Antistof (biologi): Forskelle mellem versioner
m Robot tilføjer el:Αντίσωμα |
ZéroBot (diskussion | bidrag) m r2.7.1) (Robot tilføjer jv:Antibodi |
||
Linje 53: | Linje 53: | ||
[[it:Anticorpo]] |
[[it:Anticorpo]] |
||
[[ja:抗体]] |
[[ja:抗体]] |
||
[[jv:Antibodi]] |
|||
[[kk:Антиденелер]] |
[[kk:Антиденелер]] |
||
[[kn:ಪ್ರತಿಕಾಯ(ಆಂಟಿಬಾಡಿ)]] |
[[kn:ಪ್ರತಿಕಾಯ(ಆಂಟಿಬಾಡಿ)]] |
Versionen fra 17. okt. 2012, 16:33
- For alternative betydninger, se Antistof.
Antistof eller immunglobulin er et af kroppens forsvar mod fremmede organismer og substanser, for eksempel bakterier og virus.
Antistoffer er effektive, fordi de er specialiserede til at kunne "genkende" bestemte immunogener eller antigener, derfor reagerer de hurtigt og præcist når for eksempel en mikroorganisme genkendes. Første gang kroppen udsættes for et antigen dannes et antistof mod dette. Bliver kroppen angrebet igen, er antistofferne klar.
Antistofferne kaldes også immunglobuliner, heraf kommer forkortelsen Ig. Antistofferne kan inddeles i fem forskellige klasser: Immunoglobulin M (IgM)(10%), Immunoglobulin G (IgG)(75%), Immunoglobulin A (IgA)(15%), Immunoglobulin D (IgD)(0,2%) og Immunoglobulin E (IgE)(0,004%). Antistofferne udgør cirka 20% af plasmaets proteiner. Plasmacellerne producerer størsteparten af antistofferne.
Se også
Kilder/henvisninger
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
Skabelon:Link FA Skabelon:Link FA Skabelon:Link GA Skabelon:Link GA