Glykoprotein: Forskelle mellem versioner
EmausBot (diskussion | bidrag) m r2.7.2+) (Robot ændrer et:Glükoproteiinid |
RedBot (diskussion | bidrag) m r2.7.2) (Robot tilføjer eu:Glikoproteina |
||
Linje 22: | Linje 22: | ||
[[es:Glicoproteína]] |
[[es:Glicoproteína]] |
||
[[et:Glükoproteiinid]] |
[[et:Glükoproteiinid]] |
||
[[eu:Glikoproteina]] |
|||
[[fa:گلیکوپروتئین]] |
[[fa:گلیکوپروتئین]] |
||
[[fi:Glykoproteiini]] |
[[fi:Glykoproteiini]] |
Versionen fra 13. jun. 2012, 19:50
Glykoproteiner er proteiner, der indeholder kulhydrat i form af kæder af sukkermolekyler bundet til specifikke aminosyreenheder. De fleste membranproteiner og secernerede proteiner er glykoproteiner.
Glykoproteiner syntetiseres af ribosomer bundet til det endoplasmatiske reticulum, og i lumen af endoplasmatisk reticulum påhæftes en blok af kulhydrater, der er syntetiseret af proteiner i det endoplasmatiske reticulums membran. Det påhæftede oligosaccharid er det såkaldte precursor oligosaccharid, der består af to enheder N-acetylglukosamin, 9 enheder mannose og 3 enheder glukose. Dette oligosaccharid bindes til sidekæden af en asparaginrest i polypeptidet, og derefter trimmes en del af kulhydratenhederne væk, så der kun er den såkaldte core glycosylering tilbage; den består af de to enheder N-acetylglucosamin samt tre af mannose-enhederne. Videre glykosylering, kaldet terminal glykosylering, finder sted i Golgi-apparatet. Golgi-apparatet er også det organel hvor de fleste glykoproteiner sorteres og sendes til deres destination. Lysosomale enzymer er f.eks. markeret med mannose-6-fosfat. Extracellulære glycoproteiner har ofte sialinsyre som sidste led i kulhydratkæderne. Ofte finder man glycoproteiner med lidt forskel i kulhydratstrukturen; dette fænomen kaldes mikroheterogenicitet; de forskellige mikroheterogene former kaldes for glycoformer.