Helleristning

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Solvognen

Del af en serie om
Bronzealderen

Gravhøje  Skibssætninger  Religion  Helleristninger  Kunst  Håndværk 
Lur


Fra stenalderen: Bølarenen, en rensdyrko i naturlig størrelse, 180 cm lang og 136 cm høj, opdaget i 1840’erne, Trøndelag.
Helleristning i Oslo.
Foto: Hans A. Rosbach
Laxe dos carballos, jagtscener og skåltegn i Campo Lameiro, Galicien, Spanien.
Helleristning af en kamel i Negevørkenen, Israel.
Helleristning i Ku-ring-gai Chase National Park nord for Sydney, NSW, Australien

En helleristning (af svensk häll = "flad sten", norsk helle, [1] og rista = skære, ridse [2]) er en arkæologisk betegnelse for billeder af mennesker, dyr, genstande og symboler af geometrisk eller mere abstrakt type, som er hugget, skåret, slebet eller malet på bjergsider og stenflader, og iblandt på fritstående sten. Som regel findes helleristningene på godt synlige lokaliteter, men især de malede findes i huler. Helleristninger er kendt fra ulige perioder og i samtlige verdensdele. I Europa er den palæolitiske hulekunst i Frankrig, Spanien, til dels også Sibirien den mest farverige og varierede. Helleristninger af mere almindelig type forekommer mest i Skandinavien, Nordrusland og Sibirien. [3]

Motiverne kan have religiøs eller magisk betydning. Danmarks største helleristningsfelt er Madsebakke på Nordbornholm.

I Skandinavien[redigér | redigér wikikode]

De rigeste fund ses i Tanum i Bohuslän; over 10.000 motiver, som kom på UNESCOs verdensarvliste i 1994. [4] De nordiske helleristninger hører til de mest motivrige og stilmæssigt varierede. Man skiller mellem jagtristninger, knyttet til jægerkulturerne i stenalderen, og bronzealderens jordbrugsristninger.

Jagtristninger[redigér | redigér wikikode]

Nordens jagtristninger er mest talrigt repræsenteret i Nordnorge, blandt andet i Alta, hvor man fandt omkring 2.000 enkeltfigurer fordelt på en række lokaliteter. Men også centralt i Oslo finder man et helleristningsfelt. Nogle få af stenalderens helleristninger i Norge fremstiller dyr på naturalistisk vis. Fire af dem ligger ved Trondheimsfjorden. Dette var nok de aller første helleristninger i området, udført i en tid, da grupper af fangstfolk trak fra kysten ind i landet. Det var folk, der flyttede fra boplads til boplads, når de fulgte dyrenes træk gennem årstiderne. Bedst kendt blandt norske helleristninger er nok Bølarenen, opdaget i 1840’erne, netop i dette område. Så sent som i 2001 opdagede man i hendes nærhed en afbildning af en skiløber. Ud fra landhævningen kan skiløberen være indridset så langt tilbage som 3500 f.Kr. [5] I Trøndelag findes også Bardal-feltet, kendt fra 1890’erne, hvor der blev ridset helleristninger fra 3000-4000 år f.Kr. til tiden omkring Kristi fødsel. Mange senere ristninger er hugget ind i de tidlige, så store skibsfigurer fra tidlig bronzealder er placeret tværs over nogle af de store fremstillinger af elsdyr. På Fosen er der en helleristning med en elg, der kigger bagud mod flokken. Dyr, der kigger bagud, kendes ellers kun fra ét andet felt i Norge, fra Tysfjord. [6] I Norge kendes også det store helleristningsfelt ved Vingen i ydre Nordfjord, kendt af offentligheden fra 1912. [7]

Et stort felt findes ved Nämforsen i Ångermanland, med omkring 2.600 figurer på sten ved fossefaldet. [8][9]

