Helleristning

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Solvognen

Del af en serie om
Bronzealderen

Gravhøje  Skibssætninger  Religion  Helleristninger  Kunst  Håndværk 
Lur


Fra stenalderen: Bølarenen, en rensdyrko i naturlig størrelse, 180 cm lang og 136 cm høj, opdaget i 1840’erne, Trøndelag.
Helleristning i Oslo.
Foto: Hans A. Rosbach
Laxe dos carballos, jagtscener og skåltegn i Campo Lameiro, Galicien, Spanien.
Helleristning af en kamel i Negevørkenen, Israel.

En helleristning (af svensk häll = "flad sten", norsk helle, [1] og rista = skære, ridse [2]) er en arkæologisk betegnelse for billeder af mennesker, dyr, genstande og symboler af geometrisk eller mere abstrakt type, som er hugget, skåret, slebet eller malet på bjergsider og stenflader, og iblandt på fritstående sten. Som regel findes helleristningene på godt synlige lokaliteter, men især de malede findes i huler. Helleristninger er kendt fra ulige perioder og i samtlige verdensdele. I Europa er den palæolitiske hulekunst i Frankrig, Spanien, til dels også Sibirien den mest farverige og varierede. Helleristninger af mere almindelig type forekommer mest i Skandinavien, Nordrusland og Sibirien. [3]

Motiverne kan have religiøs eller magisk betydning. Danmarks største helleristningsfelt er Madsebakke på Nordbornholm.

I Skandinavien[redigér | redigér wikikode]

De rigeste fund ses i Tanum i Bohuslän; over 10.000 motiver, som kom på UNESCOs verdensarvliste i 1994. [4] De nordiske helleristninger hører til de mest motivrige og stilmæssigt varierede. Man skiller mellem jagtristninger, knyttet til jægerkulturerne i stenalderen, og bronzealderens jordbrugsristninger.

Jagtristninger[redigér | redigér wikikode]

Nordens jagtristninger er mest talrigt repræsenteret i Nordnorge, blandt andet i Alta, hvor man fandt omkring 2.000 enkeltfigurer fordelt på en række lokaliteter. Men også centralt i Oslo finder man et helleristningsfelt. Nogle få af stenalderens helleristninger i Norge fremstiller dyr på naturalistisk vis. Fire af dem ligger ved Trondheimsfjorden. Dette var nok de aller første helleristninger i området, udført i en tid, da grupper af fangstfolk trak fra kysten ind i landet. Det var folk, der flyttede fra boplads til boplads, når de fulgte dyrenes træk gennem årstiderne. Bedst kendt blandt norske helleristninger er nok Bølarenen, opdaget i 1840’erne, netop i dette område. Så sent som i 2001 opdagede man i hendes nærhed en afbildning af en skiløber. Ud fra landhævningen kan skiløberen være indridset så langt tilbage som 3500 f.Kr. [5] I Trøndelag findes også Bardal-feltet, kendt fra 1890’erne, hvor der blev ridset helleristninger fra 3000-4000 år f.Kr. til tiden omkring Kristi fødsel. Mange senere ristninger er hugget ind i de tidlige, så store skibsfigurer fra tidlig bronzealder er placeret tværs over nogle af de store fremstillinger af elsdyr. På Fosen er der en helleristning med en elg, der kigger bagud mod flokken. Dyr, der kigger bagud, kendes ellers kun fra ét andet felt i Norge, fra Tysfjord. [6] I Norge kendes også det store helleristningsfelt ved Vingen i ydre Nordfjord, kendt af offentligheden fra 1912. [7]

Et stort felt findes ved Nämforsen i Ångermanland, med omkring 2.600 figurer på sten ved fossefaldet. [8][9]

Jagtristningerne afbilder som regel dyr som hjort, elg og rensdyr, men også bjørn, hval, sæl, fisk og fugle. Mennesket er et sjældent motiv i vejdekunsten, men der findes jagtscener, optog og dans. I jagtkunsten ses sjældent sammenhængende scener, med undtagelse af yngre felter som Ausevik, Nämforsen og især i Alta, hvor man har afbildet drivjagt på flokke af rensdyr. [10]

Jordbrugsristninger[redigér | redigér wikikode]

Bronzealderens billeder kan tolkes som gengivelser af ritualer med dyrkelse af frugtbarhed ("helligt bryllup") og Solens daglige gang over himlen, og kan minde om dyrkelsen af vanerne. [11] Der ses små, skålformede fordybninger (skåltegn), hjulkors, mænd med våben, skibe, processioner, øksebærende mænd med fallos, dyr, jagt- og parringsscener med mere.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ http://www.nob-ordbok.uio.no/perl/ordbok.cgi?OPP=helle&nynorsk
  2. ^ http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=helleristning
  3. ^ https://snl.no/helleristninger
  4. ^ http://swedishmoments.dk/places/tanum/
  5. ^ http://www.rockartscandinavia.com/images/articles/sognnes-a07.pdf
  6. ^ http://www.adressa.no/nyheter/innenriks/article10664909.ece
  7. ^ http://www.sffarkiv.no/sffbasar/default.asp?p=result&db=dbatlas_leks&art_id=735&spraak_id=1&ptype=single
  8. ^ http://www.namforsen.com/
  9. ^ http://rockart.humlab.umu.se/applications/hsm/list_carvings.php?motiv=djur&typ=%C3%A4lg
  10. ^ https://snl.no/helleristninger
  11. ^ http://denstoredanske.dk/Nordisk_Mytologi/Ark%C3%A6ologi/helleristninger

Eksterne lænker[redigér | redigér wikikode]

Historie Stub
Denne historieartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.