Vakuum

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Vakuum (af latin vacuus, der betyder "tom") er betegnelsen for lufttomt rum. Det er et område hvor, i de fleste tilfælde, luft er blevet suget ud, så der opstår undertryk. Det kan dog være et hvilket som helst stof der er blevet fjernet for at det opstår. Vakuum betyder at der ikke er noget indhold, at partikeltætheden er lig med 0. Det kan praktisk set ikke lade sig gøre, men det bruges i teoretiske sammenhænge, f.eks. lysets hastighed i vakuum.

I tekniske sammenhænge betyder det at trykket er væsentligt reduceret i forhold til det omkringliggende tryk.

Grader af vakuum[redigér | redigér wikikode]

Historie[redigér | redigér wikikode]

Platon og Aristoteles troede ikke på vakuumet. Araberne var derimod usikre, og i begyndelsen af 1200-tallet konstruerede Al-Jazari fra det nuværende Irak en fungerende vandpumpe. I middelalderen blev det anset som kætteri at tro på vakuum, indtil biskoppen af Paris i 1277 erklærede at Gud, fordi han er fuldkommen, i princippet kunne have besluttet at lave et vakuum, selv om det godt nok var ugudeligt. [1] Vakuumets eksistens blev dog betvivlet frem til Evangelista Torricelli, der var assistent for Galilei, skabte et vakuum ved at fylde et langt, tyndt glasrør med kviksølv, mens røret stod på hovedet i en vase, der også var fyldt med kviksølv. Lidt af kviksølvet løb derved ud i vasen og efterlod sig et tomrum i bunden af røret. Tomrummet var et vakuum. [2] Eksperimentet fik Toricelli til at undres over, at ikke alt kviksølvet var løbet ud af røret. Noget måtte holde det tilbage, og han forestillede sig helt korrekt, at det måtte dreje sig om vægten af luften i atmosfæren. Dermed var det også bevist, at atmosfæren har masse. I et brev skrev han begejstret: "Vi lever på bunden af et hav af luft." Opdagelsen anvendte han til at konstruere det første barometer. [3]

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. Erik Kolstad: "Kvikksølv, kaos og klima", P2-akademiet, bind XLVI (s. 8), forlaget Transit, Oslo 2012, ISBN 978-82-7596-172-1
  2. Evangelista Torricelli - The History of the Barometer
  3. Erik Kolstad: "Kvikksølv, kaos og klima", P2-akademiet, bind XLVI (s. 9)
Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: