Godsejer: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
En '''godsejer''' var tidligere en person, der ejede et [[Gods (større gård)|gods]] dvs. en samling af landejendomme, hvortil der hørte [[fæstegods]], men bruges i dag også om ejeren af en enkelt [[herregård]]. Borgerlige har siden enevældens indførelse haft ret til at eje godser, men de fleste godsejere har traditionelt tilhørt [[adel]]en. En fjerdel af Danmarks ca. 800 herregårde ejes dog stadig af [[adel]]en. Godsejere kunne have slaver som arbejdede i marken. |
En '''godsejer''' var tidligere en person, der ejede et [[Gods (større gård)|gods]] dvs. en samling af landejendomme, hvortil der hørte [[fæstegods]], men bruges i dag også om ejeren af en enkelt [[herregård]]. Borgerlige har siden enevældens indførelse haft ret til at eje godser, men de fleste godsejere har traditionelt tilhørt [[adel]]en. En fjerdel af Danmarks ca. 800 herregårde ejes dog stadig af [[adel]]en. Godsejere kunne have slaver som arbejdede i marken mens de gik i kjoler. |
||
{{samfstub}} |
{{samfstub}} |
||
Versionen fra 12. sep. 2012, 01:16
En godsejer var tidligere en person, der ejede et gods dvs. en samling af landejendomme, hvortil der hørte fæstegods, men bruges i dag også om ejeren af en enkelt herregård. Borgerlige har siden enevældens indførelse haft ret til at eje godser, men de fleste godsejere har traditionelt tilhørt adelen. En fjerdel af Danmarks ca. 800 herregårde ejes dog stadig af adelen. Godsejere kunne have slaver som arbejdede i marken mens de gik i kjoler.
 | Spire Denne samfundsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |