Vaccination

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Pige bliver vaccineret imod tyfus i 1944

Vaccination er en metode for forebyggelse af infektionssygdomme: Et sygdomsfremkaldende stof, eller en mikroorganisme der er svækket eller død, bliver påført en anden organisme der derefter udvikler immunitet i større eller mindre grad.

Den sandsynligvis første vaccination blev udført af gårdmanden Benjamin Jesty i 1774, da han vaccinerede sin kone og sine tre sønner mod kopper ved hjælp af pus fra ko-kopper. Det skete på baggrund af den lokale konstatering af, at malkepiger, der var smittet med ko-kopper, ikke udviklede den mere alvorlige variant af kopper, der rammer mennesker. Vaccination blev kendt internationalt efter den engelske læge Edward Jenners beskrivelse af sin vaccination af James Phipps den 14. maj 1796.[1]

Ordet vaccination stammer fra det latinske ord vacca, som betyder ko. Grunden til denne latinske reference, kommer fra dengang den første vaccination blev foretaget. Det var den engelske læge Edward Jenner, der vaccinerede mennesker for kopper ved at anvende pus fra køer der var inficeret med kokopper virus (en virus der ligner den menneskelige kopper virus).[2]

Der findes to former for vaccination. Aktiv immunisering og passiv immunisering. Forskellen er at man ved aktiv immunisering indsprøjter enten inaktiverede (altså døde) eller svækkede mikroorganismer eller antigener fra døde organismer/vira, mens man ved passiv immunisering blot indsprøjter antistoffer til det, der vaccineres mod. Ved den aktive immunisering danner kroppen selv antistofferne, og fordi det er svækket eller dødt materiale, bliver man ikke syg i den tid, det tager immunforsvaret at reagere og danne det nødvendige forsvar.

Det danske børnevaccinationsprogram[redigér | redigér wikikode]

Vaccinationsprogrammet indeholder følgende vacciner, som typisk administreres af den praktiserende læge.[3]

Difteri-stivkrampe-kighoste-polio-haemophilus influenzae (Di-Te-Ki-Pol-Hib)[redigér | redigér wikikode]

Vaccinen beskytter mod sygdommene difteri, stivkrampe (også kaldet tetanus), kighoste, polio og alvorlige infektioner forårsaget af Haemophilus influenzae type b (Hib). Den gives i samme indsprøjtning når barnet er tre, fem og tolv måneder gammelt. Vaccinen indeholder deaktiveret toksin fra difteri-, tetanus- og kighostebakterier, inaktiveret poliovirus og kapselpolysaccharid fra bakterien Haemophilus influenzae type b. Desuden revaccineres mod difteri, stivkrampe, kighoste og polio når barnet er fem år gammelt.

Pneumokok (PCV13)[redigér | redigér wikikode]

Vaccinen beskytter mod meningitis, blodforgiftning og i mindre grad mellemøre-, bihule- og lungebetændelse forårsaget af bakterien Streptococcus pneumoniae, også kendt som pneumokokker. Den gives når barnet er tre, fem og tolv måneder gammelt. Vaccinen indeholder kapselpolysaccharid fra tretten serotyper af pneumokokker, der hyppigt giver alvorlige infektioner hos børn. En 7-valent pneumokokvaccine blev indført i 2007. Denne blev erstattet af den nuværende 13-valente vaccine i 2010.

Mæslinger-fåresyge-røde hunde (MFR)[redigér | redigér wikikode]

Vaccinen beskytter mod sygdommene mæslinger, fåresyge og røde hunde (rubella), der alle er forårsaget af virus. Vaccinen gives som levende, svækket virus når barnet er femten måneder og fire år gammelt (før 2008 var vaccinationsalderen hhv. femten måneder og tolv år).

MFR-vaccinen indeholder ikke aluminium.

