver mediet, som holder pigmentet. Pigmentet absorberes nu af den våde puds. Pudsen tørrer i løbet af nogle timer og reagerer med luftens kultveilte: Det er denne kemiske reaktion som fixerer pigmentpartiklerne i pudsen. Det er den ægte freskoteknik. (I modsætning til Fresco-secco eller a secco, hvor pigmentet males på tør puds. Det er ikke lige så holdbart, fordi pigmenterne ikke bliver en del af væggen, som i buon fresco).

De tidligste kalkmalerier i danske kirker er freskoer, mens de fleste er malet a secco.

Freskoer ikke flytbare. De er malet på vægge og hvælv og hænger sammen med den bygning, hvori og hvortil de blev skabt.

Flere producerer i dag transportable "freskoer" med både nye og gamle motiver.

Se også


Wikimedia Commons har medier relateret til: