Blitz: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
YurikBot (diskussion | bidrag)
m robot Tilføjer: no:Blits
m robot Ændrer: it:Flash fotografico
Linje 37: Linje 37:
[[fr:Flash (photographie)]]
[[fr:Flash (photographie)]]
[[gl:Flash]]
[[gl:Flash]]
[[it:Flash (fotografia)]]
[[it:Flash fotografico]]
[[ja:ストロボ]]
[[ja:ストロボ]]
[[nl:Flitser]]
[[nl:Flitser]]

Versionen fra 19. jul. 2006, 05:56

Denne artikel handler om fotografisk udstyr. "Blitz" er desuden et autonomt ungdomshus i Oslo.


En løs elektronisk blitzenhed

En blitz eller en flash er en ekstra lyskilde, man benytter ved fotografering for at kompensere for manglende eller uheldigt lys. Den udsender et kortvarigt, men kraftigt lys og ved hjælp af forskellige former for teknik affyres den i det øjeblik, kameraets lukker er åbnet.

Den kortvarige udlagning, som med moderne udstyr sjældent varer længere end 2 ms, giver en anden typisk anvendelse, nemlig at "fryse" motiver i hurtig bevægelse.

Anvendelse

Mange kameraer han en indbygget blitz, men der bruges også løse blitz som så oftest placeres ovenpå kameraet i blitzskoen (på dansk også ofte betegnet ved det engelske ord hot-shoe). Derudover findes der specialflash til f.eks. makrofotografering. Til mere avancerede anvendelser kan man montere tilbehør som spreder, samler eller filtrerer blitzlyset.

De tidligste former for blitz bestod af en lille bunke magnesiumpulver, der blev antændt. Senere kom små éngangspærer, der bestod af en magnesiumbrændtråd i en iltamtosfære, til. Det store fremskridt opstod, da man opfandt den elektroniske blitz, der kan affyres tusindvis af gange og som får energi fra batterier.

Specifikationer

Lysstyrken fra en given blitz angives med et ledetal; for små indbyggede blitzenheder ligger ledetallet ofte på 10-15 (ISO100/1m) og for de større løse enheder ligger det typisk på 40-55. Det krævede før i tiden lidt omregning at indstille lysstyrken og blænden korrekt så det passede til filmen og afstanden. Med moderne kameraer foregår lysmåling og indstilling fuldautomatisk så det i dag, paradoksalt nok, kun er de mere avancerede enheder man kan kontrollere manuelt.

Det bliver også normalt anført hvor stor en vinkel en given blitz vil oplyse, og det skal hænge sammen med brændvidden for det objektiv man bruger. Moderne blitzenheder indeholder nogle gange et fokuseringssystem som koncentrerer lyset i et område som passer til det anvendte objektiv.

Synkronisering

En blitzsko på et kamera

For at gøre gavn skal blitzlyset synkoniseres med lukkeren. I kameraer med indbygget blitz går det af sig selv, men hvis man har mere komplicerede lyssætninger som indvolverer flere blitzenheder eller udstyr fra forskellige fabrikater kræver synkroniseringen til tider overvejelse.

De ældre magnesiumpærer havde en anden udløsningsprofil hvor det kunne tage 1/10 til 1/5 s før lyset nåede sin største styrke og kameraets synkroniseringsmekanisme var da tilpasset den ventetid. Da den elektroniske blitz kom frem blev affyringen langt hurtigere og mere præcis, men det betød at kameraer i en overgangsperiode skulle kunne omskiftes for at få synkroniseringen til at passe til begge typer.

Ved moderne kameraer - specielt spejlreflekskameraer som bruger spaltelukkere - opstår det problem at den korteste lukkertid der kan bruges sammen med flashen bliver begrænset af lukkermekanismens hastighed. Når lukkertiden bliver meget kort (f.eks. kortere 1/200 s) bliver hele billedet ikke eksponeret på en gang, men i stedet i et forløb hvor en smal spalteåbning kører ned over filmen. Hvis en blitz udløses i den situation vil man kun få belyst den lille del af filmen som da tilfældigvis ligger under spalteåbningen. For at rette op på det har mange blitzsystemer en højhastighedssynkronisering som i stedet for ét glimt giver en række glimt i en hurtig serie. Disse udladninger er så tilpasset spaltelukkeren så hver udladning passer med at spalten har bevæget sig et stykke frem og hele billedet bliver derfor ensartet belyst.

Synkroniseringen foretages i praksis efter to principper: Elektrisk eller optisk. Når man bruger kameraets blitzsko er det en elektrisk forbindelse og der findes tilbehør i form af forlængerledninger og fordelerstik som gør det muligt at sammenkoble flere enheder og at bruge dem på afstand. Den optiske synkronisering bruges ofte ved brug af såkaldte slaveblitz som bruges som supplerende blitzenheder. De har et elektronisk "øje" og affyrer i det øjeblik de registrerer hovedblitzens lysglimt.

Moderne kamerasystemer er blevet stadig mere avancerede med sammenkobling af mekanismerne til lysmåling, fokusering og blitzudladning og det betyder at udstyr fra forskellige mærker har vanskeligere ved at fungere sammen. Brug af slaveblitz og tilsvarende udstyr kan derfor være besværligt og kan i øvrigt forstyrre kameraets automatik. Også blitzskoen som tidligere var relativt simpel og ensartet opbygget, er idag forsynet med ekstra forbindelser som gør at forskellige fabrikater sjældent passer direkte med hinanden.