Jagtristningerne afbilder som regel dyr som hjort, elg og rensdyr, men også bjørn, hval, sæl, fisk og fugle. Mennesket er et sjældent motiv i vejdekunsten, men der findes jagtscener, optog og dans. I jagtkunsten ses sjældent sammenhængende scener, med undtagelse af yngre felter som Ausevik, Nämforsen og især i Alta, hvor man har afbildet drivjagt på flokke af rensdyr. [3]

Jordbrugsristninger[redigér | redigér wikikode]

Bronzealderens billeder kan tolkes som gengivelser af ritualer med dyrkelse af frugtbarhed ("helligt bryllup") og Solens daglige gang over himlen, og kan minde om dyrkelsen af vanerne. [10] Der ses små, skålformede fordybninger (skåltegn), hjulkors, mænd med våben, skibe, processioner, øksebærende mænd med fallos, dyr, jagt- og parringsscener med mere.

Tolkninger[redigér | redigér wikikode]

Ingrid Fuglestvedt, førsteamanuensis i arkæologi ved UiO, arbejder med en oversigt over skandinaviske helleristninger fra perioden mellom 9500 og 4000 år f.Kr., for at vise sammenhænge og forklaringer på motivernes udvikling. I starten ser man kun enkle, naturtro billeder af storvildt. Kunsten viser et personligt forhold til dyrene. Man ønskede dyrenes velvilje, så de på et vis overgav sig frivilligt under jagt, mener Fuglestvedt. Flere tusinde år senere ses en slående ændring. De samme dyr afbildes, men mindre i størrelse og mere stiliseret. Dyrenes kroppe er dekoreret med stregmønstre. Mønstrene er unikke for Skandinaviens forskellige egne og afspejler sandsynligvis klantilhørighed. Respekten for dyrene byttes ud med behovet for at kontrollere dem. Menneskeskikkelser, skibe og en del geometriske figurer dukker op, også disse dekoreret med stregmønstre. Tre specielt store helleristningsfelter i Skandinavien opstod i den sene periode, beliggende i Alta (Nordnorge), Vingen (Vestnorge) og Nämforsen (Sverige). Fuglestvedt mener, disse kan have været mødesteder for grupper fra fjern og nær. Man ser ristninger med lokale præg, som ikke hører til i det område. Enkeltpersoner er kommet på besøg fra andre egne. Med totemismen ses, at mennesket blev mere optaget af sit ophav, identitet og socialklasse. Tidlige helleristninger viser til dyrene som menneskets ophav; de var slægtninge, der måtte respekteres og forhandles med, selv om de også var byttedyr. I totemismen ser mennesket sig som adskilt fra dyreverdenen. Flere figurer fra denne sene periode kan man ikke gætte sig til betydningen af. Fuglestvedt foreslår, at det måske ikke var meningen, at alle skulle forstå, hvad de betød. Man havde fået en lagdeling af samfundet, hvor kun de indviede fik kundskab til at forstå symbolerne. [11]

Længe var det en udbredt opfatning, at helleristninger var lavet for at sikre held i jagt. En helleristet hval skulle sikre god hvalfangst. I dag mener mange forskere i stedet, at helleristningene var koblet til overgangsriter eller kontakt med åndeverdenen og en anden dimension. Knut Helskog, professor ved Universitetsmuseet i Tromsø, har forsket på stenalderens helleristninger, og tolker dem som kommunikation - enten med dyret eller det, som dyret symboliserede - eller som en måde at fortælle en historie eller en myte på. De kan også være ment som en art "advarselsskilte", som fortalte andre mennesker, at "Her bor vi, og det er vores territorium". Peter Skoglund ved Göteborgs Universitet har forsket på de langt yngre fodaftryk, og publiceret en studie af dem i Norwegian Archaeological Review. Skoglund påpeger, at foden er den eneste del af menneskekroppen, som er afbildet i naturlig størrelse i skandinaviske helleristninger. Han mener derfor, at aftrykkene er knyttet til personen, og blev ristet i stenen som en del af en overgangsrite. Kalle Sognnes, tidligere professor ved NTNU, har skrevet om fodristninger i Stjørdalen, og også han knytter dem til et rituelt formål. [12]

