Koagulation

Koagulation (lat. coagulatio, sammenløben af væsker) er omdannelse af blod fra en flydende væske til en sammenhængende masse. Koagulationen gør, at blodet ikke bliver ved med at løbe fra et sår. Dette udnyttes bl.a. af myg, der først indsprøjter en antikoagulerende væske, når de skal til at suge blod fra et dyr.

Den humane koagulation består af en kaskade af reaktioner der kan aktiveres fra forskellig side (fx vævsskade) til dannelse af et større eller mindre koagel. Koaglets byggestene afhænger af tilstedeværelsen af disse faktorer. Faktorerne har navn efter det nummer med hvilket de indgår i kaskaden. Calcium (kalk) og trombocytter (blodplader) har derudover essentiel betydning for dannelse af koagelet og dermed for koagulationen.

Koagulationsprocessen hæmmes ved lavere temperaturer. En kropstemperatur på fx 34 grader vil påvirke koagulationen negativt.

Bløderes blod har svært ved at koagulere.

Ordet bruges også om proteinholdig væske, der størkner, stivner eller bundfælder på grund af en kemisk reaktion.

Spire Denne artikel om fysiologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Koagulation