Myten omkring MFR-vaccinens bivirkninger omkring autisme stammer fra et studie lavet af den engelske læge Andrew Wakefield. Wakefield havde samlet tolv børn som havde modtaget MFR-vaccinen og derefter havde udviklet autisme. Af studiet fremgik det at børnene var tilfældigt udvalgte men det viste sig ikke at være sandt. Wakefield kom i retten og tilstod at børnene ikke var tilfældigt udvalgt. Studiet er derfor ikke statistik repræsentativt. Efterfølgene er der blevet lavet mange studier for at se om Wakefields påstand kunne understøttes, men ingen af studierne har vist en sammenhæng mellem MFR-vaccinen og autisme.[4]

Human papilloma virus (HPV)[redigér | redigér wikikode]

Vaccinen mod human papilloma virus blev indført som en del af børnevaccinationsprogrammet for piger 1. januar 2009. Vaccinen beskytter mod visse typer HPV, som er årsag til livmoderhalskræft og kønsvorter. Der findes over 100 typer HPV. Type 16 og 18 er årsag til 70 % af tilfælde af livmoderhalskræft. Vaccinen gives til piger når de er 12 år gamle som tre vaccinationer på dag 0, efter 2 måneder og efter 6 måneder. Der findes to godkendte vacciner mod HPV (Gardasil og Cervarix), som begge beskytter mod HPV type 16 og 18. Gardasil beskytter yderligere mod to andre typer HPV som kan give kønsvorter.[5]

HPV-vaccinen var det første som kunne kaldes en cancer-vaccine. HPV-vaccinen er dog ikke en reel cancer-vaccine da den forebygger infektioner der kan føre til cancer. De første vaccinerede bliver stadig fulgt den dag i dag for at se hvordan deres udvikling er. Man vil se hvor længe vaccinens effekt holder og hvilke bivirkninger der kan være ved vaccinen.[6]

Rejsevaccination[redigér | redigér wikikode]

Hvis man skal rejse i et eller flere lande fjernt fra Danmark, for eksempel lande i Asien eller Afrika, anbefales det at man bliver vaccineret før man tager af sted. Vaccination udføres både af private udbydere, samt praktiserende læger. De private udbydere har som regel alle former for vaccination på lager, hvorimod vaccine skal bestilles hjem hos en praktiserende læge.

Svine influenza (H1N1)[redigér | redigér wikikode]

I 2009 erklærede WHO pandemi af svineinfluenza. Hvilket gjorde at den danske stat tog beslutningen om at købe 3.000.000 vacciner hjem. Der blev ikke brug for vaccinerne. Vaccinen indeholdt kviksølv, hvilket var tilført for at mindske smittefaren ved brug af ampuller der indeholder flere doser. Kviksløv virker antibakterielt og er derfor brugt for ikke at kontaminere ampullen. Det var uorganisk kviksølv som blev brugt i vaccinerne. Man brugte en løsning med ampuller med flere doser for at kunne producere en større mængde vacciner på kortere tid.

Vaccinerne blev produceret af firmaet GlaxoSmithKline. GlaxoSmithKline havde ikke ansvaret for bivirkningerne, hvilket er en usædvanlig konstellation. Ansvaret lå i stedet hos staterne som købte vaccinerne, dette blev aftalt for at kunne få vaccinerne hurtige ud til staterne for at sikre dem i en krise situation. Vaccinationen sprang også nogle testfaser over da den mindede om Når der kommer vaccinationer så hurtigt på markedet er de ikke blevet testet helt igennem som normalt og derfor gøre det kun i krise situationer.

Der er i de andre skandinaviske lande blevet registreret tilfælde af narkolepsi som bivirkninger af vaccinen. Dette er ikke sket i Danmark højst sandsynligt fordi man i Danmark førte en anden vaccinations strategi. I Danmark vaccinerede man kun de mest udsatte grupper, blandt andet gravide, folk med astma og andre lunge problemer. Hvor man i Sverige og Findland vaccinerede børn.[7]

Referencer[redigér | redigér wikikode]