Landdistrikt: Forskelle mellem versioner

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

Inline

Versionen fra 21. jan. 2015, 15:35

Overordnet kan et landdistrikt defineres som et geografisk område lokaliseret udenfor byerne. Geodatastyrelsen og Danmarks Statistik har i mange år opereret med en grænse på 200 indbyggere for, hvornår et antal hustande opfattes som et byområde.

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har i en områdetypologi, der kategoriserer landets sogne, inddelt Danmark i fire områdetyper med følgende karakteristika:

Byområder i eller tæt på de største byer: områder

hvor mindst halvdelen af borgerne bor (a) i byer med over 3.000 indbyggere og (b) indenfor en halv times kørsel fra et af de største byområder i landet.

Byområder længere væk fra de største byer: områder hvor mindst halvdelen af indbyggerne bor (a) i byer med over 3.000 indbyggere og (b) mere end en halv times kørsel fra et af de største byområder i landet.
Landdistrikter tæt på de største byer: områder hvor mere end halvdelen af indbyggerne bor (a) udenfor byer med over 3.000 indbyggere og (b) indenfor en halv times kørsel fra et af de største byområder i landet.
Landdistrikter længere væk fra de største byer: områder hvor mere end halvdelen af indbyggerne bor (a) udenfor byer med over 3.000 indbyggere og (b) mere end en halv times kørsel fra et af de største byområder i landet.

I områdetypologien betragtes de 27 danske småøer som en særskilt områdetype. Områdetypologi præsenteredes første gang i Regional- og Landdistriktspolitisk Redegørelse 2013 og ligeledes har anvendt i Regional- og Landdistriktspolitisk Redegørelse 2014 (se eksterne henvisninger for links). I disse redegørelser præsenteres analyser, der sammenligner situationen på en række parametre i de forskellige områdetyper.

Et landdistrikt var før 1970 i statistisk og geografisk henseende betegnelsen for både den del af en købstadskommunes areal, der ikke var bymæssigt bebygget, og for de datidige landsogne eller sognekommuner^[1].

I forbindelse med kommunalreformen 1. januar 2007 inddelte Fødevareministeriet kommunerne i fire klasser, hvorudfra termen landdistrikt er udsprunget. Klassifikationssystemet var udarbejdet i samarbejde med Danmarks Jordbrugsforskning og baseret på 14 udvalgte indikatorer.

Yderkommuner (16 kommuner)
Landkommuner (29 kommuner)
Mellemkommuner (18 kommuner)
Bykommuner (35 kommuner)

Efter denne inddeling tæller landdistrikter altså 63 kommuner og kan klassificeres som liggende tættere eller længere væk fra regionale bycentre. De områder som ligger længst væk omtales også som yderområder og udkantsområder. De vil generelt have det samme at tilbyde, nemlig billige huse, masser af natur og frisk luft, men også ulemper befolkningssammensætningen taget i betragtning; mange ældre og mennesker med lav uddannelse, som har det vanskeligt med outsourcingen af industriarbejdspladser til østlandene. Fraflytning og arbejdsløshed er nogle af de andre aspekter, der kan knyttes til landdistrikter.

Området har stor bevågenhed fra især EU's side; EU lancerede først i 2006 et nyt landdistriktsprogram. Det nye program vil gøre det muligt at søge penge til at understøtte forskellige former for udvikling i landdistrikterne.

Landdistrikterne og de mange spørgsmål, der knytter sig til de udfordringer, som landdistrikterne har foran sig, er stadig et ret uudforsket område i Danmark. Den eneste forskningsenhed som udelukkende følger området er Institut for Forskning og Udvikling i Landdistrikter ved Syddansk Universitet i Esbjerg .

Noter

^ jvf. Ordbog over det danske sprog: distrikt paa landet. Fædrel. 1844.sp.13853. HjælpeO.609. || spec. (emb.) om distrikt uden for en købstads grænser, der er del af et til en købstadkirke hørende sogn, og som i visse henseender er knyttet til købstadkommunen; købstadlanddistrikt. Lov 26/5 1868.§15. Sal.2XV.145.

Eksterne henvisninger

[http://mbbl.dk/publikationer/regional-og-landdistriktspolitisk-redegoerelse-2013 Regional- og

Landdistriktspolitisk Redegørelse 2013]

[http://mbbl.dk/publikationer/regional-og-landdistriktspolitiks-redegoerelse-2014 Regional- og

Landdistriktspolitisk Redegørelse 2014]

Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bind XV (1923), s. 145; opslag: Købstadlanddistrikt
Læs mere om den aktuelle udvikling på Direktoratet for FødevareErhvervs hjemmeside
Gunnar Lind Haase Svendsen & Jens Fyhn Lykke Sørensen, IFUL Hvad er – et landdistrikt?
Se om de juridiske aspekter i forhold til landdistrikter i Bibliotekernes JURAPORT

[1] vf. Ordbog over det danske sprog: distrikt paa landet. Fædrel. 1844.sp.13853. HjælpeO.609. || spec. (emb.) om distrikt uden for en købstads grænser, der er del af et til en købstadkirke hørende sogn, og som i visse henseender er knyttet til købstadkommunen; købstadlanddistrikt. Lov 26/5 1868.§15. Sal.2XV.145.

