Lur: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>; kosmetiske ændringer
Linje 24: Linje 24:


== Bronzelurer ==
== Bronzelurer ==
[[File:-1300 Lure Brudevaelte anagoria.JPG|thumb|left|Bronzelurer]]
[[Fil:-1300 Lure Brudevaelte anagoria.JPG|thumb|left|Bronzelurer]]
Bronzeinstrumenterne, som nu kaldes for lurer, er efter alt at dømme ikke relateret til lurerne af træ, og de har fået deres navn af arkæologer i 1800-tallet, efter de 1200-tals træ-lurer, som omtales af [[Saxo Grammaticus]]. De stammer sandsynligvis fra første halvdel af det første årtusinde f.Kr.
Bronzeinstrumenterne, som nu kaldes for lurer, er efter alt at dømme ikke relateret til lurerne af træ, og de har fået deres navn af arkæologer i 1800-tallet, efter de 1200-tals træ-lurer, som omtales af [[Saxo Grammaticus]]. De stammer sandsynligvis fra første halvdel af det første årtusinde f.Kr.
[[Lurerne fra Brudevælte|Det største danske lurfund er fra Brudevælte]] i Nordsjælland. Her blev fundet tre lurpar sammen, dvs. i alt seks lurer. Andre vigtige lurfund stammer fra ''Maltbæk mose''<ref>[http://www.guderoggrave.dk/wincgi/kultnet.exe?Function=GetSite&SystemNr=74902 1861: ''Maltbæk mose''. To lurer fra yngre bronzealder, periode IV (ca. 1100-900 f.Kr.)] - beskrivelse og billeder, ''Guderoggrave.dk''</ref> i Malt Herred ,[[Ribe amt]]; ''Folvisdam mose''<ref>[http://www.guderoggrave.dk/wincgi/kultnet.exe?Function=GetSite&SystemNr=52238 1865: ''Folvisdam mose''. To lurer fra Yngre Bronzealder, periode VI (ca. 700-500 f.Kr.)] - beskrivelse og billeder, ''Guderoggrave.dk''</ref>, Tyrsting Herred,[[Skanderborg amt]]; [[Lurerne fra Ulvkær|''Ulvkær'']]<ref>[http://www.guderoggrave.dk/tema/musik.htm 1988: ''Ulvkær mose''. To Lurer fra Yngre Bronzealder] - ''Guderoggrave.dk''</ref> syd for Hirtshals, Vennebjerg herred, [[Hjørring amt]] [[Hjørring amt]]; ''Tellerup''<ref>[http://www.guderoggrave.dk/wincgi/kultnet.exe?Function=GetSite&SystemNr=141256 ca.1800: ''Tellerup''. To lurer fra Yngre Bronzealder, periode V (ca. 900-700 f.Kr.)] - beskrivelse og billeder, ''Guderoggrave.dk''</ref>,<br /> Vends Herred ,[[Odense amt]]; ''Rørlykke mose''<ref>[http://www.guderoggrave.dk/wincgi/kultnet.exe?Function=GetSite&SystemNr=7991 1886:'' Rørlykke mose''. To lurer fra Yngre Bronzealder, periode IV (ca. 1100-900 f.Kr.)] - beskrivelse og billeder, ''Guderoggrave.dk''</ref> i [[Svendborg amt]]; ''Boeslunde''<ref>[http://www.guderoggrave.dk/wincgi/kultnet.exe?Function=GetSite&SystemNr=110947 1838: ''Boeslunde''. To Lurer fra Yngre Bronzealder, periode V (ca. 900-700 f.Kr.] - beskrivelse og billeder, ''Guderoggrave.dk''</ref>, Slagelse Herred, i [[Sorø amt]]; ''Lommelev''<ref>[http://www.guderoggrave.dk/wincgi/kultnet.exe?Function=GetSite&SystemNr=2376 1846: ''Lommelev''. To lurer fra