Bruger:Christian89/projekter: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
No edit summary
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Neuron, LangNeutral.svg|thumb|370x370px|Simpel oversigt over nervecellens opbygning. a: [[Dendrit]], b: [[Soma|Cellelegeme]], c: [[Cellekerne]], d: Aksonets rod, e, [[Myelinskede]], f: [[Schwann-celle|Schwann Celle]], g: '''Ranviersk indsnøring''', h: [[Synapse]]]]
<nowiki>'''</nowiki>Ranvierske indsnøringer<nowiki>'''</nowiki> er mellemrum mellem de fedtholdige <nowiki>[[myelinskede]]</nowiki>r, der omgiver <nowiki>[[nervecelle]]rnes [[akson]]</nowiki>. Myelinskeden er isolerende, hvorimod indsnøringen uisoleret, og udgøres af aksonmembranen der indeholder et højt antal spændingsstyrede Na+-kanaler. Dette gør disse elektrisk ledende for <nowiki>[[aktionspotenital]]</nowiki>er opstået ved aksonets rod (mod cellelegemet). Herved forstås at aktionspotentialet "hopper" fra ranviersk indsnøring til ravniersk indsnøring pga. den isolerende myelinskede. Nettoresultatet er en øget ledningshastighed - et fænomen kaldet saltatorisk ledning.
<nowiki>'''</nowiki>Ranvierske indsnøringer<nowiki>'''</nowiki> er mellemrum mellem de fedtholdige [[myelinskede]]<nowiki/>r, der omgiver [[Nervecelle|nervecellernes]] [[akson]]. Myelinskeden er isolerende, hvorimod indsnøringen er uisoleret, og udgøres af aksonmembranen, der indeholder et højt antal spændingsstyrede Na+-kanaler. Dette gør indsnøringerne elektrisk ledende for [[Aktionspotentiale|aktionspotential]][[Aktionspotentiale|er]] opstået ved aksonets rod (mod cellelegemet). Herved forstås at aktionspotentialet "hopper" fra ranviersk indsnøring til ravniersk indsnøring pga. den isolerende myelinskede. Nettoresultatet er en øget ledningshastighed - et fænomen kaldet saltatorisk ledning.

Versionen fra 18. jun. 2014, 21:30

Simpel oversigt over nervecellens opbygning. a: Dendrit, b: Cellelegeme, c: Cellekerne, d: Aksonets rod, e, Myelinskede, f: Schwann Celle, g: Ranviersk indsnøring, h: Synapse

'''Ranvierske indsnøringer''' er mellemrum mellem de fedtholdige myelinskeder, der omgiver nervecellernes akson. Myelinskeden er isolerende, hvorimod indsnøringen er uisoleret, og udgøres af aksonmembranen, der indeholder et højt antal spændingsstyrede Na+-kanaler. Dette gør indsnøringerne elektrisk ledende for aktionspotentialer opstået ved aksonets rod (mod cellelegemet). Herved forstås at aktionspotentialet "hopper" fra ranviersk indsnøring til ravniersk indsnøring pga. den isolerende myelinskede. Nettoresultatet er en øget ledningshastighed - et fænomen kaldet saltatorisk ledning.