[1]

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 [[Fil:Kommuner_grad.png|thumb|right|380px]]
+Overordnet kan et landdistrikt defineres som et geografisk
+område lokaliseret udenfor byerne. [[Geodatastyrelsen]] og [[Danmarks Statistik]] har i mange år opereret med en grænse på 200 indbyggere for, hvornår et antal hustande opfattes som et byområde.
+[[Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter]] har i en områdetypologi, der kategoriserer landets sogne, inddelt Danmark i fire
+områdetyper med følgende karakteristika:
+# Byområder i eller tæt på de største byer: områder
+hvor mindst halvdelen af borgerne bor (a) i byer med over 3.000 indbyggere og (b) indenfor en halv times kørsel fra et af de største byområder i landet.
+# Byområder længere væk fra de største byer: områder hvor mindst halvdelen af indbyggerne bor (a) i byer med over 3.000 indbyggere og (b) mere end en halv times kørsel fra et af de største byområder i landet.
+# Landdistrikter tæt på de største byer: områder hvor mere end halvdelen af indbyggerne bor (a) udenfor byer med over 3.000 indbyggere og (b) indenfor en halv times kørsel fra et af de største byområder i landet.
+# Landdistrikter længere væk fra de største byer: områder hvor mere end halvdelen af indbyggerne bor (a) udenfor byer med over 3.000 indbyggere og (b) mere end en halv times kørsel fra et af de største byområder i landet.
+I områdetypologien betragtes de 27 danske småøer som en særskilt områdetype. Områdetypologi præsenteredes første gang i Regional- og Landdistriktspolitisk Redegørelse 2013 og ligeledes har anvendt i Regional- og Landdistriktspolitisk Redegørelse 2014 (se eksterne henvisninger for links). I disse redegørelser præsenteres analyser, der sammenligner situationen på en række parametre i de forskellige områdetyper.
 Et '''landdistrikt''' var før [[1970]] i statistisk og geografisk henseende betegnelsen for både den del af en købstadskommunes areal, der ikke var bymæssigt bebygget, og for de datidige landsogne eller sognekommuner<ref>jvf. Ordbog over det danske sprog: ''distrikt paa landet. Fædrel. 1844.sp.13853. HjælpeO.609. || spec. (emb.) om distrikt uden for en købstads grænser, der er del af et til en købstadkirke hørende sogn, og som i visse henseender er knyttet til købstadkommunen; købstadlanddistrikt. Lov 26/5 1868.§15. Sal.2XV.145''.</ref>.
-Et '''landdistrikt''' er en betegnelse, der bruges om yder-, land- og mellem[[kommune]]r. [[Fødevareministeriet]] har i forbindelse med [[kommunalreformen (2007)|kommunalreformen]] [[1. januar]] [[2007]] inddelt kommunerne i fire klasser, hvorudfra termen landdistrikt er udsprunget. Klassifikationssystemet er udarbejdet i samarbejde med [[Danmarks Jordbrugsforskning]] og er baseret på 14 udvalgte [[indikator]]er.
+I forbindelse med [[kommunalreformen (2007)|kommunalreformen]] [[1. januar]] [[2007]] inddelte [[Fødevareministeriet]] kommunerne i fire klasser, hvorudfra termen landdistrikt er udsprunget. Klassifikationssystemet var udarbejdet i samarbejde med [[Danmarks Jordbrugsforskning]] og baseret på 14 udvalgte [[indikator]]er.
 * Yderkommuner (16 kommuner)
 * Landkommuner (29 kommuner)
@@ Linje 19: / Linje 31: @@
 == Eksterne henvisninger ==
+* [http://mbbl.dk/publikationer/regional-og-landdistriktspolitisk-redegoerelse-2013 Regional- og
+Landdistriktspolitisk Redegørelse 2013]
+* [http://mbbl.dk/publikationer/regional-og-landdistriktspolitiks-redegoerelse-2014 Regional- og
+Landdistriktspolitisk Redegørelse 2014]
 * [http://runeberg.org/img/salmonsen/2/15/0155.pdf ''Salmonsens Konversationsleksikon'', 2. udgave, bind XV (1923), s. 145; opslag: Købstadlanddistrikt]
 * [http://www.dffe.dk Læs mere om den aktuelle udvikling på Direktoratet for FødevareErhvervs hjemmeside]