Yngre Bronzealder, periode IV (ca. 1100-900 f.Kr.)] - beskrivelse og billeder, ''Guderoggrave.dk''</ref> og ''Radbjerg mose''<ref>[http://www.guderoggrave.dk/wincgi/kultnet.exe?Function=GetSite&SystemNr=2903 1894: ''Radbjerg mose''. To lurer fra Yngre Bronzealder, periode V (ca. 900-700 f.Kr.)] - beskrivelse og billeder, ''Guderoggrave.dk''</ref> i [[Maribo amt]] og ''Hallenslev'' i [[Holbæk amt]] samt ''Blidstrup'' i [[Frederiksborg amt]].
[[Lurerne fra Brudevælte|Det største danske lurfund er fra Brudevælte]] i Nordsjælland. Her blev fundet tre lurpar sammen, dvs. i alt seks lurer. Andre vigtige lurfund stammer fra ''Maltbæk mose''<ref>[http://www.guderoggrave.dk/wincgi/kultnet.exe?Function=GetSite&SystemNr=74902 1861: ''Maltbæk mose''. To lurer fra yngre bronzealder, periode IV (ca. 1100-900 f.Kr.)] beskrivelse og billeder, ''Guderoggrave.dk''</ref> i Malt Herred ,[[Ribe amt]]; ''Folvisdam mose''<ref>[http://www.guderoggrave.dk/wincgi/kultnet.exe?Function=GetSite&SystemNr=52238 1865: ''Folvisdam mose''. To lurer fra Yngre Bronzealder, periode VI (ca. 700-500 f.Kr.)] beskrivelse og billeder, ''Guderoggrave.dk''</ref>, Tyrsting Herred,[[Skanderborg amt]]; [[Lurerne fra Ulvkær|''Ulvkær'']]<ref>[http://www.guderoggrave.dk/tema/musik.htm 1988: ''Ulvkær mose''. To Lurer fra Yngre Bronzealder] ''Guderoggrave.dk''</ref> syd for Hirtshals, Vennebjerg herred, [[Hjørring amt]] [[Hjørring amt]]; ''Tellerup''<ref>[http://www.guderoggrave.dk/wincgi/kultnet.exe?Function=GetSite&SystemNr=141256 ca.1800: ''Tellerup''. To lurer fra Yngre Bronzealder, periode V (ca. 900-700 f.Kr.)] beskrivelse og billeder, ''Guderoggrave.dk''</ref>,<br /> Vends Herred ,[[Odense amt]]; ''Rørlykke mose''<ref>[http://www.guderoggrave.dk/wincgi/kultnet.exe?Function=GetSite&SystemNr=7991 1886:'' Rørlykke mose''. To lurer fra Yngre Bronzealder, periode IV (ca. 1100-900 f.Kr.)] beskrivelse og billeder, ''Guderoggrave.dk''</ref> i [[Svendborg amt]]; ''Boeslunde''<ref>[http://www.guderoggrave.dk/wincgi/kultnet.exe?Function=GetSite&SystemNr=110947 1838: ''Boeslunde''. To Lurer fra Yngre Bronzealder, periode V (ca. 900-700 f.Kr.] beskrivelse og billeder, ''Guderoggrave.dk''</ref>, Slagelse Herred, i [[Sorø amt]]; ''Lommelev''<ref>[http://www.guderoggrave.dk/wincgi/kultnet.exe?Function=GetSite&SystemNr=2376 1846: ''Lommelev''. To lurer fra Yngre Bronzealder, periode IV (ca. 1100-900 f.Kr.)] beskrivelse og billeder, ''Guderoggrave.dk''</ref> og ''Radbjerg mose''<ref>[http://www.guderoggrave.dk/wincgi/kultnet.exe?Function=GetSite&SystemNr=2903 1894: ''Radbjerg mose''. To lurer fra Yngre Bronzealder, periode V (ca. 900-700 f.Kr.)] beskrivelse og billeder, ''Guderoggrave.dk''</ref> i [[Maribo amt]] og ''Hallenslev'' i [[Holbæk amt]] samt ''Blidstrup'' i [[Frederiksborg amt]].


