Forskel mellem versioner af "Bjørnedyr"

Spring til navigation Spring til søgning
2.903 bytes tilføjet ,  for 8 år siden
hentet gamle kilder og indlejret andre kilder
m (r2.7.1) (Robot tilføjer ro:Tardigrada)
(hentet gamle kilder og indlejret andre kilder)
'''Tardigrader''' ('''''Tardigrada''''') eller '''bjørnedyr''' er små segmentdelte dyr, sandsynligvis beslægtet med [[leddyr]] eller [[hjuldyr]]/[[fladorme]] - tilhørsforholdet er ikke endeligt afklaret. Tardigrader er i dag indplaceret i deres egen dyreorden. De blev første gang beskrevet af J.A.E. Goeze i [[1773]] ('kleiner Wasserbär' = lille vandbjørn). Tardigrada-navnet betyder "langsomtgående" og blev givet af Spallanzani i [[1776]].
 
Bjørnedyr er små dyr, som for de fleste arters vedkommende har 4 par ben. Der er indtil dato (2011) beskrevet ca. 10001150 arter,<ref>[http://mapress.com/zootaxa/2011/f/zt03148p012.pdf Zhang, Z.-Q. (2011). "Animal biodiversity: An introduction to higher-level classification and taxonomic richness". Zootaxa 3148: 7–12]</ref> men forskere regner med, at der eksisterer mindst 10.000. De største voksne bjørnedyr har en kropslængde på op til 1,5 mm, de mindste 0,05 mm og hører dermed til de mindste flercellede dyr, der findes. Nyklækkede [[larve]]r kan være mindre end 0,05 mm.<ref name="tardigradanet">[http://www.tardigrada.net/tardigrades.htm tardigrada.net: What are those... tardigrades???]</ref>
 
Bjørnedyr lever af at udsuge plante- og dyreceller. Langt de fleste lever på planter og på landjorden findes de fortrinsvis på [[mos]]ser og [[Lav (symbiotisk organisme)|lav]]. Bjørnedyr bevæger sig langsomt på en nærmest bjørneagtig måde, og de ligner faktisk teddybjørne når de ses forfra. Deres farve er ofte kraftige, og spænder fra røde og gule til olivengrøn.
Bjørnedyr deles op tre klasser.
Mesotardigrada, Eutardigrader og Heterotardigrada.
* Mesotardigrada tæller kun én art, som er fundet i en varm svovlkilde i Japan.
* Eutardigrader er typisk ferskvandslevende bjørnedyr.
* Heterotardigrada er typisk ferskvands- og landlevende bjørnedyr - der er dog en enkelt saltvandslevende art.
 
Bjørnedyr lever næsten overalt på [[jorden]]:<ref name="tardigradanet"/>
* På [[Sø]]bunde.
* I [[hav]]et ned til 4,7 kilometers dybde.
* I [[tagrende]]r, [[sand|strandsand]], [[mos]] (hvor der kan leve op til 20.000 pr gram), [[Grønland]]s [[indlandsis]] og [[gletsjer]]e.
 
