Antistof (biologi): Forskelle mellem versioner
Bragsen (diskussion | bidrag) Har tilføjet illustration. |
Bragsen (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
{{Harflertydig2|Antistof}} |
{{Harflertydig2|Antistof}} |
||
[[File:Antistof.JPG|thumb|Illustration af hvordan antistoffer og antigener passer sammen.]] |
[[File:Antistof.JPG|thumb|Illustration af hvordan [[antistoffer]] og [[Antigen|antigener]] passer sammen.]] |
||
'''Antistof''' eller '''immunglobulin''' er et af kroppens forsvar mod fremmede organismer og substanser, for eksempel [[bakterier]] og [[vira (klassifikation)|virus]]. |
'''Antistof''' eller '''immunglobulin''' er et af kroppens forsvar mod fremmede organismer og substanser, for eksempel [[bakterier]] og [[vira (klassifikation)|virus]]. |
||
Versionen fra 16. apr. 2015, 11:26
For alternative betydninger, se Antistof.
Antistof eller immunglobulin er et af kroppens forsvar mod fremmede organismer og substanser, for eksempel bakterier og virus.
Antistoffer er effektive, fordi de er specialiserede til at kunne "genkende" bestemte immunogener eller antigener, derfor reagerer de hurtigt og præcist når for eksempel en mikroorganisme genkendes. Første gang kroppen udsættes for et antigen dannes et antistof mod dette. Bliver kroppen angrebet igen, er antistofferne klar.
Antistofferne kaldes også immunglobuliner, heraf kommer forkortelsen Ig. Antistofferne kan inddeles i fem forskellige klasser: Immunoglobulin M (IgM)(10%), Immunoglobulin G (IgG)(75%), Immunoglobulin A (IgA)(15%), Immunoglobulin D (IgD)(0,2%) og Immunoglobulin E (IgE)(0,004%). Antistofferne udgør cirka 20% af plasmaets proteiner. Plasmacellerne producerer størsteparten af antistofferne.
Se også
Eksterne henvisninger
- Kroppens Immunforsvaret. Bloddonorerne.dk
- Immunforsvaret. Immun defekt foreningen
- Antistoffer kan afløse problematisk tungmetal. Information, oktober 2014
Kilder/henvisninger
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |