Djævel: Forskelle mellem versioner

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

Inline

Versionen fra 28. aug. 2013, 15:18

Djævle afbildet i en freske i Rila-klosteret.

Djævel (af græsk diabolos) kan både betyde Djævlen som person, også kaldet Luder, og den onde magt, som er Guds modstander; Han findes i helvede, i et nedern sted hvor inged gider hen kapitel tre, som slangen, der narrede Eva til at spise af Kundskabens træ. Hans navn forekommer første gang i Mattæusevangeliet 4:1, hvor han frister Jesus.

Ordet bruges også i talemåder som "der gik en djævel i ham", eller "han er en djævel med et bordtennisbat".

Satan er i Bibelen også kendt som ærkeenglen Lucifer (= den lysende), der af Gud blev sendt under Jorden til helvede, fordi han var for enerådig og ville oprette sit eget rige. Han siges at modtage de fordømte sjæle, når de ankommer helvede.

Djævlen i kunsten

Indenfor kristen tradition findes der ingen afbildninger af Djævlen, Satan eller Lucifer fra før 500-tallet, og først i 800-tallet blev fremstillinger af Djævlen almindelige. Senere forekom Satan næsten lige så ofte i kunsten som jomfru Maria eller Kristus på korset. Særlig vistes Djævlen i færd med at bortvises af Kristus eller Sankt Michael. Frem til 1000-tallet blev Satan afbildet i menneskeskikkelse. Først i 1100-tallet udviklede han dyriske træk som hale og horn. Ofte havde han også vinger, først af fjer ligesom englenes. Fra 1100-tallet kom flagermusvingerne til. De glødende øjne, den krumme næse og lansen eller gaflen, han har i hånden, blev hans faste attributter. I slutningen af 1200-tallet begyndte man at latterliggøre ham i prædikensamlinger og på billeder. Særlig indvirkede den irske munk Tundals syner ^[1] på opfatningen af djævleskikkelsen. Hos Dante i Den Guddommelige Komedie har Djævlen tre hoveder, som en parodi på Treenigheden. Den isnende vind fra hans vinger står i modsætning til Den Hellige Ånd, som bringer varme og fællesskab. Der flyder blod, vand og tårer fra de forrædere, Lucifer tygger mellem sine kæber, ligesom der flød blod, vand og tårer fra Kristus på korset. Lucifer står til livet i is, ligesom Jesus stod til livet i Jordanfloden ved sin dåb. Som Kristus bar alverdens synder, knuges Lucifer af vægten af den samme verden. ^[2]

Djævlenes antal

Djævlenes antal har været omdiskuteret. Den skotskfødte mystiker Richard (død 1173), abbed i St. Victor-klosteret i Paris, argumenterede for dæmonernes ulegemlighed ved at vise til, at hvert menneske kan rumme en hel legion af dæmoner, og da han regnede 6.666 individer i én legion, ville der ikke være plads til så mange, hvis de havde en krop. Abbed Richalmus i Schönthal mente på 1200-tallet, at det var usandt, at hvert menneske kun er forfulgt af én dæmon. Tværtimod er mennesket – ligesom det er omgivet af vand, hvis det falder i vandet – hele livet omgivet af djævle. Når Richalmus lukkede øjnene, så han ofte små djævle flyve både om sig selv og andre, "tæt som støvfnug i en solstribe". En teologisk afhandling fra 1500-tallet satte antallet djævle i Satans sold til 2.665.866.746.664. I 1657 anslog G.Schott i sit værk Magia Universalis et Naturae et Artis djævlenes antal til 2.705 efterfulgt af 57 nuller. ^[3]

Henvisninger

^ The Vision of Tundale: Introduction
^ Trond Berg Eriksen: Reisen gjennom helvete (s. vi-vii), Universitetsforlaget, Oslo 1993, ISBN 82-00-21851-1
^ Jørgen Hansen: Englene og al deres væsen (s. 365), forlaget Gyldendal, København 1996, ISBN 87-00-121142

[1] The Vision of Tundale: Introduction

[2] Trond Berg Eriksen: Reisen gjennom helvete (s. vi-vii), Universitetsforlaget, Oslo 1993, ISBN 82-00-21851-1

[3] Jørgen Hansen: Englene og al deres væsen (s. 365), forlaget Gyldendal, København 1996, ISBN 87-00-121142

[1]

[2]

[3]

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 [[Fil:Codex Gigas devil.jpg|thumb|right|200px|Djævlen, som han afbildes i ''Codex Gigas''.]]
 [[Fil:Devils-from-Rila-monastery.jpg|thumb|Djævle afbildet i en [[freske]] i Rila-klosteret.]]
-'''Djævel''' (af [[græsk]] ''diabolos'') kan både betyde Djævlen som person, også kaldet [[Satan]], og den onde magt, som er [[Gud]]s modstander; Han findes i [[Bibelen]], i [[Første Mosebog]] kapitel tre, som [[slange]]n, der narrede [[Eva]] til at spise af [[Kundskabens træ]]. Hans navn forekommer første gang i [[Mattæusevangeliet]] 4:1, hvor han frister [[Jesus]].
+'''Djævel''' (af [[græsk]] ''diabolos'') kan både betyde Djævlen som person, også kaldet [[Luder]], og den onde magt, som er [[Gud]]s modstander; Han findes i [[helvede]], i [[et nedern sted hvor inged gider hen]] kapitel tre, som [[slange]]n, der narrede [[Eva]] til at spise af [[Kundskabens træ]]. Hans navn forekommer første gang i [[Mattæusevangeliet]] 4:1, hvor han frister [[Jesus]].
 Ordet bruges også i [[talemåder]] som "der gik en djævel i ham", eller "han er en djævel med et [[bat|bordtennisbat]]".