Almen bolig: Forskelle mellem versioner
MGA73bot (diskussion | bidrag) m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>; kosmetiske ændringer |
|||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
En '''almen bolig''' er en [[bolig]], der er administreret af en af [[almen boligorganisation]]. Ofte benyttes udtrykket ''almennyttig bolig''. |
En '''almen bolig''' er en [[bolig]], der er administreret af en af [[almen boligorganisation]]. Ofte benyttes udtrykket ''almennyttig bolig''. |
||
Der findes mere end en halv million danske almene boliger.<ref>www.social.dk |
Der findes mere end en halv million danske almene boliger.<ref>www.social.dk – [http://www.social.dk/netpublikationer/2006/p10alm2311/html/chapter04.htm Den almene boligsektors fremtid]</ref> |
||
== Typer af almene boliger == |
== Typer af almene boliger == |
||
[[Almenboligloven]] beskriver tre typer af almene boliger: |
[[Almenboligloven]] beskriver tre typer af almene boliger: |
||
*Almene familieboliger |
* Almene familieboliger |
||
*Almene ungdomsboliger |
* Almene ungdomsboliger |
||
*Almene ældreboliger |
* Almene ældreboliger |
||
Der kan være tale om [[lejlighed]]er, [[rækkehus]]e, [[hus]]e mv. |
Der kan være tale om [[lejlighed]]er, [[rækkehus]]e, [[hus]]e mv. |
||
| Linje 16: | Linje 16: | ||
== Anvisningsretten == |
== Anvisningsretten == |
||
En del af [[beboer]]ne i almene boliger er personer med særlige boligbehov. Boligerne er nemlig opført med støtte, men de enkelte [[kommune]]r har via en [[anvisningsret]] mulighed for at disponere over typisk hver 4. lejlighed.<ref>www.aab.dk |
En del af [[beboer]]ne i almene boliger er personer med særlige boligbehov. Boligerne er nemlig opført med støtte, men de enkelte [[kommune]]r har via en [[anvisningsret]] mulighed for at disponere over typisk hver 4. lejlighed.<ref>www.aab.dk – [http://www.aab.dk/Hvad+er+en+almen+bolig.47.aspx Hvad er en almen bolig?]</ref> |
||
Kommunerne benytter denne anvisningsret til personer/familier, som ikke er istand til selv at løse sit boligproblem på en rimelig måde. Personer med få økonomiske og sociale ressourcer bliver prioriteret højere, men hensynet til børn og andre beboerer (naboer) kan f.eks. også indgå i beslutningen.<ref>www.sbi.dk |
Kommunerne benytter denne anvisningsret til personer/familier, som ikke er istand til selv at løse sit boligproblem på en rimelig måde. Personer med få økonomiske og sociale ressourcer bliver prioriteret højere, men hensynet til børn og andre beboerer (naboer) kan f.eks. også indgå i beslutningen.<ref>www.sbi.dk – [http://www.sbi.dk/download/pdf/tbs_02.pdf De almene boliger og ansvaret for de svageste]</ref> |
||
== Huslejen == |
== Huslejen == |
||
Huslejen kan være lav i forhold til andre boliger. Dels fordi boligerne er bygger med offentlig støtte, og dels fordi huslejen er omkostningsbestemt, så den generelle stigning i boligpriserne ikke har påvirket lejen. Tidligere var dog en stor del opførelsen af boligerne, dog finansieret med [[indekslån]], hvor [[retsgælden]] opskrives med inflationen. Dermed er huslejen i de ældste af boligerne påvirket af prisudviklingen i Danmark. |
Huslejen kan være lav i forhold til andre boliger. Dels fordi boligerne er bygger med offentlig støtte, og dels fordi huslejen er omkostningsbestemt, så den generelle stigning i boligpriserne ikke har påvirket lejen. Tidligere var dog en stor del opførelsen af boligerne, dog finansieret med [[indekslån]], hvor [[retsgælden]] opskrives med inflationen. Dermed er huslejen i de ældste af boligerne påvirket af prisudviklingen i Danmark. |
||
==Vedligeholdelse== |
== Vedligeholdelse == |
||
Vedr almene boligers vedligeholdelsesordninger se: [[A ordningen]], [[B ordningen]] og [[M ordningen]]. |
Vedr almene boligers vedligeholdelsesordninger se: [[A ordningen]], [[B ordningen]] og [[M ordningen]]. |
||
| Linje 30: | Linje 30: | ||
== Salg af familieboliger == |
== Salg af familieboliger == |
||
Fra [[2005]] blev en midlertidig forsøgsordning indført, som gjorde det mulig at privatisere de almene boliger.<ref>Socialministeriet |