=== Benyttelse ===
=== Benyttelse ===
Linje 35: Linje 35:
Fremstillingen af lurer krævede en høj grad af håndværksmæssig kunnen. Formodentlig er kunsten at støbe lurer blevet udviklet og forfinet over meget lang tid. Lurerne repræsenterer de ypperste bronze-objekter, som indtil nu er kendt.
Fremstillingen af lurer krævede en høj grad af håndværksmæssig kunnen. Formodentlig er kunsten at støbe lurer blevet udviklet og forfinet over meget lang tid. Lurerne repræsenterer de ypperste bronze-objekter, som indtil nu er kendt.


De er [[støbning|støbt]] ved hjælp af teknikken kaldet ''[[a cire perdue]]'' (med tabt [[voks]]). Ved teknikken udføres lurdelene i voks med en indre kerne og en ydre kappe af [[ler]]. Kappe og kerne holdes på plads af flere kernestøtter under støbeprocessen, hvor voksen bliver erstattet af bronze. Lurerne er støbt i mindre enheder, som så er tildannet i svalehaleform i enderne og entet støbt sammen eller samlet i en muffe - det sidste er det mest holdbare. Disse samlinger kan ofte slet ikke ses på overfladen, da de er skjult med rillede bånd, muffer eller er udført så perfekt, at de kun kan ses på røntgenfotografier.<ref>[http://www.natmus.dk/saer/bronze/html/en_lur_-_fra_indersiden.htm En lur fra indersiden] - ''Nationalmuseet'', 1998-99</ref> Teknikken med at støbe rør var kendt af [[Antikken]]s folk, men gik siden tabt, for at genopdages omkring år [[1400]].<ref>[[:de:Naturtrompete|Naturtrompete]] - ''WIKIPEDIA, Die Freie Enzyklopädie''</ref>
De er [[støbning|støbt]] ved hjælp af teknikken kaldet ''[[a cire perdue]]'' (med tabt [[voks]]). Ved teknikken udføres lurdelene i voks med en indre kerne og en ydre kappe af [[ler]]. Kappe og kerne holdes på plads af flere kernestøtter under støbeprocessen, hvor voksen bliver erstattet af bronze. Lurerne er støbt i mindre enheder, som så er tildannet i svalehaleform i enderne og entet støbt sammen eller samlet i en muffe det sidste er det mest holdbare. Disse samlinger kan ofte slet ikke ses på overfladen, da de er skjult med rillede bånd, muffer eller er udført så perfekt, at de kun kan ses på røntgenfotografier.<ref>[http://www.natmus.dk/saer/bronze/html/en_lur_-_fra_indersiden.htm En lur fra indersiden] ''Nationalmuseet'', 1998-99</ref> Teknikken med at støbe rør var kendt af [[Antikken]]s folk, men gik siden tabt, for at genopdages omkring år [[1400]].<ref>[[:de:Naturtrompete|Naturtrompete]] ''WIKIPEDIA, Die Freie Enzyklopädie''</ref>


Mundstykkerne kunne tages af under transport. [[Lurerne fra Brudevælte]] er forsynet med en lås mellem rør og mundstykke.
Mundstykkerne kunne tages af under transport. [[Lurerne fra Brudevælte]] er forsynet med en lås mellem rør og mundstykke.
Linje 43: Linje 43:


== Se også ==
== Se også ==
*[[Lurerne fra Brudevælte]]
* [[Lurerne fra Brudevælte]]
*[[Lurerne fra Ulvkær]]
* [[Lurerne fra Ulvkær]]
*[[Lurblæserne]]
* [[Lurblæserne]]


[[Kategori:Blæseinstrumenter]]
[[Kategori:Blæseinstrumenter]]

Versionen fra 7. okt. 2012, 04:43

For alternative betydninger, se Lur (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Lur)
Solvognen