I Stjørdalen findes omkring 1.200 enkeltfigurer fordelt på Leirfall-felterne, og disse føjer sig ind i et tydeligt mønster med en afstand på 1,5-2 km mellem hvert kendte helleristningsfelt op gennem dalen. Sandsynligvis repræsenterer disse bronzealderens landbrugsbopladser og deres helligdomme. Ristninger forestillende fodsåler dominerer. [13]

Sommeren 2015 fandt man et helleristningsfelt i Finnmark - de eneste kendte helleristninger i Varanger. Nu spørger man sig, hvordan det vil gå med udbygningsplanerne for en olieterminal oveni sådan et kulturminde. [14] Tegnene er formentlig fra 5.200-4.200 f.Kr. De afbildede rensdyr har retning ned i fjorden. Anja Roth Niemi fra UiT tolker det til, at billederne skildrer dyrenes trækrute. [15]

Ingen andre norske fylker har så mange helleristninger som Østfold. Omkring 470 felter er fundet. David Vogt ved UiO har samlet de 470 felter med kendte helleristninger i Østfold i en bog. I hele bronzealderens Nordeuropa blev magten samlet på færre hender. Omkring 700 - 800 f.Kr havde høvdingene råd til at holde en stående hær. Når så mange tegn er fundet på et så lille område som Østfold, mener Vogt, de har markeret, hvem der ejede kvæget og græsningerne. Helleristningerne ligger netop, hvor der er græsmark. De afbildede krigere har ofte horn på hovedet, sandsynligvis en hjelm med horn, som man senere tænkte sig en vikingehjelm. Våbenet er typisk et sværd fra Centraleuropa. Benene har markerede lægge, måske benskinner til at beskytte benene i kamp. [16]

Gådefulde firkanter i nordiske helleristninger er blevet tolket som kobberplader importeret fra Cypern. Kobber er nødvendigt for fremstilling af bronze. Firkantede kobberplader er dateret fra omkring år 1600 til 1400 f.Kr, mens de firkantede helleristningsfigurer netop ligger ved siden af skibstegninger, der kan dateres til samme tid. Isotopanalyser af svenske bronzegenstande tyder på, at flere af dem er lavet med kobber fra det vestlige middelhavsområde i Alperne. [17]

Enkelte udgravede helleristningsfelter kastes til igen for at beskyttes. Mest kendt er måske "Satanfeltet" ved Årum udenfor Fredrikstad. Figuren, der har givet feltet navn, er en spinkel, hoppende skikkelse med fuglemaske på, bevæbnet med sværd og økse. [18]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Bokmålsordboka | Nynorskordboka
  2. ^ helleristning — Den Danske Ordbog
  3. ^ a b helleristninger – Store norske leksikon
  4. ^ Tanum – Tag med på en rejse ind i bronzealderen | Swedish Moments
  5. ^ http://www.rockartscandinavia.com/images/articles/sognnes-a07.pdf
  6. ^ Urtrønderen lagde enestående helleristninger -adressa.no
  7. ^ Fylkesarkivet
  8. ^ Välkommen till Nämforsen och Nämforsens Hällristningsmuseum
  9. ^ Hällristningar i Norr, Nämforsen | bilder, fakta och uppgifter om hällristningar med djur
  10. ^ helleristninger | Gyldendal - Den Store Danske
  11. ^ Selvsentrerte helleristninger | forskning.no
  12. ^ Oldtidens grafitti skaber forskerstrid | Videnskab.dk
  13. ^ http://digitaltmuseum.no/011085440472
  14. ^ Helleristninger til besvær? | Sett Nordfra
  15. ^ Sjældent fund: Opslagstavle fra stenalderen | Videnskab.dk
  16. ^ Tegn i stein | forskning.no
  17. ^ Helleristninger indikerer international handel med middelhavslandene | Videnskab.dk
  18. ^ Fredriksstad Blad - Satan under jorden

Eksterne lænker[redigér | redigér wikikode]

Historie Stub
Denne historieartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.