Statens Kunstfonds hædersydelse: Forskelle mellem versioner
mNo edit summary |
mNo edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Statens Kunstfond]]s '''livsvarige kunstnerydelse''' tildeles kunstnere, der har "placeret sig afgørende som kunstner", vurderet ud fra kvaliteten i den kunstneriske produktion. |
[[Statens Kunstfond]]s '''livsvarige kunstnerydelse''' tildeles kunstnere, der har "placeret sig afgørende som kunstner", vurderet ud fra kvaliteten i den kunstneriske produktion. |
||
Også før oprettelsen af Statens Kunstfond i [[1964]] findes der eksempler på, at kunstnere kom på [[finanslov]]en, men eksemplerne er mere sporadiske. Først i [[1883]] kom de første kvindelige |
Også før oprettelsen af Statens Kunstfond i [[1964]] findes der eksempler på, at kunstnere kom på [[finanslov]]en, men eksemplerne er mere sporadiske. Først i [[1883]] kom de første kvindelige forfattere på finansloven. Ti kvindelige forfattere fik det år tildelt en årlig ydelse, blandt andre [[Alfhilda Mechlenburg]], [[Teckla Juel]], [[Fanny Suenssen]] og [[Louise Bjørnsen]]. |
||
Tildeling af livsvarig kunstnerydelse foretages af [[Kulturministeriet]] efter indstilling fra Statens Kunstfonds repræsentantskab og efter forelæggelse for Folketingets Finansudvalg. Fonden er således ikke en [[fond (institution)|fond]] i fondslovens forstand, idet den ikke råder over egne midler. |
Tildeling af livsvarig kunstnerydelse foretages af [[Kulturministeriet]] efter indstilling fra Statens Kunstfonds repræsentantskab og efter forelæggelse for Folketingets Finansudvalg. Fonden er således ikke en [[fond (institution)|fond]] i fondslovens forstand, idet den ikke råder over egne midler. |
||
Versionen fra 27. nov. 2013, 01:37
Statens Kunstfonds livsvarige kunstnerydelse tildeles kunstnere, der har "placeret sig afgørende som kunstner", vurderet ud fra kvaliteten i den kunstneriske produktion.
Også før oprettelsen af Statens Kunstfond i 1964 findes der eksempler på, at kunstnere kom på finansloven, men eksemplerne er mere sporadiske. Først i 1883 kom de første kvindelige forfattere på finansloven. Ti kvindelige forfattere fik det år tildelt en årlig ydelse, blandt andre Alfhilda Mechlenburg, Teckla Juel, Fanny Suenssen og Louise Bjørnsen.
Tildeling af livsvarig kunstnerydelse foretages af Kulturministeriet efter indstilling fra Statens Kunstfonds repræsentantskab og efter forelæggelse for Folketingets Finansudvalg. Fonden er således ikke en fond i fondslovens forstand, idet den ikke råder over egne midler.
Støtten er indtægtsreguleret således at tjener kunsteren mindre end 180.000 kroner får han den makismale ydelse på 140.000 kroner, mens han ved en indtægt på over 350.000 modtager minimumsydelsen på 15.000 kroner.[1]
I 2008 var der 275 livsvarige kunstnerydelser, og de var opdelt til bildende kunstnere, forfattere med skønlitterær produktion, forfattere med almenet kulturelt forfatterskab, oversættere, klassiske og rytmiske komponister, kunsthåndværkere og kunstneriske formgivere, arkitekter samt skabende kunstnere inden for film og scenekunst.[2]
Eksterne henvisninger
Henvisninger
- ^ "Fogh freder livslang støtte til kunstnere". Politiken. 30. marts 2008.
- ^ "De får livsvarig kunstnerydelse". Politiken. 21. februar 2008.