Del af en serie om
Bronzealderen


Lur (Danmark)
Maltbæk mose(2)
Folvisdam mose (2)
Tellerup (2)
Rørlykke mose (2)
Boeslunde (2)
Lommelev (2)
Radbjerg mose (2)
22 af de ialt 35 lurer, som er fundet i Danmark

Lur er betegnelsen for to forskellige typer af blæseinstrumenter. Den senere type, træluren, blev brugt i middelalderen i Skandinavien. Den ældre type, som har navn efter den senere, er fremstillet af bronze og dateres til bronzealderen. Disse lurer er ofte blevet fundet i par i moser, hovedsageligt i Danmark. I alt er der fundet 56 lurer: 35 (inklusive fragmentariske) i Danmark, 4 i Norge, 11 i Sverige, 5 i det nordlige Tyskland (bl.a i Slesvig-Holsten, Niedersachsen og Mecklenburg), og en enkelt i Letland.

Bronzelurer

Bronzelurer

Bronzeinstrumenterne, som nu kaldes for lurer, er efter alt at dømme ikke relateret til lurerne af træ, og de har fået deres navn af arkæologer i 1800-tallet, efter de 1200-tals træ-lurer, som omtales af Saxo Grammaticus. De stammer sandsynligvis fra første halvdel af det første årtusinde f.Kr. Det største danske lurfund er fra Brudevælte i Nordsjælland. Her blev fundet tre lurpar sammen, dvs. i alt seks lurer. Andre vigtige lurfund stammer fra Maltbæk mose[1] i Malt Herred ,Ribe amt; Folvisdam mose[2], Tyrsting Herred,Skanderborg amt; Ulvkær[3] syd for Hirtshals, Vennebjerg herred, Hjørring amt Hjørring amt; Tellerup[4],
Vends Herred ,Odense amt; Rørlykke mose[5] i Svendborg amt; Boeslunde[6], Slagelse Herred, i Sorø amt; Lommelev[7] og Radbjerg mose[8] i Maribo amt og Hallenslev i Holbæk amt samt Blidstrup i Frederiksborg amt.

Benyttelse

De fleste lurer er fundet i par, altid med rørene svunget spejlvendt i forhold til hinanden og afstemt efter hinanden, så de kunne spilles på sammen. Helleristningerne i Tanum viser bl.a lurspillende mænd to og to. Lurer er bygget af S-formede, koniske rør uden fingerhuller. De blæses som vore dages messinginstrumenter, og de lyder lidt som basuner. Den modsatte ende af blæsehullet er trukket ud, som klokken på et moderne messinginstrument, men ikke i samme grad. En typisk bronzelur er omkring to meter lang.

Fremstilling

Lurerne fra Brudevælte

Fremstillingen af lurer krævede en høj grad af håndværksmæssig kunnen. Formodentlig er kunsten at støbe lurer blevet udviklet og forfinet over meget lang tid. Lurerne repræsenterer de ypperste bronze-objekter, som indtil nu er kendt.

De er støbt ved hjælp af teknikken kaldet a cire perdue (med tabt voks). Ved teknikken udføres lurdelene i voks med en indre kerne og en ydre kappe af ler. Kappe og kerne holdes på plads af flere kernestøtter under støbeprocessen, hvor voksen bliver erstattet af bronze. Lurerne er støbt i mindre enheder, som så er tildannet i svalehaleform i enderne og entet støbt sammen eller samlet i en muffe – det sidste er det mest holdbare. Disse samlinger kan ofte slet ikke ses på overfladen, da de er skjult med rillede bånd, muffer eller er udført så perfekt, at de kun kan ses på røntgenfotografier.[9] Teknikken med at støbe rør var kendt af Antikkens folk, men gik siden tabt, for at genopdages omkring år 1400.[10]

Mundstykkerne kunne tages af under transport. Lurerne fra Brudevælte er forsynet med en lås mellem rør og mundstykke.

Noter

Se også