Deres aktivtilværelse er altid i vand, men under tørkeperioder går de i en "dvaletilstand", hvorunder deres væskeindhold kan falde fra 85% helt ned til 1%, hvorunder deres [[stofskifte]] falder til mindre end 0,01% af det normale. I denne tilstand kan de overleve utrolige ting:<ref>[http://tardigrades.net/e-kumamushi.html#04 tardigrades.net: Tolerance of tardigrades to extremes]</ref><ref>Web archive backup: [http://web.archive.org/web/20050906235121/www.dr.dk/videnskabold/minitema/mystiskliv/bjoernedyrart.asp DR.DK: Mystisk liv på mystiske steder. Bjørnedyr er sjove dyr. Af Reinhardt Møbjerg Kristensen] Citat: "...i det udtørrede stadium er bjørnedyr fantastisk modstandsdygtige over for skrappe påvirkninger som [[radioaktiv]] bestråling, [[vakuum]] og organiske opløsningsmidler som 96 procent alkohol, æther o.lign... uden at de tager skade....[[Grønland]]s almindeligste [[dyr]]..."
</ref>
* De kan tåle 1000 gange så meget [[radioaktiv]] stråling som [[menneske]]r.
* De kan tåle 1000 gange så meget [[radioaktiv]] stråling som [[menneske]]r i dvaletilstand.<ref>[http://www.tardigrades.de/ tardigrades.de (engelsk)] Citat: "...During active life they are vulnerable by radiation, as shown by Josh Middleton..."</ref>
* De kan kortvarigt tåle ekstreme temperaturer fra +151&nbsp;°C til -270&nbsp;°C.
* Der er eksempler på genoplivning fra en dvaletilstand på 120 år (i tørt mos opbevaret på et museum).
* Meget fleksible over for trykpåvirkning og kan leve under situationer med meget højt tryk op til 6000 atmosfærers tryk, men også under meget lavt tryk, eksempelvis relativt kortvarigt ude i verdensrummet.<ref>[http://www.nature.com/nature/journal/v395/n6705/full/395853a0.html Nature 395, 853-854 (29 October 1998), doi:10.1038/27576: Preserving tardigrades under pressure] Citat: "...survive not only high-speed compression under a hydrostatic pressure of 600 MPa (equivalent to six times the pressure of sea water at a depth of 10,000 metres), but also being maintained at this pressure, and high-speed decompression as well..."</ref>
* De kan overleve [[vakuum]]<ref>Web archive backup: [http://web.archive.org/web/20050903163738/www.dr.dk/tv/tv-fakta/videnom/54ikka/ikka2.htm DR.DK, Viden Om: Dyrene der ikke burde være], [http://web.archive.org/web/20051231073348/www.dr.dk/tv/tv-fakta/videnom/54ikka/ Hovedadresse: Viden Om- Ikkasøjlerne]</ref> og en kort rumtur.<ref>[http://www.space.com/5817-creature-survives-naked-space.html 8 September 2008, space.com: Creature Survives Naked in Space]</ref>
* De kan overleve [[vakuum]].
* Bjørnedyr kan overleve æter og absolut alkohol.
 
Ifølge (<ref>[http://www.tardigrades.de/taxa.htm tardigrades.de: systematics]</ref><ref>[http://www.itis.gov/servlet/SingleRpt/SingleRpt?search_topic=TSN&search_value=155166 itis.gov: Tardigrada TSN 155166]</ref>) er der følgende klassifikation:
 
* '''Tardigrader''' '''Bjørnedyr''' '''''Tardigrada'''''
** Klasse ''Heterotardigrada''
** Klasse ''Mesotardigrada'' (Muligvis er der én art i denne klasse)
** Klasse ''Eutardigrada'' (typisk ferskvandslevende bjørnedyr)
*** Orden ''Apochaela'', ''Apochela''
*** Orden ''Parachaela '', ''Parachela''
 
== Kilder/referencer ==
{{reflist}}
 
== Se også ==
{{Commonskat|Tardigrada}}
 
* [http://dmoz.org/Science/Biology/Flora_and_Fauna/Animalia/Tardigrades/ dmoz.org: Tardigrades]
* [http://www.tardigrada.net/ TARDIGRADA NEWSLETTER (engelsk)]
* [http://dmoz.org/Science/Biology/Flora_and_Fauna/Animalia/Tardigrades/ dmoz.org: Tardigrades]
* [http://www.tardigrades.de/ tardigrades.de (engelsk)]
* [http://illvid.dk/naturen/dyr-planter/de-levende-dode Illvid.dk]
 
*Web archive backup: [http://web.archive.org/web/20070228104313/www.dr.dk/videnskabold/minitema/mystiskliv/blasfemisk.asp DR.DK: Mystisk liv - Et lille, blasfemisk dyr]
 
*Web archive backup: [http://web.archive.org/web/20050313225023/www.dpc.dk/PolarfrontenDPC/198/oaser.html Polarfronten, 1/98: Små oaser i en kuldeørken] Citat: "...På [[Grønland]]s største ø, Disko... Foruden de mikroskopiske bjørnedyr er her også [[bille]]r, [[regnorm]]e og [[snegl]]e fra sydligere himmelstrøg. Og omkring kilderne er der grønt og frodigt med meterhøje [[fjeldkvan]], struttende [[orkide]]er, [[padderokke]]r og ikke mindst [[mos]]ser i næsten trafiksikre, grønne nuancer...", ([http://web.archive.org/web/20050315220417/www.dpc.dk/PolarfrontenDPC/198/indhold.html hovedside])
 
[[Kategori:Dyr]]
105.829

redigeringer

Navigationsmenu