Fra [[2005]] blev en midlertidig forsøgsordning indført, som gjorde det mulig at privatisere de almene boliger.<ref>Socialministeriet – [http://www.social.dk/ministeriets_omraader/Boliger/lovgivning/reglerogafgoerelser/allegaeldende/Stottet%20boligbyggeri/index.aspx?id=1480e238-8916-40fd-b93f-531f63f74b0b Vejledning om salg af almene familieboliger]</ref> Det foregår ved, at kommunen eller boligforeningen ansøger [[Socialministeriet]] om, at lejerne skal få mulighed for at købe den bolig, de bor i. Et flertal af lejerne i en afdeling skal på et afdelingsmøde stemme for at tilbyde lejerne muligheden. Herefter kan lejerne overtage boligen som ejerbolig med et rente- og afdragsfrit lån på 30 pct. af købesummen. Boligens købesum bliver markedsprisen, som fastsættes af en [[ejendomsmælger]]. Lånet ydes af [[Landsbyggefonden]], og forfalder til indfrielse ved fraflytning. Forsøgsordningen løb til [[1. januar]] [[2008]], men forventes erstattet af en permanent ordning.<ref>www.borsen.dk, 29. marts 2008 – [http://borsen.dk/politik/nyhed/129035/ Regeringen vil forlænge fiaskolov om lejeboliger]</ref> |
||
== Noter & kilder == |
== Noter & kilder == |
||
| Linje 36: | Linje 36: | ||
== Eksterne henvisninger == |
== Eksterne henvisninger == |
||
* [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=131954 Retsinformation |
* [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=131954 Retsinformation – Almenboligloven] |
||
* [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=133120 Retsinformation |
* [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=133120 Retsinformation – Almenlejeloven] |
||
[[M ordningen]], vedrører vedligeholdelsesordninger for almene lejeboliger, som reguleres efter lov om leje af almene boliger. |
[[M ordningen]], vedrører vedligeholdelsesordninger for almene lejeboliger, som reguleres efter lov om leje af almene boliger. |
||
Versionen fra 5. okt. 2012, 19:17
En almen bolig er en bolig, der er administreret af en af almen boligorganisation. Ofte benyttes udtrykket almennyttig bolig.
Der findes mere end en halv million danske almene boliger.[1]
Typer af almene boliger
Almenboligloven beskriver tre typer af almene boliger:
- Almene familieboliger
- Almene ungdomsboliger
- Almene ældreboliger
Der kan være tale om lejligheder, rækkehuse, huse mv.
Organisering
De almene boliger er typisk samlet i afdelinger af boligforeninger. De enkelte afdelinger udgør en selvstændig økonomisk enhed, og er styret af en bestyrelse, som vælges på det årlig afdelingsmøde (afdelingensgeneralforsamling). Hver bolig har minimum to stemmer på afdelingsmødet.
Anvisningsretten
En del af beboerne i almene boliger er personer med særlige boligbehov. Boligerne er nemlig opført med støtte, men de enkelte kommuner har via en anvisningsret mulighed for at disponere over typisk hver 4. lejlighed.[2]
Kommunerne benytter denne anvisningsret til personer/familier, som ikke er istand til selv at løse sit boligproblem på en rimelig måde. Personer med få økonomiske og sociale ressourcer bliver prioriteret højere, men hensynet til børn og andre beboerer (naboer) kan f.eks. også indgå i beslutningen.[3]
Huslejen
Huslejen kan være lav i forhold til andre boliger. Dels fordi boligerne er bygger med offentlig støtte, og dels fordi huslejen er omkostningsbestemt, så den generelle stigning i boligpriserne ikke har påvirket lejen. Tidligere var dog en stor del opførelsen af boligerne, dog finansieret med indekslån, hvor retsgælden opskrives med inflationen. Dermed er huslejen i de ældste af boligerne påvirket af prisudviklingen i Danmark.
Vedligeholdelse
Vedr almene boligers vedligeholdelsesordninger se: A ordningen, B ordningen og M ordningen.
Retten til at bytte lejebolig
Lejer har i følge almenlejeloven ret til at bytte bolig med andre lejere. Udlejeren kan dog modsætte sig dette, hvis lejeren ikke har haft boligen i 3 år. Herudover kan der være begrænsninger i retten, såfremt antallet af beboere i boligen ændrer sig.
Salg af familieboliger
Fra 2005 blev en midlertidig forsøgsordning indført, som gjorde det mulig at privatisere de almene boliger.[4] Det foregår ved, at kommunen eller boligforeningen ansøger Socialministeriet om, at lejerne skal få mulighed for at købe den bolig, de bor i. Et flertal af lejerne i en afdeling skal på et afdelingsmøde stemme for at tilbyde lejerne muligheden. Herefter kan lejerne overtage boligen som ejerbolig med et rente- og afdragsfrit lån på 30 pct. af købesummen. Boligens købesum bliver markedsprisen, som fastsættes af en ejendomsmælger. Lånet ydes af Landsbyggefonden, og forfalder til indfrielse ved fraflytning. Forsøgsordningen løb til 1. januar 2008, men forventes erstattet af en permanent ordning.[5]
Noter & kilder
- ^ www.social.dk – Den almene boligsektors fremtid
- ^ www.aab.dk – Hvad er en almen bolig?
- ^ www.sbi.dk – De almene boliger og ansvaret for de svageste
- ^ Socialministeriet – Vejledning om salg af almene familieboliger
- ^ www.borsen.dk, 29. marts 2008 – Regeringen vil forlænge fiaskolov om lejeboliger
Eksterne henvisninger
M ordningen, vedrører vedligeholdelsesordninger for almene lejeboliger, som reguleres efter lov om leje af almene boliger.